Seværdigheder i Cape-Town – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Nelson Mandela tilbragte 18 ud af sine 27 år i fængsel i en celle på 2,4 gange 2,1 meter på denne flade, vindblæste ø 6,9 kilometer fra kysten. Robben Island var et politisk fængsel fra slutningen af det 17. århundrede og frem til 1996. I dag er det på UNESCOs verdensarvsliste, og turen er en af de oplevelser i Cape Town, der gør størst indtryk. Besøget starter med en 30 minutters færgetur fra Nelson Mandela Gateway ved V&A Waterfront. På øen kører en bus forbi kalkbruddet, hvor fangerne udførte hårdt tvangsarbejde, og landsbyen, hvor fangevogterne boede. Derefter ser man selve fængslet. En tidligere politisk fange viser rundt i celleblokkene og står foran Mandelas celle for at beskrive dagligdagen. Tre tidligere fanger fra Robben Island endte med at blive præsidenter i Sydafrika: Mandela, Kgalema Motlanthe og Jacob Zuma. Turene kører flere gange dagligt, og hele udflugten tager cirka 3,5 time inklusive færgen. Aflysninger på grund af vejret er almindelige, især om vinteren, når Table Bay er urolig. Book den første afgang: lyset er bedre, folkemængden mindre, og hvis morgenfærgen bliver aflyst, har du en chance senere på dagen. Det er et sted i Cape Town, man skal se, og det bliver siddende i kroppen længe efter, at feriefarven er falmet.

Fladt på toppen, 1.086 meter højt og synligt fra næsten overalt i byen – Table Mountain er Cape Town. Det er ikke bare et symbol. Det er selve fundamentet. Khoekhoe-folket kaldte det Huriǂoaxa, som betyder "hav-opstigende", og fra Atlanterhavskysten ligner det virkelig noget, der er rejst direkte op af havet. Bjerget tiltrækker 4,2 millioner besøgende om året, hvilket gør Table Mountain National Park til den mest besøgte i Sydafrika. Over 2.285 plantearter vokser på bjerget, og omkring 80 % af dem er fynbos – den småbladede buskvegetation, der kun findes i Western Cape. Det er flere arter på et enkelt bjerg, end der findes i hele Storbritannien. Dassies (klippegrævlinger) soler sig på hver eneste varme sten. Du kan tage svævebanen op eller vandre: Platteklip Gorge tager cirka 2 timer og er den mest direkte rute, mens India Venster kræver, at man kan bruge hænderne til at klatre og ikke lider af højdeskræk. Vil du til det højeste punkt, går turen til Maclear's Beacon tværs over plateauet. Bjerget skaber sit eget vejr. Den berømte "dug" af skyer dannes, når fugtig sydøstlig luft ruller hen over den flade top og vælter ned ad nordsiden. Når det sker, lukker svævebanen, og temperaturen på toppen falder hurtigt. Tjek forholdene først, tag vand med, og undervurder aldrig bjerget. Redningshold bliver sendt ud hver uge, og det her er det sted i Cape Town, der kræver mest forberedelse.

Cape Towns mest besøgte sted ligger ved den ældste aktive havn på den sydlige halvkugle. V&A Waterfront dækker 123 hektar og blander shopping, restauranter, hoteller og kultur med en fungerende havn, alt imens Table Mountain fylder himlen i baggrunden. Det kunne nemt føles som et ligegyldigt havnecenter, men de rigtige fiskerbåde, færgeterminalen til Robben Island og steder som Zeitz MOCAA og Two Oceans Aquarium giver det mere substans end de fleste turistområder. Det store center er enormt, men de interessante steder ligger ude i kanterne. The Watershed er en lang lagerhal fyldt med lokale designere, kunsthåndværkere og kunstnere, der sælger direkte til kunderne. Silo-distriktet, hvor gamle kornsiloer er bygget om til Zeitz MOCAA-museet, er arkitektonisk det mest imponerende. Og havnen er stadig i brug: fiskerbåde læsser af ved siden af turistfærgerne, og sæler slæber sig op på platformene ved kajen. Waterfront ligger 20 minutters gang fra centrum, hvis man starter ved Long Street. Området er forbundet med Sea Point-promenaden via Green Point Urban Park, så du kan gå langs kysten hele vejen til Sea Point uden at sætte dig i en bil. Der er gratis adgang, og det er åbent dagligt. Det er et af de steder i Cape Town, man ender med at vende tilbage til, uanset om man har planlagt det eller ej.

Skrigende pink, turkis, limegrøn og kanariegul. Husene i Bo-Kaap ser ud som om nogen har væltet en malingfabrik ud over Signal Hill, og effekten mod de brostensbelagte gader og bjerget bagved er speciel. Dette kvarter på skråningerne over centrum har været hjemsted for Cape Malay-samfundet siden 1700-tallet, og 56,9 % af indbyggerne identificerer sig stadig som muslimer. Nurul Islam-moskeen, der blev grundlagt i 1844, er samfundets anker. Hvad de fleste besøgende overser, er at Bo-Kaap har den største koncentration af arkitektur fra før 1850 i Sydafrika. Det er det ældste eksisterende boligkvarter i Cape Town. Når du går i de stejle gader, kommer du forbi huse, der har været beboet uafbrudt i over to hundrede år. Duften af kanel og kardemomme driver ud fra køkkenerne, hvor Cape Malay-opskrifter er gået i arv i generationer. Bo-Kaap Museum i Wale Street dokumenterer historien i et restaureret hus fra det 18. århundrede. Fra de øverste gader kan du se ned over centrum mod V&A Waterfront med Table Mountain tronende bag dig. Det ligger 10 minutters gang fra Company's Garden, og kontrasten mellem den velplejede park og disse levende gader er slående. Bo-Kaap er et af de bedste steder at besøge i byen, netop fordi det ikke er skabt til turister. Det er først og fremmest et rigtigt nabolag.

En lang halvmåne af hvidt sand med bjergkæden De Tolv Apostle i ryggen. Camps Bay er stedet, hvor folk i Cape Town tager hen for at se og blive set. Palmer står på række langs strandvejen, og restauranter og barer breder sig ud på terrasserne. På sommerdage kræver det enten held eller tålmodighed at finde en parkeringsplads, og stranden fyldes med en blanding af lokale, turister og folk, der bare er kommet for at se solnedgangen. Vandet er koldt. Virkelig koldt. Det her er Atlanterhavssiden, og selv i februar kommer temperaturen sjældent over 14 grader. De fleste går ud til knæene, skriger og flygter tilbage til deres håndklæder. Men omgivelserne er så dramatiske, at ingen lader til at have noget imod det. De Tolv Apostles klippevægge rejser sig direkte bag stranden og fanger eftermiddagssolen på en måde, der får det hele til at ligne en filmkulisse. Ved 18-tiden om sommeren fyldes barerne langs stranden, og hele striben får et gyldent skær. For et mere fredeligt alternativ med samme udsigt kan du gå mod syd langs kystvejen til Maiden's Cove, hvor flade klipper fungerer som naturlige bænke til solnedgangen, men med en brøkdel af menneskemængden. Det er gratis at besøge Camps Bay, der er altid åbent, og det er et af de steder, alle ender før eller siden.

Bygget mellem 1666 og 1679 – Castle of Good Hope er den ældste overlevende kolonibygning i Sydafrika. Det Hollandske Ostindiske Kompagni opførte dette femkantede fæstningsværk for at beskytte deres forsyningsstation ved Kap det Gode Håb, tegnet som et klassisk europæisk stjernefort. Oprindeligt lå det helt nede ved Table Bays vandkant, men århundreders indvinding af land har skubbet havet flere blokke tilbage, så slottet nu ligger inde i landet. Entré koster 50 ZAR. Indenfor viser William Fehr-samlingen historisk kunst og møbler. Kat-balkonen fra 1695 regnes for et af de fineste eksempler på Cape Dutch-arkitektur. Der er guidede ture dagen igennem, som inkluderer de gamle fængselsceller, torturkammeret (ja, der er et) og den ceremonielle nøgleoverrækkelse kl. 10 og 12. Murenes størrelse og tykkelsen på voldene gør det klart, at de folk, der byggede det her, ikke var på ferie. Slottet ligger i den østlige ende af centrum, en kort gåtur fra District Six Museum og cirka 15 minutter til fods fra Company's Garden. Det blev fredet i 1936 og restaureret i 1980'erne og anses nu for at være det bedst bevarede fort fra Det Hollandske Ostindiske Kompagni i verden. Blandt Cape Towns historiske steder er det her, byens fortid som koloni står mest tydeligt frem.

Ni kilometer vej hugget ind i klippevæggen mellem Hout Bay og Noordhoek. Chapman's Peak Drive blev bygget mellem 1915 og 1922 og klamrer sig til den næsten lodrette bjergside med Atlanterhavet 500 meter direkte nedenfor. Der er 114 sving. Hvert eneste af dem afslører en ny vinkel af kyst, bjerg og hav. Det er en af de mest imponerende kystveje i verden, og i modsætning til mange andre ruter lever den faktisk op til sit ry. Vejen er en betalingsvej og koster omkring R55 pr. bil, og den lukker ved kraftig regn på grund af risiko for stenskred. Kør langsomt, når der er åbent. Gør holdt ved de markerede udsigtspunkter, især tæt på Noordhoek-enden, hvor stranden strækker sig under dig i en lang hvid bue. Cyklister elsker denne vej, så hold øje med dem i de uoverskuelige sving. Lyset ændrer alt: formiddagen er klar og skarp, mens sen eftermiddag farver klipperne orange. Chapman's Peak passer naturligt ind i en tur rundt om hele halvøen. Start fra byen, kør gennem Hout Bay, tag Chapman's sydpå til Noordhoek, fortsæt til Cape Point og pingvinerne ved Boulders, og kør tilbage via M3. Hele turen tager cirka fem timer med stop. Det er en oplevelse, man tager i sit eget tempo med vinduerne nede.

Fire strande nummereret fra First til Fourth, adskilt af massive granitblokke og forbundet af stejle trapper. Clifton ligger i læ for den sydøstlige vind, der ellers hamrer løs på resten af Cape Towns atlanterhavskyst, hvilket gør den til byens mest rolige strand. Vandet er stadig iskoldt – omkring 12 til 14 grader, selv om sommeren. Det er prisen for at være på denne side af halvøen. Men solen varmer, og her er vindstille, og det er derfor, de lokale kommer her. Fourth Beach er den største og mest sociale med volleyballnet og flest mennesker i weekenden. First Beach er mere stille og eksklusiv, klemt inde mellem klipperne med plads til et par håndklæder. Granitblokkene mellem strandene er enorme, glatte og varme fra solen. Folk ligger hen over dem som sæler mellem deres dyp i vandet. Hele strækningen vender mod vest, så eftermiddagslyset er direkte og gyldent. Det er næsten umuligt at finde parkering i sæsonen. Trapperne ned fra vejen er stejle, og turen op igen med sand mellem tæerne minder dig om, at det her er en bjergby. Clifton ligger 10 minutters kørsel fra V&A Waterfront mellem Signal Hill og Camps Bay. Der er gratis adgang, og det kolde vand er det eneste, der står mellem dig og den perfekte stranddag.

Anlagt i 1650'erne af de første hollandske nybyggere for at dyrke grøntsager til skibe, der rundede Kap det Gode Håb. Company's Garden er den ældste dyrkede have i Sydafrika og et nationalt mindesmærke. Den har været en offentlig park siden 1800-tallet, skygget af massive egetræer og centreret omkring en allé, der går fra Adderley Street til Iziko South African Museum i den anden ende. Der er egern overalt. De er modige, tykke og kravler gerne op ad dit ben for en jordnød. Haven er flankeret af nogle af Cape Towns vigtigste bygninger: Parlamentet, National Gallery, St George's Cathedral og det sydafrikanske bibliotek. At gå her føles som at bevæge sig gennem historiens lag, fra kolonitidens botanik til apartheidtidens politik og nutiden. Roserne nær cafeen blomstrer i november og december, og de gamle træer giver god skygge på varme eftermiddage. Der er gratis adgang. Efter støjen på Long Street eller menneskemængden ved Waterfront er det her, de lokale sidder på en bænk for at få ro i hovedet. Vandet kommer stadig fra kilder på Table Mountains skråninger via Molteno-dæmningen ovenfor. Herfra er der 10 minutters gang op ad bakke til Bo-Kaap, og District Six Museum ligger i samme afstand mod øst. Det er det naturlige midtpunkt, når man udforsker byens centrum.

Et bjergpas 212 meter over havets overflade, hvor tre veje mødes i saddelpunktet mellem Table Mountain og Constantiaberg. Jan van Riebeeck krydsede det første gang i marts 1657 og kaldte det "Clooff Pas". I dag ligger Cape Towns ældste restaurant på toppen, og bjergsiden er dækket af Peninsula Granite Fynbos – en truet vegetationstype, der ikke findes andre steder på jorden. For vandrere er Constantia Nek et knudepunkt. Stier spreder sig i alle retninger: mod nord ad Jeep Track til bagsiden af Table Mountain og dets reservoirer, mod syd mod Vlakkenberg, mod vest ind i det lukkede Orange Kloof-område og mod øst langs konturstien gennem Cecilia Park mod Kirstenbosch. Fynbos-planterne her er tætte og dufter stærkt, og stierne er langt mindre overrendte end ved svævebanen. Constantia Nek er også det højeste punkt på ruten til Two Oceans Marathon, hvilket forklarer de mange løbere, der træner på vejene. Passet forbinder de sydlige forstæder med Hout Bay, så du kommer sandsynligvis igennem det, hvis du kører turen rundt om halvøen. Hvis du allerede har set Kirstenbosch og svævebanen og vil længere ind i bjerget uden for meget turisme, er det her et godt sted at starte. Det kræver dog vandrestøvler.

Hout Bay ligger i en dal mellem Chapman's Peak og The Sentinel. Det er en fiskerlandsby, der er vokset til en forstad uden helt at miste stemningen af havneby. Navnet betyder "Træbugten" på afrikaans, og bjergene omkring den er stadig dækket af skov. En lille flåde af fiskerbåde arbejder ud fra havnen, og fangsten kommer ind hver morgen. Med omkring 17.900 indbyggere føles det som en separat by, selvom det er en del af Cape Town. Havneområdet har et kunsthåndværkermarked, et par fiskerestauranter af svingende kvalitet og udgangspunktet for bådture til Duiker Island – en klippeø tæt på kysten, der er hjemsted for tusindvis af sydafrikanske pels sæler. Den 40 minutter lange bådtur sejler så tæt på, at man kan lugte kolonien, før man ser den. Bay Harbour Market ligger i et gammelt lagerhus, holder åbent i weekenderne og tiltrækker mange med sine madboder og livemusik. Man kommer dertil via M3 gennem Constantia Nek eller ad Chapman's Peak Drive fra syd. Det er også herfra, man vandrer op til East Fort, en udkigspost fra 2. verdenskrig med panoramaudsigt over bugten. Stranden er bred og sandet, men vandet er koldt som alle andre steder på Atlanterhavssiden.

Grundlagt i 1913 som verdens første botaniske have dedikeret til lokal flora. Kirstenbosch breder sig over 528 hektar på Table Mountains østlige skråninger. Omkring 36 hektar er opdyrket, mens resten er naturlig fynbos og skov, der vokser op mod bjergets plateau. Over 7.000 plantearter findes her, og alene protea-samlingen er turen værd. Haven ligger på den modsatte side af bjerget i forhold til svævebanen, og atmosfæren er en helt anden: mere stille, grønnere og med fuglesang i stedet for turiststøj. Centenary Tree Canopy Walkway, kendt som "The Boomslang", er en buet gangbro i stål og træ, der snor sig gennem trætoppene. Nedenunder ligger koglepalme-amfiteatret med planter, der stammer fra før dinosaurernes tid. Om sommeren samles tusindvis af lokale på plænerne med picnictæpper og vin til solnedgangskoncerter, hvilket er en af de bedste sommeroplevelser i Cape Town. Væksthuset rummer planter fra forskellige sydafrikanske biomer: savanne, fynbos og karoo under ét glastag. Haven ligger 13 kilometer fra centrum og har forbindelse til vandrestierne op ad Table Mountain, herunder Skeleton Gorge-ruten til toppen. Hvis du kun har tid til én park i byen, så vælg denne.

En lille klippeø i False Bay, 5,7 kilometer fra kysten ved Simon's Town. På de blot to hektar klippe lever 64.000 sydafrikanske pelssæler tæt pakket. Øen var engang kendt for hvidhajer, der sprang op af vandet for at fange sæler ved daggry, men hajerne forsvandt omkring 2018 – sandsynligvis fordrevet af spækhuggere – og nu er det fladnæsede syvgællehajer, der dominerer området. Bådture sejler fra Simon's Town eller Hout Bay og cirkler tæt om øen. Larmen rammer dig først: tusindvis af sæler, der gør i kor. Derefter kommer lugten. Det er ikke tilladt at gå i land, og turene varer omkring 40 minutter. Vandet omkring øen er rigt på liv, og på stille dage er turen over False Bay smuk med bjerge på begge sider. Hvis du alligevel skal besøge pingvinerne ved Boulders og er på vej mod Kap det Gode Håb, er Simon's Town det logiske sted at tage en båd herfra. Vandet på False Bay-siden er varmere end ved Atlanterhavskysten, men turene afhænger altid af vejret. Det er et solidt udflugtsmål, hvis man vil se vilde dyr, især på en stille formiddag.

Tintswalo Atlantic ligger gemt væk under Chapman's Peak i kanten af Hout Bay. Det er en lille lodge bygget på pæle over klipperne, hvor Atlanterhavet bruser direkte under værelserne. Hver af de 11 suiter har et tema efter en ø, fra Zanzibar til Mauritius. Restauranten serverer middag med bølgerne som fast soundtrack. Det her er ikke et sted, man bare dumper ind på. Adgangsvejen snor sig gennem nationalparken til en port, hvor man tjekker ind, før man kører ned til lodgen. Isolationen er hele pointen. Der er ingen andre bygninger i sigte, kun bjerg, hav og en sjælden hval, der svømmer forbi i sæsonen (juni til november). Selvom man ikke bor der, er restauranten åben for frokost og middag mod reservation, og det er værd at bruge pengene på et enkelt måltid her. Tintswalo ligger langs ruten til Chapman's Peak Drive, så du kan kombinere en frokost her med køreturen og et stop i Hout Bay. Det er en af de oversete perler, som de færreste turister hører om. Kombinationen af beliggenheden, maden og lyden af havet mod klipperne under dækket er helt unik i byen.

I 1970'erne erklærede apartheid-regeringen District Six for et område kun for hvide og tvangsflyttede over 60,000 indbyggere. Bulldozerne kom, og et helt nabolag blev jævnet med jorden. De tomme grunde ligger der stadig i dag som et sår i byen, der aldrig er helet helt. District Six Museum, der har til huse i en gammel metodistkirke i Buitenkant Street, fortæller historien uden at pakke tingene ind. Midtpunktet er et stort kort over det oprindelige distrikt tegnet på gulvet, dækket af håndskrevne noter fra tidligere beboere, der har markeret, hvor deres huse stod. Gadeskilte, fotografier, personlige ejendele og optagede vidnesbyrd fylder rummet. En af de tidligere beboere var jazzmusikeren Abdullah Ibrahim. Museet åbnede i 1994 og modtog i 2003 en pris fra Holland for sit arbejde med erindring og forsoning. Det er ikke et behageligt besøg, og det er heller ikke meningen. Men det giver kontekst til alt andet, du ser i Cape Town – fra de tomme grunde man ser fra motorvejen til de igangværende debatter om jordrettigheder. Det er et af de museer, der får en til at se byen med nye øjne.

Grundlagt i 1825 og placeret i Company's Garden siden 1897 – dette er det ældste museum i Sydafrika. Den victorianske sandstensbygning har højt til loftet og knirkende trægulve, der føles som at træde et århundrede tilbage i tiden. Samlingerne dækker afrikansk zoologi, palæontologi og arkæologi med særligt fokus på fossiler og stenredskaber fra det sydlige Kap. Entré koster 50 ZAR. Hvalsalen er højdepunktet: afstøbninger i fuld størrelse af sydlige rethvaler og andre havpattedyr hænger fra loftet i et galleri i to etagers højde. Fossilsamlingen fra Karoo-regionen inkluderer therapsider – de pattedyrlignende krybdyr, der levede før dinosaurerne – og San-folkets klippekunst dokumenterer tusindvis af års menneskelig tilstedeværelse. "Iziko" betyder "ildsted" på xhosa, og museet fik navnet i 2012, da det blev en del af Iziko-netværket. Museet deler område med National Gallery, og et samlet besøg tager cirka tre timer. Nogle af udstillingerne trænger til en opdatering, men selve samlingerne er i særklasse, og bygningen har en tyngde, som nye institutioner ikke kan kopiere. Det er et af de bedste steder for naturhistorie i byen.

Få skridt fra South African Museum og stadig inde i Company's Garden finder man landets vigtigste kunstsamling. Den faste samling rummer hollandske, franske og britiske værker fra det 17. til 19. århundrede, men det er den moderne afrikanske kunst, der gør galleriet levende. Her er perlearbejde, skulpturer, fotografi og installationer fra samfund over hele Sydafrika. Entré koster 50 ZAR. Bygningen er beskeden sammenlignet med de store europæiske museer – en klassisk bygning i én etage, der ikke prøver at konkurrere med omgivelserne. Særudstillinger skifter flere gange om året og tager ofte fat på emner som sydafrikansk identitet, jord, race og erindring med en direkte stil, som mange besøgende finder forfriskende. Galleriet blev en del af Iziko-samlingen i 2001. En tur gennem Company's Garden kombineret med museerne her kan nemt tage en hel formiddag. Det ligger også kun fem minutters gang fra Bo-Kaap, hvilket er en god kombination: kunsthistorie indenfor og levende kultur i gaderne lige udenfor. Det er et af de bedste steder at forstå Sydafrika gennem landets kunstnere.

Opkaldt efter Cape Towns placering, hvor Atlanterhavet og Det Indiske Ocean mødes. Two Oceans Aquarium åbnede i 1995 ved V&A Waterfront. Det er bygget op omkring økosystemerne i begge have, så man bevæger sig fra koldt vand med tangskove, søpindsvin og blæksprutter til varme tropiske tanke med klovnfisk og muræner under samme tag. Voksne betaler 240 ZAR i entré. Tangskoven er stjernen: en tank i to etager fyldt med levende tang, hajer, havskildpadder og hundredvis af fiskearter, oplyst af naturligt sollys gennem vandet. Hvis man har dykkercertifikat, kan man bestille et dyk i tanken. Pingvinudstillingen huser reddede sydafrikanske pingviner, der ikke kan sættes ud i naturen igen, og i røre-bassinet kan børn få lov at røre ved søstjerner og søanemoner. Akvariet ligger fem minutters gang fra Zeitz MOCAA og hovedcentret ved Waterfront, så det er en god mulighed på en regnvejrsdag, eller når vinden raser ved stranden. Regn med cirka to timer til et besøg. Tangskoven alene er noget, man sjældent ser i andre akvarier.

Zeitz MOCAA åbnede i 2017 og er verdens største museum for moderne afrikansk kunst. Det ligger i et gammelt kornsilo-kompleks ved V&A Waterfront, og selve bygningen er halvdelen af oplevelsen. Arkitekten Thomas Heatherwick har udhugget elliptiske rør i den massive betonstruktur og skabt katedrallignende rum med masser af naturligt lys. Atriet med de svævende betoncylindre er i sig selv grund nok til at besøge museet. Entré er 230 ZAR. Samlingen dækker maleri, skulptur, fotografi, video og installationer fra hele Afrika og dets diaspora. Særudstillingerne skifter tit og er ofte provokerende. På taget findes en skulpturhave med udsigt over havnen mod Table Mountain. Museet ligger lige ved siden af Two Oceans Aquarium og en kort gåtur fra færgen til Robben Island. Om onsdagen er der gratis adgang for sydafrikanske statsborgere og fastboende, hvilket ændrer stemningen i huset fuldstændig: det bliver mere lokalt og mindre højtideligt. Det er en af de vigtigste kulturinstitutioner på hele kontinentet.

Inde i et ombygget lagerhus ved V&A Waterfront samler V&A Food Market byens madkultur under ét tag. Boderne skifter med sæsonen, men udvalget er stabilt: Cape Malay-curries, pizzaer fra stenovn, håndlavet pasta, sushi, specialøl, chokolade og biltong skåret efter ønske. Kvaliteten er højere end på de typiske restauranter ved havnen, og priserne er rimelige efter Waterfront-standard. Stilen er industriel med synlige bjælker, betongulve og fælles træborde. Det fungerer godt som frokoststop, til en snack om eftermiddagen eller en tidlig middag før en tur i biografen. I weekenden spiller en musiker ved indgangen, og der er fyldt ved middagstid. Hverdage er mere rolige, og man kan faktisk finde en plads uden at cirkle rundt om bordene først. Markedet ligger mellem Watershed-markedet og det store center, så det er et naturligt stop på en tur rundt ved havnen. Blandt byens madmarkeder er det her det mest lettilgængelige. Det er den slags sted, hvor man kommer for én ret og ender med at prøve fire, fordi naboboden dufter for godt til at gå forbi.

Med 1.086 meter over havets overflade er Maclear's Beacon det højeste punkt på Table Mountain – 19 meter højere end den øverste station til svævebanen. Den stenvarde, der markerer punktet, blev bygget i 1844 efter ordre fra astronomen Thomas Maclear for at bekræfte målinger af jordens krumning. Strukturen er en fem meter høj stabel sten, der oprindeligt var malet sort for at være synlig på lang afstand. Kartografer bruger den stadig den dag i dag. For at nå varden skal man vandre tværs over plateauet fra svævebanen, en tur på cirka 3 kilometer hver vej ad en tydelig sti. Terrænet er fladt til let kuperet, dækket af fynbos, og klippegrævlinger soler sig overalt. Den oprindelige varde styrtede sammen i 1929 og blev genopbygget i 1979. De fleste besøgende tager svævebanen op og går turen som en ekstra bonus, hvilket tager omkring 45 minutter hver vej. Udsigten fra denne ende af plateauet vender mod øst over Cape Flats mod Stellenbosch og bjergene i baggrunden – et helt andet panorama end fra svævebanen på vestsiden. Her får man udsigter, som de færreste ser.

Maiden's Cove er klemt inde mellem Clifton og Camps Bay langs kysten og er et klippefyldt udsigtspunkt og tidevandsbassin, som de fleste kører forbi uden at stoppe. Det er en fejl. Det grønne område over klipperne har en uhindret udsigt til bjergkæden De Tolv Apostle, Camps Bay-stranden og Atlanterhavskysten. Ved solnedgang er lyset her bedre end på barerne længere nede ad vejen. Selve vigen er lille: et klippefyldt indløb med et naturligt tidevandsbassin, der fyldes ved højvande. Man kan bade der, men klipperne er glatte, og bølgerne kan være uforudsigelige. De fleste kommer for at sidde på græsset eller de flade sten og se solen gå ned uden at skulle kæmpe med parkeringskaosset i Camps Bay. Der er gratis adgang. På klare aftener spreder familier tæpper ud med madkurve, mens par sidder på klipperne. Her er ingen cafe eller toiletter – kun udsigten. Hvis du kører langs Atlanterhavet fra Waterfront mod Camps Bay, er det her stoppet, der skiller dem, der kender byen, fra dem, der kun har læst om den. Til solnedgangen findes der ikke mange steder, der slår denne plet.

Signal Hill rejser sig 350 meter over byen mellem Bo-Kaap og kysten og er det sted, hvor Cape Town ser solen gå ned. En asfalteret vej snor sig op til parkeringspladsen på toppen, hvor du kan sidde på kølerhjelmen af din bil eller brede et tæppe ud og se dagen slutte over havet. Lion's Head står på den ene side, Table Mountain bagved, og byens lys begynder at glimte nedenfor, når mørket falder på. Der er gratis adgang. Bakken fik sit navn fra de signalflag, man engang brugte til at kommunikere med skibe, der sejlede ind i bugten. Noon Gun – en kanon, der affyres hver dag præcis kl. 12:00 undtagen søndage – har været i brug siden 1806. Man kan høre den over det meste af centrum og Waterfront. Batteriet ligger på de nedre skråninger og er åbent for besøgende, der vil se soldaterne gøre kanonen klar. Signal Hill er også et populært sted for paragliding. Tandemspring letter fra toppen og lander på stranden ved Clifton eller Camps Bay. Hvis du hellere vil gå, tager stien fra Bo-Kaap til toppen omkring 45 minutter gennem fynbos med stadig vildere udsigt over byen. Det er den nemmeste måde at få en panoramaudsigt til solnedgangen.