Seværdigheder i Copenhagen – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Amalienborg består af fire næsten identiske rokokopalæer omkring en ottekantet slotsplads i Frederiksstaden. Kongefamilien har boet her siden 1794, da Christiansborg brændte og de kongelige manglede tag over hovedet. Arkitekter betragter det som det fineste rokokokompleks i Danmark, måske i hele Nordeuropa, og det er på listen over mulige UNESCO-verdensarvssteder.

To af palæerne huser Kongeparret og Dronning Margrethe; et tredje bruges til gæster, og det fjerde har været museum siden 1994. Museet viser kongelige værelser fra de sidste par århundreder – mindre pompøst end man skulle tro, og faktisk interessant, fordi det viser, hvordan monarkiet har levet til hverdag. Rytterstatuen af Frederik V midt på pladsen er lavet af den franske billedhugger Jacques Saly og tog tyve år at færdiggøre.

Vagtsskiftet sker dagligt kl. 12. Det smarteste træk er at fange garderne, når de marcherer fra Rosenborg Slot gennem byen for at nå til Amalienborg. Turen gennem gaderne er ofte mere interessant end selve ceremonien. Slotspladsen er gratis, og museet er til at betale; begge dele kan anbefales.

Christiansborg er den eneste bygning i verden, der huser tre grene af magten på én gang: Folketinget, Højesteret og Statsministeriet holder alle til her, mens Kongehuset bruger separate fløje til statsbesøg og slotskirken. Det ligger på Slotsholmen og har været magtens centrum i Danmark siden 1400-tallet.

Det nuværende slot er det tredje på stedet. Det første Christiansborg brændte i 1794; det andet brændte i 1884; det nuværende stod færdigt i 1928. Elementer fra alle tre versioner har overlevet: de gamle stalde og ridebanen, slotskirken fra det andet Christiansborg, og det nuværende granittårn, der med sine 106 meter er byens højeste. Under slottet kan man besøge ruinerne af biskop Absalons borg fra 1100-tallet – et imponerende lag historie lige under et fungerende parlament.

Det er billigere at besøge end de fleste tror – ruinerne, Riddersalen med gobelinerne og de kongelige repræsentationslokaler kan besøges, og dele af komplekset er gratis. Tårnet er gratis at komme op i og giver byens bedste overblik. Christiansborg dækker meget historie på ét sted.

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn blev bygget mellem 1682 og 1696, men det var først senere, den fik sit kendetegn. Det snoede spir – en trappe, der snor sig udvendigt omkring tårnet fire gange mod toppen – kom til i midten af 1700-tallet. Det er 90 meter højt, og turen derop kræver 400 trin, hvoraf de sidste 150 er udenfor, udsat for vind og vejr med frit udsyn over havnen.

Indenfor i kirken er der især to ting at lægge mærke til: orgelfacaden fra 1698, båret af to elefanter, er noget af det fineste baroktræskærerarbejde i Danmark. Altertavlen er tegnet af Nicodemus Tessin den Yngre og betragtes som et mesterværk. Kirken er stadig i brug, så du besøger en arbejdsplads, ikke et museum.

Udsigten fra toppen er turen værd i klart vejr – man kan se hele København, havnen og på gode dage helt til Malmø. Det er en af byens bedste attraktioner af en grund. Det koster 70 kr. at komme op i tårnet; selve kirken er gratis.

Nyhavn blev udgravet i 1670'erne af soldater og svenske krigsfanger. Formålet var at forbinde Kongens Nytorv med havet, så købmændene kunne få varer helt ind til byen. De farverige byhuse på nordsiden er primært fra 1700-tallet; det ældste, nummer 9, er fra 1681. Længe var det et barskt sømandskvarter med værtshuse og tatovører. H.C. Andersen boede her ad tre omgange: i nummer 20, 67 og 18.

Renoveringen i 1980'erne fjernede det meste af sømandsstemningen og erstattede den med restauranter. Sydsiden er skyggesiden og mere rolig; nordsiden er solsiden med terrasserne. Historiske træskibe ligger i kanalen. Et mindeanker for enden af kanalen hædrer de danske søfolk, der døde under Anden Verdenskrig.

Nyhavn er et af de mest fotograferede steder i København og også et af de dyreste steder at spise. Billederne er værd at tage; regningen er ikke. Gør som de lokale: køb en øl i kiosken og sid på bolværket.

Den Lille Havfrue har siddet på sin sten på Langelinie siden 1913. Billedhuggeren Edvard Eriksen brugte sin kone som model for kroppen. Bestillingen kom fra brygger Carl Jacobsen, der havde set en ballet over H.C. Andersens eventyr. Hun er af bronze, 1,25 meter høj, og har været udsat for lidt af hvert – halshugget to gange, malet over og væltet ned.

Hun har også været ude at rejse; i 2010 var hun i Shanghai til verdensudstillingen. Til daglig er hun omringet af turister. Billeder viser ofte flere mennesker end statue.

Hun er mindre, end man forventer. Det siger de fleste. Om det er en skuffelse eller pointen, må man selv om. Hun er værd at se som en del af en gåtur langs Langelinie fra Kastellet, hvor Gefionspringvandet undervejs faktisk er mere imponerende.

Tivoli åbnede i 1843 på et stykke land lige uden for voldene. Siden er byen vokset udenom, så haven nu ligger som en grøn ø midt i centrum mellem Hovedbanegården og Rådhuset. Kun Bakken nord for byen er ældre.

Haven har over 2 millioner gæster om året. Ingen af de oprindelige træbygninger overlevede, men stemningen er bevaret: en blanding af have, teater, mad og forlystelser, som Walt Disney senere lod sig inspirere af. Haven er velholdt, og udvalget af gode restauranter side om side med pølsevogne er unikt.

Tivoli har sæsonåbent: sommer, halloween og jul. Entréen er til at betale, men turpas koster ekstra. Fyrværkeriet lørdag aften (og fredag i sommerferien) er gratis, når man først er inde.

Børsen blev bygget i 1620'erne af Christian IV som en handelsbygning på Slotsholmen og er et af de fineste eksempler på hollandsk renæssance i Danmark. I det meste af sin tid fungerede den som varebørs, siden som fondsbørs indtil 1974, og senere som hovedkvarter for Dansk Erhverv. Den 16. april 2024 brød en brand ud under renoveringsarbejdet.

Branden ødelagde over halvdelen af bygningen. Taget kollapsede, dele af ydermuren faldt ned to dage senere, og – mest markant – Dragespiret styrtede til jorden. Spiret, der bestod af fire sammensnoede dragehaler, havde stået der siden 1600-tallet. Billederne af det faldende spir gik verden rundt.

Her i starten af 2026 er Børsen hegnet ind, mens fremtiden diskuteres. Man kan se det beskadigede ydre fra kanalsiden, og bygningen er stadig historisk vigtig, selv i sin nuværende tilstand. For arkitekturinteresserede er det sin egen oplevelse at se den nu – sårbar og under udredning. En af byens store bygninger, pludselig skrøbelig.

Operaen åbnede den 15. januar 2005. Den ligger på Holmen direkte over for Amalienborg – placeret der dels for synlighedens skyld, dels fordi Mærsk Mc-Kinney Møller, der betalte gildet, ønskede den på netop den akse. Henning Larsen tegnede bygningen, og konflikten mellem bygherre og arkitekt om designet er et kendt kapitel i nyere dansk arkitekturhistorie.

Store Scene har plads til 1.492 gæster i en hesteskoformet sal med fremragende akustik. Takkelloftet er en fleksibel black box-scene øverst i bygningen. Bag scenen findes 14 etager med øvelokaler, værksteder og garderober – det meste af det, man ser udefra, er infrastruktur snarere end scenerum. Bygningens enorme skala forstår man først rigtigt, når man står indenfor.

Der er rundvisninger de fleste formiddage, og de varer cirka 75 minutter. De giver et godt indblik i både arkitekturen og det daglige maskineri i et operahus. Hvis du er til moderne dansk design, er det et godt supplement til de historiske bygninger.

Christiania opstod i 1971, da husbesættere rykkede ind i forladte militærbarakker på Christianshavn og udråbte området til en fristad. Hvad der fulgte, er blevet debatteret og retligt udfordret lige siden. Samfundet udviklede sine egne regler, sin egen arkitektur og et hashmarked i Pusher Street, der kørte åbenlyst i årtier. Omkring en halv million turister besøger staden hvert år.

I april 2024 ryddede Christiania selv Pusher Street – en markant ændring efter mere end 50 år. Beslutningen blev taget internt for at komme bandevolden til livs. Området ser anderledes ud nu uden boderne: mere stille nogle steder, det samme andre steder. Restauranterne, spillestederne og søen langs voldene er der stadig. Fællesskabet med de cirka 630 beboere fungerer videre.

Det er gratis at besøge staden. Der er rundvisninger dagligt til 60 kr. Lad være med at fotografere folk eller bygninger i bestemte områder – skiltene er ikke til for sjov. Christiania er et rigtigt nabolag, ikke en forlystelsespark, og beboerne har et blandet forhold til den turisme, de har tiltrukket.

Gefionspringvandet blev indviet i 1908 ved Kastellet, for enden af Langelinie. Billedhuggeren Anders Bundgaard brugte år på værket, og skalaen er voldsom: fire okser pløjer gennem vandet, pisket frem af gudinden Gefion. Myten fortæller, at Gefion snød den svenske konge Gylfe til at give hende så meget land, hun kunne pløje på en nat. Hun forvandlede sine sønner til okser og pløjede Sjælland ud af Sverige – og sådan fik Danmark sin største ø.

Carlsbergfondet og Københavns Kommunes Kunstfond bestilte værket til Carlsbergs 50-års jubilæum, men det tog elleve år mere at få det færdigt. Egentlig skulle det have stået på Rådhuspladsen; i stedet endte det her. Rådhuspladsen fik Dragespringvandet som trøst.

De fleste går lige forbi springvandet på vej til Den Lille Havfrue, som ligger 400 meter længere ude. Det er en fejl. Gefion er langt mere imponerende og sjældent overrendt. Brug fem minutter her, før du går videre.

Jægersborggade er en brolagt gade på Nørrebro, bygget omkring år 1900. Det er en af de få gader i København, der ser ud præcis som da den blev bygget – bygningerne er lave, gaden er smal, og de oprindelige kældernedgange huser i dag nogle af byens mest interessante småbutikker. I det meste af det 20. århundrede var gaden stille og lidt nedslidt; vendepunktet kom efter år 2000, og i dag er der over 40 selvstændige forretninger.

Blandingen er god: seriøse kaffebarer, en chokolademager, vinhandlere, små spisesteder, keramikere og tøjbutikker med mærker, du ikke finder på Strøget. Gaden har bevaret sin karakter, fordi de små kælderlokaler ikke egner sig til store kæder. De butikker, der åbnede i 00'erne, blev hængende, og gaden har en kontinuitet, som nyere madmarkeder ofte mangler.

Jægersborggade ligger en kort gåtur fra Assistens Kirkegård og er oplagt at kombinere med en tur på Nørrebro. Tag derhen på en hverdag, hvis du vil ose i fred.

Kastellet er en femtakket stjernefæstning bygget af Christian IV fra 1624 og frem. Det er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg af sin art i Nordeuropa. De fem bastioner har navne som Kongens, Dronningens og Grevens. Det er seriøs militær ingeniørkunst fra en tid, hvor stjerneformen var det ypperste forsvar mod kanonild.

Militæret bruger stadig området. Der er kaserner og kontorer indenfor, så uniformerede soldater er en del af billedet. Men voldene er åbne for alle, så man kan gå turen hele vejen rundt – cirka 1,8 kilometer – med udsigt til voldgraven og havnen. Indenfor murene finder man historiske bygninger, en lille mølle og Kastelskirken.

Der ligger tre små museer om garnisonens historie på området. Hvis du interesserer dig for Københavns forsvarshistorie eller bare vil se noget andet end slotte, er Kastellet et godt stop – og så er det gratis.

Marmorkirkens officielle navn er Frederiks Kirke, og dens historie er en af de mere mærkværdige i dansk arkitektur. Byggeriet startede i 1749 under Frederik V som kronen på værket i den nye bydel Frederiksstaden. Planen var at bruge norsk marmor hele vejen igennem – hvilket viste sig at være så dyrt, at byggeriet gik i stå i 1770. Kirken stod som en ruin i over hundrede år, indtil finansmanden C.F. Tietgen betalte for at få den færdig i 1894, denne gang med billigere kalksten i toppen.

Kuplen er 31 meter i diameter og 85 meter høj – en af de største i Skandinavien. Det irgrønne kobber kan ses fra havnen og gennem Amaliegade. Metrostationen 'Marmorkirken' ligger nu direkte under kirken.

Man kan komme op i kuplen for 50 kr. Turen går ad en smal trappe op gennem muren til en gang, der løber rundt om kuplens base. Udsigten over Frederiksstaden er god og anderledes end fra byens andre tårne.

Rosenborg blev bygget af Christian IV mellem 1606 og 1633 som et sommerhus uden for voldene. Byen er vokset udenom siden, så nu ligger det midt i Kongens Have. Stilen er hollandsk renæssance. Slottet er småt af et kongeslot at være, hvilket gør det interessant: det var bygget til at bo i, ikke kun til at imponere.

Det har været museum siden 1800-tallet. To ting skiller sig ud: Skatkammeret i kælderen med kronjuvelerne og kongekronerne. Ovenpå står værelserne indrettet som i 1600-tallet, fyldt med personlige genstande, der giver en fornemmelse af de mennesker, der levede her.

Det koster 140 kr. at komme ind, og det er pengene værd. Det er mere ærligt end de fleste slotte omkring, hvordan kongeligt liv faktisk så ud. Kongens Have udenfor er gratis og en attraktion i sig selv.

Rundetårn på Købmagergade blev bygget som observatorium i 1642 af Christian IV. Det er 41,5 meter højt, men det særlige er sneglegangen: i stedet for trapper snor en rampe sig op gennem tårnet. Designet var praktisk – man skulle kunne køre tunge astronomiske instrumenter (og kongelige i hestevogn) op til toppen. Zar Peter den Store red angiveligt op på en hest i 1716.

Udsigtsplatformen giver et klassisk kig over Københavns tage og spir. Tårnet fungerer stadig som observatorium. Halvvejs oppe ligger Bibliotekssalen, der ofte bruges til udstillinger.

Til 60 kr. er det en af de billigere udsigter i byen. Der er travlt i weekenden; kom en hverdagsformiddag for at få mere plads.

Strøget er ikke én gade, men fem gader i forlængelse af hinanden, der løber fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Da den blev gågade i 1962, var den verdens længste; nu er den bare en af de længste. Navnet er gammelt slang for 'ruten'.

Butikkerne spænder bredt: luksusmærkerne ligger mod Kongens Nytorv, mens den vestlige ende er mere præget af kædebutikker og souvenirs. Amagertorv er det travleste punkt med Storkespringvandet. Royal Copenhagens flagskibsbutik har ligget her siden 1911.

Strøget er standard for alle, der besøger København. Der er pakket i weekenden. Gå turen for at forstå byens geografi, men søg væk fra hovedstrøget, hvis du vil finde de interessante butikker.

Absalon er en tidligere kirke på Vesterbro, der i 2016 blev omdannet til noget, København sjældent lykkes helt med: et folkehus, der faktisk virker. Bygningen er opkaldt efter byens grundlægger, biskop Absalon, hvis rytterstatue står på Højbro Plads. Indenfor er kirkebænkene skiftet ud med lange træborde, og stedet drives ud fra tanken om, at fremmede skal spise sammen.

Programmet spænder bredt på den gode måde. Der er yoga om morgenen, fællesspisning om aftenen, koncerter mellem søjlerne og workshops om alt fra madlavning til politik. Der er fyldt på hverdagsaftener, og det er hele pointen – her mødes nabolaget, det er ikke bare en kulisse for turister.

Hvis du vil opleve noget andet end de gængse seværdigheder, er Absalon et ærligt bud. Maden er billig, øllen er god, og stemningen er varm uden at være påtaget. Det er hygge i praksis, ikke bare som salgstale.

Assistens Kirkegård åbnede i 1760, fordi kirkegårdene inden for voldene var løbet tør for plads. Navnet 'Assistens' henviser til, at den assisterede de ældre, fyldte kirkegårde. Den blev anlagt på Nørrebro, der dengang lå langt uden for byen, og afstanden var en del af pointen: de fine gravsteder inde i byen var forbeholdt dem, der havde råd.

I dag ligger H.C. Andersen begravet her, sammen med Søren Kierkegaard, Niels Bohr og Christen Købke. At finde deres grave kræver enten et kort fra indgangen eller god tid til at lede – de fleste foretrækker at gå på opdagelse. Kirkegården er stor, grøn og fungerer mere som en park end et gravsted. Lokale bruger den til frokostpauser, gåture med hunden og solbadning om sommeren.

Det er et af de steder, der fortæller noget sandt om København. Danskerne har et afslappet forhold til døden her, der får stedet til at føles varmt snarere end tungt. Børn leger nær gravene. Folk læser på bænkene. Det fungerer, og det koster ikke en krone.

Dragør ligger på Amager, cirka 12 kilometer fra Rådhuspladsen og tæt nok på lufthavnen til, at flyene hænger lavt over havnen. Navnet kommer af 'at drage' og endelsen -ør, der betyder en gruset strandbred. Byen var længe en vigtig fiskerihavn, og velstanden fra 1700- og 1800-tallet ses tydeligt i de velbevarede huse, der stadig præger byen.

Næsten alt i den gamle bydel er gult med rødt tag. Gaderne er smalle og snor sig på en måde, der gør det hyggeligt at fare vild. Havnen fungerer stadig med både små fiskere, lystbåde og lodsbåde. I nabolandsbyen Store Magleby, der er vokset sammen med Dragør, ligger en kirke fra 1100-tallet, der er ældre end selve byen.

Dragør er en oplagt halvdagstur, hvor tempoet skal helt ned. Tag bus 350S fra centrum, sæt to-tre timer af, og spis frokost på havnen, før du tager hjem igen.

Superkilen åbnede i 2012 på Ydre Nørrebro som et svar på bydelens mangfoldighed. Designteamet spurgte lokale beboere fra over 60 lande, hvad de ønskede sig fra deres hjemlande. Resultatet er en park fyldt med originale genstande: bænke fra Brasilien, et springvand fra Marokko, motionsudstyr fra Japan, neonskilte fra hele verden.

Parken er en 750 meter lang kile delt i tre farver. Den Røde Plads er byliv og markedsplads. Den Sorte Plads er mødestedet med grill og bænke. Den Grønne Park er til leg og afslapning. Opdelingen er tydelig på kortet, men flydende i virkeligheden.

For en by, der kan virke homogen for turister, giver Superkilen et mere præcist billede af, hvad København også er. Det er en god park – designet er ikke krukket, og lokale rødder bruger Den Røde Plads til at skate og hænge ud.

Sydhavnstippen – eller bare Tippen – er et naturområde i den sydlige del af havnen. Det ligger øst for Valbyparken. Området er gammelt lossepladsfyld, der har fået lov at gro til, og resultatet er en vild halvø med højt græs, krat og vandudsigt, der føles langt væk fra byen, selvom det er tæt på.

Naturplejen klares af dyr: får og alpakaer græsser her og holder bjørnekloen nede. Dyrene passes af frivillige og går frit rundt. Det er ikke en zoo, men praktisk naturpleje, der tilfældigvis er hyggelig. Man må ikke fodre dyrene, og det skal respekteres.

Hvis du har set de klassiske ting i København og vil opleve noget helt andet, er Tippen turen værd. Ingen toiletter, ingen café, ingen entré – bare natur og vind.

Cisternerne ligger under Søndermarken ved Frederiksberg Have. Man går ned gennem en glaspyramide i græsset. Nedenunder venter tre store rum af granit og beton, der engang rummede Københavns drikkevand – op til 16 millioner liter. De stod tomme i årtier, indtil de blev omdannet til udstillingssted i 2001.

Forholdene er ekstreme. Luftfugtigheden er tæt på 100 procent, og temperaturen ligger omkring 8 grader året rundt. Vægge og søjler driver af fugt. Lyden runger. Kunstnere har arbejdet med disse vilkår i tyve år, og udstillingerne er ofte stedspecifikke installationer, der ikke kunne laves andre steder. Det er koldt, mørkt og dryppende – og det er en stor oplevelse.

Cisternerne er en del af Frederiksbergmuseerne. Det koster mellem 70 og 120 kr. afhængig af udstillingen. Et af de mest usædvanlige steder i byen.

Dansk Arkitektur Center rykkede ind i BLOX i 2018, en bygning tegnet af OMA, der ligger ved Frederiksholms Kanal over for Christiansborg. Bygningen er værd at studere, før du går ind: en stabel af blokke, der hænger ud over kanalen og blander kontorer, lejligheder, fitnesscenter og DAC i én form. Københavnerne har stærke meninger om, hvorvidt det fungerer. Den debat er en del af besøget.

DAC viser skiftende udstillinger om arkitektur og byudvikling. Udstillingerne er til at forstå for almindelige mennesker – de henvender sig til os, der bruger byen, ikke kun til fagfolk. Tagterrasserne har udsigt over kanalerne og Slotsholmen. Boghandlen er en af de bedre i Skandinavien inden for sit felt.

For en by med Københavns ry for design er det her stedet, der forklarer, hvor det ry kommer fra. Det er en af de mindre overrendte attraktioner, så der er plads, og personalet har tid til at snakke. Sæt en eftermiddag af til det.

Designmuseum Danmark har haft til huse i det gamle Frederiks Hospital på Bredgade siden 1926. Bygningen fra 1700-tallet er tegnet af Niels Eigtved, manden bag Amalienborg. Museet blev grundlagt i 1890 med et klart mål: at hæve niveauet for dansk industrielt design ved at vise håndværkere og fabrikanter, hvad godt arbejde var. Den filosofi var med til at forme det, verden i dag kender som Danish Design.

Samlingen dækker dansk og internationalt kunsthåndværk og design fra det 20. århundrede. Stolerummet alene – en væg pakket med dansk stoledesign fra 1900-tallet til 1970'erne – er enormt tilfredsstillende at se på. Arne Jacobsen, Hans Wegner, Kaare Klint: navnene bag møblerne i halvdelen af verdens designkontorer er her alle sammen.

Bygningens gårdhave er et roligt helle. Museet er det bedste sted at forstå, hvorfor dansk design ikke bare er en smagssag, men en måde at tænke på.

Louisiana ligger i Humlebæk, 35 kilometer nord for København – en tur på 40 minutter med kystbanen. Det er Skandinaviens mest besøgte kunstmuseum, og det er turen værd. Ikke kun på grund af kunsten, men på grund af arkitekturen. Bygningerne smyger sig gennem landskabet ned mod Øresund og forbinder udstillingsrummene med skulpturparken udenfor via glaskorridorer.

Samlingen tæller hovedværker af Giacometti, Henry Moore, Alexander Calder og Asger Jorn. Særudstillingerne er på internationalt niveau og trækker ofte store navne til, som ellers springer Skandinavien over. Børnehuset er i tre etager og så godt, at forældre ofte må slæbe deres børn med hjem. Restauranten har udsigt til Sverige. Det er et af de få steder, der lever op til sin hype.

Patricia Schultz tog Louisiana med i '1000 Places to See Before You Die'. Den slags lister er tit fyldt med turistfælder; her ramte hun rigtigt.

SMK – Statens Museum for Kunst – er landets hovedmuseum for billedkunst og ligger ved Østre Anlæg. Samlingen tæller omkring 200.000 værker fra 1300-tallet til i dag. Guldaldermalerierne fra 1800-tallet udgør kernen i den faste samling – kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke og Vilhelm Hammershøi hænger her. Det er kunst, der fortjener at være mere kendt ude i verden.

Bygningen består af to dele: den gamle bygning fra 1896 og en moderne tilbygning fra 1998, der er forbundet via en glasoverdækket gade. Tilbygningen huser moderne kunst, mens den gamle del rummer de ældre værker. Kombinationen fungerer overraskende godt. I 2025 åbnede SMK også en afdeling i Thy.

SMK Fridays afholdes seks gange om året med musik, talks og bar. SMK Open har gjort titusindvis af værker digitalt tilgængelige, hvilket er usædvanligt generøst. Hvis du vil se kunst i København, er det her stedet at starte.

Nationalmuseet holder til i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal, bygget i 1740'erne. Museet har boet her siden 1892, og omfanget er enormt: samlinger fra dansk stenalder til det 20. århundrede, plus store samlinger fra Afrika, Asien og Arktis.

Oldtidsudstillingen er hovednummeret. Solvognen fra ca. 1400 f.Kr. – en lille bronzehest, der trækker en guldbelagt skive – er en af de mest utrolige genstande i noget europæisk museum. Vikingesamlingen er grundig på en måde, som dedikerede vikingemuseer sjældent er. De egyptiske mumier og de etnografiske samlinger fra Grønland runder det hele af.

Der er gratis adgang (for børn under 18), hvilket trækker mange børnefamilier til i weekenden. Layoutet kan være forvirrende – tag et kort ved indgangen og beslut på forhånd, hvad du vil se, ellers kan du bruge tre timer uden at føle, du er kommet nogen vegne.

Nikolaj Kunsthal har til huse i den tidligere Skt. Nikolaj Kirke midt i byen. Det er en middelalderkirke, der brændte i 1795 og blev genopbygget i 1910'erne. Spiret er 90 meter højt, det tredjehøjeste i København. Bygningen har ikke været brugt som kirke siden 1980'erne, men har fungeret som udstillingssted siden 1981.

Programmet er moderne – det er ikke et galleri, der spiller sikkert. Omkring 80.000 mennesker besøger det hvert år for at se installationer, videokunst og eksperimenterende værker. Kontrasten mellem kirkerummet og kunsten skaber en friktion, som kuratorerne udnytter godt. Nogle udstillinger er fremragende, andre er krævende på den måde, samtidskunst kan være.

Placeringen på Nikolaj Plads er helt central. For dem, der vil se kultur, der afspejler nutiden snarere end fortiden, er Nikolaj Kunsthal et godt stop.

Glyptoteket blev bygget til brygger Carl Jacobsens private samling. Jacobsen var en manisk samler – antik kunst, franske skulpturer, dansk maleri – og da hans hjem i Valby blev for småt, donerede han samlingen til staten mod at få et museum. Den første bygning åbnede i 1897; siden er der bygget til tre gange.

Antiksamlingen er rygraden: egyptisk kunst, etruskiske bronzer og en af de største samlinger af romerske portrætbuster uden for Italien. Den franske samling rummer over 35 Rodin-skulpturer og værker af Degas og Gauguin. De danske guldaldermalerier viser dybden i Jacobsens personlige smag.

Vinterhaven – en overdækket gårdhave med palmer og springvand – ligger midt i bygningen og er et af de mest behagelige rum i byen. Om tirsdagen er der gratis adgang til hele museet. Om søndagen er der nogle gange musik i Vinterhaven.

Reffen ligger på Refshaleøen, et gammelt industriområde i havnen, der langsomt er vågnet op siden værftet lukkede. Madmarkedet åbnede i 2017 som en sæson-ting – det kører fra forår til oktober. Rammerne er rå: containere, grus og havneudsigt. Det føles som noget, der stadig bliver bygget, hvilket er en del af charmen.

Omkring 50-60 madboder er i gang ad gangen. Der er fokus på selvstændige ejere og bæredygtighed frem for kæder. Kvaliteten er højere end på de fleste street food-markeder. Forvent kø ved de populære steder på sommeraftener; de koreanske og vestafrikanske boder trækker ofte flest folk.

Reffen er et sted, man tager hen for at blive hængende, ikke for et hurtigt stop. Der er barer, musik og liggestole ud mod vandet. Det er her, København tager hen i weekenden, når solen skinner.

Torvehallerne åbnede i 2011 på Israels Plads, hvor der har været grønttorv siden 1800-tallet. Arkitekt Hans Peter Hagens tegnede de to glashaller med en åben plads imellem. Målet var kvalitet: friske råvarer og specialprodukter. Resultatet er et af de bedre madmarkeder i Nordeuropa med over 55 stader.

Hal 1 er til det salte: fisk, kød, ost og delikatesser. Hal 2 er til det søde og varme: bageri, chokolade, kaffe (Coffee Collective) og te. På pladsen imellem er der grønthandlere. Der afholdes DM i gløgg i december og diverse madfestivals året rundt.

Torvehallerne er det perfekte sted til en praktisk frokost – billigere end en restaurant, bedre end en café, og centralt nok til at passe ind i programmet. Kom før kl. 12 i weekenden for at undgå mylderet.

Amaliehaven åbnede den 10. maj 1983 og er en af Danmarks yngste parker. Da den åbnede, var københavnerne ikke imponerede. Den belgiske arkitekt Jean Delognes design blev kaldt koldt og fremmed i forhold til Frederiksstadens klassiske arkitektur. Haven var en gave fra A.P. Møller Fonden til det danske folk, placeret præcist på aksen mellem Amalienborg og havnen.

Kigger man nærmere efter, holder detaljerne. Fire bronzesøjler af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro står langs den centrale fontæne, som flugter nøjagtigt med Amalienborgs ottekantede slotsplads. Vandfald markerer hver ende af haven, og en skulptur af en sort sol rejser sig fra det ene. I midten af april blomstrer de japanske kirsebærtræer langs stierne. Jorden, du står på, var engang Larsens Plads, hvorfra tusindvis af danskere udvandrede til Amerika i 1800-tallet.

Haven er lille, men udsigten er svær at slå: Amalienborgs irgrønne kupler indrammet af Pomodoros søjler, med Marmorkirkens kuppel svævende bagved. Det tager fem minutter at se, men det er det hele værd.

Botanisk Have har ligget på sin nuværende plads siden 1874, hvor den flyttede fra en grund ved Rosenborg Slot. Den er en del af Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, og formålet – forskning, uddannelse og formidling – skinner tydeligt igennem. Det er ikke en turistattraktion klædt ud som videnskab; det er en videnskabelig institution, der tilfældigvis er åben for gæster.

Palmehuset, en glas- og jernkonstruktion fra 1874, er hovedattraktionen. Indenfor vokser tropiske planter til loftet, og luftfugtigheden rammer med det samme. Ved siden af huser Victoriahuset kæmpeåkander. Udenfor snor stierne sig gennem stenhøje, en japansk have og tematiserede sektioner. De fleste udendørs områder er gratis; væksthusene koster en smule.

Botanisk Have ender ofte langt nede på turisternes lister, hvilket er en fejl. I maj er her spektakulært. Om vinteren er væksthusene et af de få steder i byen, hvor man faktisk kan få varmen. Lokale bruger haven til at læse og studere, så der er ofte roligt på bænkene.

Frederiksberg Have omgiver Frederiksberg Slot og har været åben for offentligheden siden 1852. Frederik IV anlagde den oprindelige barokhave i starten af 1700-tallet; den romantiske landskabshave kom til hundrede år senere. Resultatet er knap 32 hektar, der blander begge stilarter – snorlige alléer side om side med søer, skovklædte skråninger og snoede stier.

Der ligger 24 småbygninger spredt i parken. Den kinesiske pavillon på øen i midten er åben søndag eftermiddag om sommeren. Fra parkens vestlige kant kan man gennem hegnet se elefanterne i København Zoo – en gratis oplevelse, der begejstrer både børn og voksne. Parken har omkring tre millioner besøgende om året, og især Sankt Hans aften er et tilløbsstykke.

Haven er et af de steder, hvor man med god samvittighed kan bruge en formiddag på ingenting. Ænder, svaner og hejrer holder til ved søerne. Tag en bog med.

Kongens Have er Københavns ældste og mest brugte park, anlagt i 1606 af Christian IV ved siden af Rosenborg Slot. Oprindeligt var det en nyttehave, der skulle forsyne hoffet med frugt og grønt. Det barokke anlæg med symmetriske lindealléer og geometriske bede var højeste mode i 1600-tallet, og strukturen er stadig tydelig i dag.

Parken har to navngivne alléer fra baroktiden: Damegangen og Kavalergangen. Skulpturer står spredt i haven, lige fra gamle originaler til moderne værker. Om sommeren er her pakket – det er byens mest populære grønne plet, hvor lokale solbader, studerende spiser frokost, og børn løber rundt. I weekenderne er der gratis dukketeater i det lille friluftsteater, en tradition der har kørt i over 150 år.

Haven er gratis, altid åben og ligger lige ved Rosenborg. Det er svært at have en dårlig dag her, når solen skinner. Selv om vinteren er lindealléerne smukke.

Østre Anlæg er en park anlagt på de gamle volde, der engang omkransede byen. Landskabsarkitekt H.A. Flindt designede den, ligesom han tegnede Ørstedsparken og Botanisk Have – de tre parker danner et grønt bælte gennem byen. Parken blev fredet i 1969 for at bevare det oprindelige udtryk.

I 1885 boede Paul Gauguin i nærheden og malede i Østre Anlæg. To af de malerier eksisterer stadig. Den sydlige ende af parken huser Statens Museum for Kunst (SMK) og Den Hirschsprungske Samling; den nordlige ende åbner ud mod Oslo Plads og Østerport Station.

Hvis du vil nå flere ting på en eftermiddag, er parken en god genvej: Gå fra Østerport gennem parken, stop ved Hirschsprung eller SMK, fortsæt til Rosenborg og end i Botanisk Have. Det tager under en time til fods.