Seværdigheder i Delhi – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Dette enorme hindu-tempel stod færdigt i 2005 og dækker over 40 hektar på østbredden af Yamuna-floden. Hovedtemplet er hugget i lyserød sandsten og hvid marmor, og det tog 11.000 håndværkere fem år at bygge det. Guinness Rekordbog anerkendte det i 2007 som verdens største samlede hindu-tempelkompleks. Alt ved Akshardham er overdimensioneret: 234 udskårne søjler, 20.000 figurer af helgener og guder og et musikalsk springvandsshow ved skumringstid. Komplekset er halvt tempel, halvt kulturudstilling. En bådtur fører dig gennem 10.000 års indisk historie med mekaniske figurer. En film på en IMAX-skærm fortæller historien om Swaminarayan. Selve templet nærmer man sig gennem søjlegange og gårde, der er designet til at få tempoet ned og skabe ro. Sikkerheden er ekstremt stram: ingen telefoner, kameraer eller tasker er tilladt indenfor. Alt skal afleveres i skabe ved indgangen. Det er en af de største seværdigheder i Delhi, men det kræver tid. Der er gratis adgang til selve templet, mens billetter til udstillingerne koster ekstra. Afsæt mindst 3 timer. Den nærmeste metro er Akshardham på den blå linje.

Bygget i 1562 af kejser Humayuns enke, Hamida Bano Begum. Dette var den første havegrav på det indiske subkontinent og den direkte arkitektoniske forfader til Taj Mahal. Ligheden er tydelig med de symmetriske haver, den centrale kuppel og den røde sandsten med hvide marmorindlæg. Men hvor Taj Mahal tiltrækker millioner og kræver benhård styring af folkemængderne, giver Humayun's Tomb plads til rent faktisk at mærke stedet. Den blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1993. Arkitekterne, Mirak Mirza Ghiyas og hans søn, blev hentet fra Herat i Afghanistan til projektet. Graven tog 8 år at færdiggøre. Inde i hovedkammeret står Humayuns kenotaf i midten, omgivet af senere kongelige fra mogul-dynastiet. Haverne er anlagt i Charbagh-stil og opdelt i fire kvadranter af vandkanaler – et persisk design, der blev skabelonen for mogul-arkitektur i hele Indien. Som en topattraktion i Delhi leverer denne grav på alle planer. Entré koster 600 INR for udlændinge. Lyset sent på eftermiddagen gør sandstenen gylden og giver de bedste billeder. Nizamuddin Dargah ligger en kort gåtur mod øst, så de to steder er nemme at kombinere.

Shah Jahan byggede denne moské mellem 1644 og 1656, og den er stadig en af de største i Indien. Gårdspladsen alene har plads til 25.000 mennesker. Tre massive porte, fire tårne og to 40 meter høje minareter rammer et rum, der føles lige så meget som en offentlig plads som et sted til bøn. Den ligger på en lille bakke i Old Delhi, så man går op ad brede trapper fra de omkringliggende gader for at nå den. Heroppe rammes man af en pludselig følelse af åbenhed efter de smalle gyder nedenfor. Jama Masjid var hovedmoskéen i den kejserlige hovedstad Shahjahanabad, og dens skala var tænkt som en magtdemonstration. Det virker stadig. Når man går over den røde sandstensgård mod den centrale bedesal, føler man sig lille i forhold til de enorme proportioner. Moskeen er i brug, så den lukker under bøn (ca. 12:00 – 13:30). Området omkring Jama Masjid er det ideelle udgangspunkt for Chandni Chowk og de berømte madgader i det gamle Delhi, herunder Paranthe Wali Gali. Der er gratis adgang. Moskeen er et stop, man ikke må springe over, uanset om man er interesseret i arkitektur, historie eller bare vil opleve et af verdens store offentlige rum.

På afstand ligner de 27 fritstående hvide marmorblade en lotusblomst, der er ved at åbne sig. Tæt på er geometrien endnu mere imponerende. Dette er et Baha'i-tempel, der åbnede i 1987, og det byder folk fra alle religioner velkommen. Her er ingen statuer, ingen religiøse symboler og ingen prædikener. Man sidder bare i stilhed. På en gennemsnitlig dag kommer der mellem 8.000 og 10.000 besøgende, hvilket gør det til en af verdens mest besøgte bygninger. Det indre består af én enkelt, høj sal, hvor naturligt lys filtreres gennem sprækkerne mellem bladene. Hver time afholdes en fem minutters bøn, hvor hellige tekster fra forskellige religioner læses højt. Resten af tiden er der bare stille. Efter sansebombardementet ved Red Fort og Jama Masjid føles roen her næsten radikal. Templet ligger i det sydlige Delhi nær Nehru Place, omgivet af velplejede haver og spejlbassiner. Der er gratis adgang. Blandt de mange ting, man kan gøre i Delhi, er dette stedet, der overrasker de fleste. Det er værd at se alene for arkitekturens skyld. Den nærmeste metro er Kalkaji Mandir.

Med sine 73 meter er dette verdens højeste murstensminaret. Byggeriet startede i 1199 under Qutb-ud-din Aibak, og tre efterfølgende herskere byggede videre på det, før det stod færdigt. Tårnet snævrer ind fra en base på 14,3 meter til kun 2,75 meter i toppen. Der er 379 trin indenfor, men besøgende har ikke haft tilladelse til at gå op siden 1981 efter en ulykke. Selvom man ikke kan komme op, er det rigeligt at stå ved foden og kigge direkte op på de udskårne sandstensbånd. Det omkringliggende Qutub-kompleks er mindst lige så interessant som tårnet. Jernsøjlen fra det 4. århundrede er næsten ikke rustet i over 1.600 år, og forskere undersøger stadig hvorfor. Den ruinerede Quwwat-ul-Islam-moské, den første moské bygget i Delhi efter den islamiske erobring, genbruger søjler fra ødelagte hindu- og jain-templer. Udskæringerne blander sanskrit og arabiske motiver på en måde, man ikke ser andre steder. Dette UNESCO-sted ligger i Mehrauli i det sydlige Delhi. Entré er 600 INR for udlændinge. Her er langt mindre overfyldt end ved Red Fort. Hvis du kan lide arkitektur, er dette et sted, du skal se.

Shah Jahan begyndte byggeriet af denne massive fæstning i rød sandsten i 1638, og det tog 10 år at færdiggøre. I de næste 200 år var det hjem for hver eneste mogul-kejser. I dag breder Red Fort sig over 100 hektar i det gamle Delhi. Når man går gennem Lahore Gate og ind i den overdækkede basar Chhatta Chowk, begynder man at forstå, hvor enormt stedet er. Murene alene er 33 meter høje. Indenfor bevæger man sig fra de offentlige sale til de mere private gemakker. Diwan-i-Am er stedet, hvor kejseren hørte folkets klager. Bagved ligger Diwan-i-Khas, som engang husede den sagnomspundne Påfugletrone, før den blev stjålet af perserne i 1739. Marmorpavillonerne langs østkanten kiggede engang ud over Yamuna-floden, selvom udsigten i dag mest består af storby. Fortet har været på UNESCO's verdensarvsliste siden 2007 og har stor national betydning: Hvert år den 15. august hejser Indiens premierminister flaget her på uafhængighedsdagen. Entré er 600 INR for udlændinge. Fortet er lukket om mandagen. Afsæt ca. 2 timer og kom ved åbningstid for at undgå de store grupper. Det er her, man starter sin tur i Delhi.

Old Delhis hovedpulsåre har været et handelscentrum, siden Shah Jahan anlagde den i 1650'erne. Navnet betyder 'Måneskinspladsen', selvom man i dag ikke ser meget måneskin gennem virvaret af ledninger og butiksskilte. Dette er Delhi, når det er mest intenst: cykel-rickshaws snor sig mellem fodgængere, krydderihandlere stabler sække med peber og kardemomme, og juvelerer, tekstilsælgere og bryllupsbutikker er klemt ind i gyder, der knap er brede nok til to personer. Gaden strækker sig 1,5 kilometer fra Red Fort i øst til Fatehpuri-moskeen i vest. Sidegaderne fører til specialiserede markeder: Dariba Kalan for sølvsmykker, Kinari Bazaar for bryllupstilbehør og Paranthe Wali Gali for stegt brød med fyld. Det går langsomt, det larmer, og det kan være overvældende, men det er den mest ærlige oplevelse af, hvordan Delhi fungerer som by. Det er ikke en poleret turistzone, men et levende marked, der har kørt i snart 400 år. Metrostationen Chandni Chowk på den gule linje ligger lige ved indgangen. Butikkerne åbner omkring kl. 10:00, og de fleste lukker kl. 20:00. Om søndagen er mange butikker lukkede. Kom med tålmodighed og en tom mave.

Dette tempelkompleks i hvid marmor i det sydlige Delhi er det næststørste i Indien. Det blev grundlagt i 1974 af Baba Sant Nagpal Ji og er dedikeret til gudinden Katyayani. Komplekset rummer flere templer dedikeret til forskellige guder som Shiva, Vishnu og Hanuman. Arkitekturen blander stilarter fra både Nord- og Sydindien, og hele området er omgivet af velplejede plæner og haver. Chhatarpur Mandir ligger på Mehrauli-Gurgaon-vejen, syd for Qutub Minar. De færreste turister når herned, hvilket betyder, at der er langt mere roligt end ved Akshardham. Under festivalerne Navratri og Durga Puja fyldes templet dog med troende fra hele Indien. Der står et træ i komplekset, hvor folk binder snore og armbånd i håbet om at få deres ønsker opfyldt. Der er gratis adgang. Den nærmeste metro er Chhatarpur på den gule linje. Stedet er især interessant, hvis man vil opleve et stort pilgrimsmål uden det store turistapparat. Hvis man alligevel besøger Qutub Minar, er det en overkommelig afstikker.

Den gyldne kuppel på dette sikh-tempel kan ses på flere blokkes afstand midt i New Delhi. Bygningen var oprindeligt en bolig for maharajaen af Jaipur. I det 17. århundrede boede den ottende sikh-guru, Guru Har Krishan, her under en epidemi og gav vand fra brønden til de syge. Den brønd er nu blevet til Sarovar, det store bassin foran templet, og vandet betragtes som helligt af sikher over hele verden. Det, der gør Bangla Sahib et besøg værd, selvom man ikke er religiøs, er langar – fælleskøkkenet. Hver dag laver frivillige gratis mad til tusindvis af mennesker uanset religion eller baggrund. Man kan se køkkenet i arbejde og spise med. Det er en af de mest rørende oplevelser i Delhi. Efter det intense tempo i Chandni Chowk føles den åbenhed, man møder her, helt anderledes. Der er gratis adgang. Husk at dække hovedet (man kan låne tørklæder ved indgangen), tag skoene af og vask fødderne i det lave bassin, før du går ind. Dette er et af de steder i Delhi, der ikke koster noget, men som man husker længe.

Denne 43 meter høje sandstensbue står for enden af Kartavya Path, den ceremonielle boulevard, der fører op til præsidentpaladset. Den blev bygget i 1931 som et mindesmærke for de 90.000 indiske soldater, der faldt for det britiske imperium i Første Verdenskrig og de afghanske krige. Navnene på 13.300 soldater er hugget ind i overfladen. Under buen brænder Amar Jawan Jyoti, den evige flamme for Indiens ukendte soldater. Om dagen er India Gate et klassisk fotostop. Men om aftenen ændrer stemningen sig fuldstændig. Buen bliver lyst op, madvogne ruller ind på plænerne, og familier kommer for at holde picnic og snakke. Hele området føles som en folkefest efter mørkets frembrud. Gåturen langs boulevarden mod Rashtrapati Bhavan er to kilometer gennem det koloniale Delhi og er en af de bedste gåture i byen. Der skal ikke købes billet, og der er altid åbent. Det er bedst at komme om aftenen, når byen køler af, og menneskemængden giver monumentet en social energi, man sjældent finder ved krigsmindesmærker.

Bedre kendt som Birla Mandir. Dette hindu-tempel blev bygget i 1938 af den rige industrifamilie Birla og indviet af Mahatma Gandhi. Gandhi gik kun med til at åbne det på én betingelse: at folk fra alle kaster fik lov til at komme ind, hvilket var banebrydende dengang. Templet er dedikeret til Vishnu og Lakshmi, og den gul-røde facade gør det til en af byens mest genkendelige religiøse bygninger. Templet ligger på en lille bakke vest for Connaught Place. Indenfor er væggene dækket af citater fra Bhagavad Gita. Det er ikke lige så prangende som Akshardham, men det har en varme og en menneskelig skala, som de større komplekser mangler. Under festivaler som Diwali er templet lyst op og tiltrækker store menneskemængder, men resten af året er det et relativt roligt besøg. Der er gratis adgang. Man må ikke tage billeder indenfor. Det ligger tæt på præsidentboligen og er nemt at kombinere med en tur til det centrale Delhi.

Næsten 40 hektar grønt område med grave fra det 15. århundrede spredt mellem træerne. Oprindeligt var det en landsby med monumenter fra Sayyid- og Lodi-dynastierne, men briterne ryddede området i 1936 og anlagde en park. I dag er det her, Delhis løbere, yogadyrkere og par kommer for at få frisk luft med middelalderlige grave som kulisse. Der er fire store grave i parken, herunder Muhammad Shahs grav fra 1444 og Sikandar Lodis grav fra 1517. Hver grav ligger på sin egen lysning, forbundet af stier og blomsterbede. Parken har også en fin samling af bonsai-træer, en rosenhave og et væksthus. For fuglekiggere er det et af de bedste steder i byen; man kan se papegøjer, isfugle og ugler året rundt. Det er gratis, fredeligt og en tiltrængt pause fra larmen i Old Delhi. Parken ligger i det centrale Delhi på Lodhi Road. Kom tidligt om morgenen eller ved solnedgang for at få det bedste lys.

Hazrat Nizamuddin Auliya var en sufi-helgen fra det 13. århundrede, der prædikede tolerance og kærlighed på tværs af religioner. Hans grav blev hurtigt et mål for pilgrimme. For at nå frem til helligdommen skal man gå gennem de smalle gyder i Nizamuddin-kvarteret, forbi sælgere af blomster og røgelse, mens lyden af qawwali-musik bliver højere. Torsdag aften er den helt store grund til at komme her. Det er her, qawwali-sangere samles efter solnedgang og spiller musik, der kan vare i timevis. Atmosfæren er elektrisk og helt anderledes end noget andet sted i byen. Stedet ligger kun en kort gåtur fra Humayun's Tomb, og det er en af de bedste oplevelser i Delhi at besøge begge dele i forlængelse af hinanden. Man bevæger sig fra de stille mogul-haver direkte ind i helligdommens levende, åndelige verden. Der er gratis adgang. Tag skoene af før du går ind, og klæd dig respektfuldt (dæk skuldre og knæ). Kvinder kan blive bedt om at dække hovedet.

Indien indviede sin nye parlamentsbygning i 2023 som en del af et enormt byfornyelsesprojekt. Den trekantede bygning ligger lige ved siden af det gamle, cirkulære parlament tegnet af Lutyens og Baker, som blev brugt fra 1927. Den nye struktur huser begge kamre i det indiske parlament i større og mere moderne sale. Man kan ikke komme ind uden et officielt adgangskort, men ydersiden kan ses fra de omkringliggende veje. Bygningen ligger på Sansad Marg, midt mellem India Gate og præsidentboligen. Når man går ad Kartavya Path fra India Gate, passerer man det nye parlament på venstre hånd. Det gamle cirkulære parlament er også værd at se udefra for sin kolonitidsarkitektur. Sammen udgør de en interessant kontrast: britisk imperialistisk design ved siden af det moderne Indiens ambitioner. Det er gratis at se bygningerne udefra, men vær opmærksom på, at sikkerheden er høj, og områder kan blive spærret af uden varsel.

Den officielle bolig for Indiens præsident er større end nogen anden statsoverhoved-bolig i verden. Den har 340 værelser. Bygningen stod færdig i 1929 og blander mogul-stil med europæisk arkitektur. Kobberkuppelen hviler på klassiske søjler, og grundplanen følger traditioner fra paladser i Rajasthan. Bygningen er opført næsten helt uden jern, hvilket stadig undrer ingeniører i dag. Paladset ligger for enden af den store boulevard Kartavya Path. Der er rundvisninger i hovedbygningen og i haverne (Amrit Udyan) fra tirsdag til søndag. Rosenhaven er verdensberømt; den har hundredvis af varianter og åbner helt for offentligheden i februar under en årlig festival. Billetter koster 50 INR og skal bookes online på den officielle hjemmeside. Gåturen fra India Gate op til paladset er to kilometer lang og fører dig forbi parlamentet. Her ser man for alvor de britiske imperie-ambitioner udfolde sig i arkitekturen.

En 60 meter lang trinbrønd, der gemmer sig midt i det moderne kontorkvarter nær Connaught Place. De 105 trin fører ned i jorden i symmetriske rækker og bliver smallere og mørkere, jo længere man kommer ned. Arkitekturen stammer sandsynligvis fra det 14. til 16. århundrede, bygget af røde sandstensblokke. Brønden blev landskendt efter at have været med i Bollywood-filmen 'PK', og i dag tiltrækker den mange besøgende, men den føles stadig som en hemmelighed. Det særlige ved Agrasen ki Baoli er kontrasten. Man træder væk fra den travle Hailey Road, gennem en lille port, og pludselig står man i denne dybe, stille kløft af sten. De gentagne buer skaber en næsten hypnotisk rytme. Brønden har været tør i århundreder, men strukturen er i utrolig god stand. Den er beskyttet som et historisk monument, og der ligger en lille moské i den vestlige ende. Det er en af de nemmeste 'skjulte perler' at besøge, da den ligger kun 15 minutters gang fra byens centrum. Afsæt 20-30 minutter.

Denne park ligger lige ved siden af Qutub Minar, men bliver næsten helt overset af turister. Området er på 80 hektar og rummer over 100 vigtige monumenter fra de sidste 1.000 år. Her ligger ruinerne af Lal Kot, som er Delhis ældste kendte fort fra år 1060. Historien ligger i lag: bygninger fra Khilji-dynastiet, grave fra Tughlaq-tiden, moskeer fra Lodi-perioden og pavilloner fra mogul-tiden. Det hele ligger i et åbent parkområde med stier og spredte træer. Man kan vandre rundt i en time og hele tiden opdage nye ting: en sammenfalden grav bag en hæk eller en glemt moské, der er ved at blive opslugt af trærødder. Her er ingen skilte eller polerede stier som hos naboen Qutub Minar, og det er netop det, der er charmen. Man udforsker det på sine egne præmisser. For alle, der allerede har set de kendte seværdigheder, viser denne park en rå og upakket version af byens fortid. Der er gratis adgang.

Galleriet har til huse i Jaipur House, et tidligere palads fra kolonitiden nær India Gate. Her findes over 14.000 værker af moderne og nutidig indisk kunst. Det blev grundlagt i 1954 og er en af de tidligste institutioner for moderne kunst i Asien. Selve bygningen er værd at se: et smukt palads med kuppel og store, lyse sale, der giver kunsten plads til at ånde. Samlingen spænder fra malerier fra Bengal-skolen i slutningen af det 19. århundrede til moderne installationer. Den permanente samling inkluderer værker af store navne som Amrita Sher-Gil, Rabindranath Tagore og M.F. Husain. Hvis dit kendskab til indisk kunst er begrænset til mogul-miniaturer, viser dette galleri, hvad der skete bagefter. Entré er 500 INR for udlændinge. Det ligger kun 10 minutters gang fra India Gate. Det er et af byens bedste museer, men det får sjældent den opmærksomhed, det fortjener, så man kan ofte gå i fred og ro.

Indiens største museum ligger på Janpath Road. Samlingen dækker 5.000 år og indeholder omkring 200.000 genstande: keramik fra Harappa-tiden, buddhistiske skulpturer fra Gandhara, miniaturemalerier fra mogul-tiden og bronzefigurer fra Chola-dynastiet. Hvis du vil forstå hele den indiske civilisations historie i én bygning, er det her, du skal gå hen. Det er uden sammenligning det bedste historiske museum i Delhi. Museet er så stort, at det er en fejl at prøve at se det hele. De forhistoriske gallerier og fløjen med buddhistiske skulpturer er de stærkeste afdelinger. Harappa-galleriet har genstande fra Mohenjo-daro helt tilbage fra 2500 f.v.t., herunder den kendte 'Dancing Girl'-bronzefigur. Selvom udstillingerne kan virke lidt gammeldags sammenlignet med de store museer i Europa, er kvaliteten af genstandene helt ekstraordinær. Entré er 650 INR for udlændinge. Afsæt mindst 2 timer.

Tre små museer på ét fredeligt område i den sydlige udkant af Delhi. Museet blev grundlagt i 1990 og rummer Museum of Everyday Art, Museum of Indian Terracotta og et tekstilmuseum. Sammen hylder de de genstande, som almindelige indere har brugt gennem århundreder: kogeudstyr, olielamper, legetøj og håndvævede stoffer. Intet her er monumentalt; alt er i menneskelig skala. Terracotta-samlingen er højdepunktet. Figurer i ler fra stammer over hele Indien fylder gallerierne og viser en kunstnerisk tradition, der er helt anderledes end de fine stenhuggerier, man ser på National Museum. Selve området, kaldet Anandagram (Glædens landsby), fungerer også som refugium for kunstnere. Hvis du har brugt ugen på at se store mogul-monumenter og vil opleve noget helt andet, er dette stedet. Entré er 150 INR. Det ligger langt fra centrum, men det er turen værd for alle med interesse for kunsthåndværk. Den nærmeste metro er Arjan Garh.

Et museum dedikeret udelukkende til toiletternes og sanitetens historie. Time Magazine har kaldt det et af verdens mest usædvanlige museer, og de har ret. Samlingen sporer sanitet fra år 2500 f.v.t. til i dag med kopier af antikke toiletter, middelalderlige natpotter og endda et toilet formet som en trone, der tilhørte en fransk konge. Det lyder måske som en joke, men museet tager emnet alvorligt og kobler sanitet sammen med folkesundhed, byplanlægning og social lighed. Museet drives af Sulabh International, en organisation der har kæmpet for at indføre offentlige toiletter i Indien og forbedre vilkårene for de fattigste. Udstillingerne viser, hvordan adgang til toiletter er et spørgsmål om menneskerettigheder. Det er oprigtigt interessant, selvom man måske kommer her for det mærkværdige i det. Museet ligger i det vestlige Delhi nær Palam, hvilket er en del væk fra de normale turistområder. De fleste besøgende bruger 30-45 minutter her. Entré er 650 INR.

Et udendørs marked i det sydlige Delhi, hvor kunsthåndværkere fra alle indiske delstater sælger deres varer direkte til kunderne. Boderne skifter jævnligt, så udvalget ændrer sig hver uge. Man kan finde alt fra tekstiler fra Rajasthan til kurveflet fra Manipur og lakæsker fra Kashmir. Priserne er rimelige, og det forventes, at man prutter lidt om prisen. Den virkelige grund til at komme her er dog maden. Delhi Haat har madboder, der repræsenterer forskellige regioner i Indien, og variationen er svær at matche andre steder i byen. Man kan få sydindisk dosa side om side med røget svinekød fra Nagaland eller kebab fra Lucknow. Det er som at spise sig gennem hele landet på ét sted. Boderne er enkle, portionerne er store, og de fleste retter koster mellem 100 og 300 INR. Der er ofte optræden med dans og musik på den centrale scene i weekenderne. Blandt byens madmarkeder er dette det mest organiserede og reneste. Den nærmeste metro er INA på den gule linje.

8 hektar anlagt have i det sydlige Delhi, designet til at aktivere alle fem sanser. Parken åbnede i 2003 og er opdelt i temaer: en dufthave med over 200 aromatiske planter, en bambushave, stenskulpturer og vandfald. Mere end 25 skulpturer i sten og ler er placeret rundt omkring på området. Det er ikke en botanisk have i videnskabelig forstand, men snarere en kunstpark, der tilfældigvis er grøn. Haverne ligger tæt på Mehrauli Archaeological Park og Qutub Minar, så man kan nemt se alle tre steder på en eftermiddag. Landskabet er mere fantasifuldt end i de fleste andre parker i Delhi; her er terrasser, smalle stier gennem bambuskrat og lysninger belagt med sten. I weekenderne er der ofte koncerter eller kulturelle begivenheder i amfiteatret. Der er gratis adgang. Den nærmeste metrostation er Saket på den gule linje.

32 hektar grønt område i diplomatkvarteret Chanakyapuri, opkaldt efter Indiens første premierminister. Parken blev anlagt i 1969 og er delt op i tre dele: en hovedhave med rosenbede (der blomstrer smukkest i december og januar), en midtersektion med et gammelt Shiva-tempel og en bagerste del med en swimmingpool for medlemmer. Nehru Park er stedet, hvor byens diplomater og løbere mødes før arbejde. Løbestien går hele vejen rundt langs kanten, og tidligt om morgenen er her en næsten meditativ ro, selvom man er midt i en travl storby. En sjov detalje er bronzestatuen af Vladimir Lenin nær søen, som blev afsløret i 1987. Parken danner af og til ramme om musikfestivaler og sufi-koncerter på de centrale plæner. Der er gratis adgang. Det er et roligere alternativ til Lodhi Garden, selvom her ikke er de samme historiske monumenter. Parken ligger tæt på Ashoka Hotel og er nem at nå fra hotellerne i det centrale Delhi.

Denne have nær præsidentpaladset ligger på historisk grund: I 1738 besejrede marathaerne mogulerne netop her. Navnet stammer fra de gamle vandtanke og bassiner, der engang lå på stedet. I dag er det en velholdt offentlig have, som er populær blandt lokale familier, især om foråret når tulipanerne og blomsterudstillingerne trækker folk til i weekenderne. Talkatora Garden er mindre og mere strømlinet end Lodhi Garden eller Nehru Park. Den har et indendørs stadion og et legeområde til børn. Blomsterbedene er passet og plejet med sæsonbestemte planter, der skifter året rundt. Det er måske ikke et mål i sig selv for de fleste turister, men hvis man er på vej fra Rashtrapati Bhavan eller Connaught Place og har brug for en grøn pause, er den praktisk og behagelig. Der er gratis adgang. Den ligger tæt på Gurdwara Bangla Sahib og Laxminarayan-templet. Det er en af de mest centralt beliggende parker, men den besøges primært af lokale.