Seværdigheder i Vilnius – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Cathedral Square er der, hvor Vilnius begynder. Ikke kun geografisk ved foden af Gediminas Tower, men også historisk: Krøniker kalder dette område for Sventaragis-dalen, og det har været centrum for forsamlinger og fejringer i århundreder. Pladsen domineres af den hvide neoklassicistiske katedral og dens fritstående klokketårn, der minder mere om et græsk tempel end en typisk kirke. Der er åbent døgnet rundt, og det er gratis at gå igennem når som helst. Pladsen er enorm, brolagt og normalt fyldt med en blanding af turgrupper, lokale på farten og en enkelt gadekunstner. Gediminas-monumentet står her til ære for Vilnius' grundlægger. Herfra kan du gå mod syd ind i den gamle bydel ad Pilies Street, gå op ad bakken til Gediminas Tower eller krydse mod øst mod Bernardine Garden. Det er det naturlige udgangspunkt for alt. Hold øje med "stebuklas"-flisen på jorden, en lille sten markeret med ordet for "mirakel". Sagnet siger, at hvis du står på den, drejer en omgang med uret og ønsker dig noget, så vil det gå i opfyldelse. At finde denne flise og se turister dreje rundt er en lille, gratis fornøjelse, der fanger byens uhøjtidelige ånd.

Dette tårn i røde mursten på bakketoppen over Cathedral Square er det mest besøgte sted i Vilnius med over 150.000 besøgende om året. Gediminas Tower er det, der er tilbage af den øvre borg; den gotiske fæstning, der engang beskyttede Storfyrstendømmet Litauen. Tårnet stammer fra det 14. århundrede og er blevet genopbygget flere gange siden. I dag rummer det en lille udstilling om Vilnius' historie, men vigtigst af alt giver det dig den bedste panoramaudsigt over den gamle bydel fra sin udsigtsplatform. Turen op tager ca. 10 minutter til fods fra Cathedral Square via en sti gennem parken. Der findes også en kabelbane, hvis du vil spare på benene. Entré koster 4 EUR. Indenfor er udstillingen beskeden og består mest af kort og modeller. Det, der for alvor trækker, er platformen udenfor, hvor du kan se hele vejen fra tv-tårnet til kirkerne i den gamle bydel nedenfor. På klare dage minder den skovklædte horisont dig om, hvor grøn denne del af Europa er. Tårnet er et absolut must og tager sig bedst ud sidst på eftermiddagen, når lyset rammer den gamle bydel fra vest. I modsætning til Hill of Three Crosses på den anden side af dalen ligger dette sted direkte over det historiske centrum, så udsigten føles tættere på.

Vilnius Old Town er den største barokke gamle bydel i Central- og Østeuropa, og den kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1994 med god grund. Med sine 3,59 kvadratkilometer fordelt på 74 karréer, 70 gader og næsten 1.500 bygninger er det ikke bare en lille kompakt bydel, man kan overskue på en time. Det er en hel by i byen med lag af gotisk, renæssance-, barok- og neoklassicistisk arkitektur, der på en eller anden måde passer sammen. Hovedåren løber fra Cathedral Square ned ad Pilies Street til Didžioji Street og videre til Gates of Dawn i den sydlige ende. Gåturen tager omkring 20 minutter uden stop, men du kommer til at stoppe hele tiden. Hver sidegade gemmer på en baggård, en kirke eller en café, der er værd at kigge ind i. Hele området er fladt og venligt for fodgængere, bortset fra bakken op til Gediminas Tower. At vandre rundt i den gamle bydel er den vigtigste aktivitet i Vilnius. Det, der gør den til et must, er den enorme variation på så kort afstand. Du kan passere en kirke fra det 14. århundrede, krydse ind i de bohemeagtige gader i Uzupis og ende ved et moderne kunstgalleri uden nogensinde at få brug for en bus. I modsætning til mange europæiske gamle bydele, der føles som frilandsmuseer, er denne stadig et levende kvarter, hvor de lokale passer deres dagligdag.

Gates of Dawn er den eneste overlevende port fra den oprindelige bymur fra det 16. århundrede, som engang havde ni åbninger. Går du gennem buen på Aušros Vartų Street, passerer du under et kapel, der rummer et maleri af Jomfru Maria – et pilgrimssted for både katolikker og ortodokse i hundreder af år. Kapellet er åbent dagligt fra 07:00 til 19:00, og der er gratis adgang. Folk knæler og beder på gaden nedenfor, mens trafikken passerer forbi. Porten markerer den sydlige grænse af den gamle bydel og ligger for enden af den hovedakse, der løber fra Cathedral Square gennem Pilies Street og Didžioji Street. Historisk set var dette vejen fra Minsk. Går man denne rute fra nord til syd, får man hele rygraden i Vilnius på omkring 20 minutter. Gates of Dawn ligger for enden som den naturlige afslutning. Selve porten tager kun 5 minutter at se, men den følelsesmæssige tyngde er mærkbar: Pilgrimme er kommet her i århundreder, og blandingen af hellig hengivenhed og hverdagens gadeliv er noget, man ikke ser ofte. Det smalle kapel ovenpå kan nås via en sideindgang, hvis man vil se maleriet tættere på.

Tre hvide betonkors står på en bakke 75 meter over Vilnia-floden og er synlige fra næsten overalt i den gamle bydel. De blev tegnet af Antanas Vivulskis og rejst første gang i begyndelsen af det 20. århundrede; sovjetterne sprængte dem i luften i 1950. De nuværende kors blev genopført i 1989, lige før den litauiske uafhængighed, og handlingen var lige så meget en trodsig erklæring som en restaurering. Turen op starter fra T. Kosciuškos Street på nordsiden ad en trætrapper gennem træerne. Det tager omkring 15 minutter i et jævnt tempo. Bakken er åben døgnet rundt og er gratis. Fra toppen kigger du direkte over på Gediminas Tower på nabobakken, mens den gamle bydel breder sig ud nedenfor og Neris-floden bugter sig bagved. Solnedgang er det mest populære tidspunkt, og det er der en god grund til. Hill of Three Crosses er et af de mere følelsesladede steder at besøge, fordi udsigten og historien spiller sammen. Du står på et sted, hvor et monument blev ødelagt og genopbygget som et symbol på national identitet. En praktisk detalje: Stien kan være glat efter regn, så tag ordentlige sko på.

Dette massive hvide palads ved foden af Gediminas Tower blev færdigbygget i 2018 efter at have været jævnet med jorden i over 200 år. Genopbygningen kostede over 100 millioner euro og tog årtier, hvor man brugte de arkæologiske fund fra udgravningerne mellem 1987 og 2001 som fundament. I dag fungerer det som nationalmuseum, og resultatet er en bygning, der ser helt ny ud – fordi den i bund og grund er det. Den oprindelige bygning fungerede som residens for de litauiske storfyrster fra det 15. århundrede og frem. Indenfor leder fire ruter gennem forskellige udstillingshaller, der dækker Litauens statshistorie, det kongelige liv, arkæologi og selve genopbygningsprocessen. Paladset er åbent tirsdag til lørdag fra 10:00 til 18:00 (torsdag til 20:00) og søndag til 16:00. Der er gratis adgang. Interiøret er poleret og moderne med multimedieudstillinger og nøje udvalgte genstande. Om genopbygningen var pengene værd, er en diskussion, de lokale stadig tager. Det ligger lige ved siden af Gediminas Tower og Cathedral Square, så det er oplagt at kombinere de tre. Hvis du kun har tid til ét museum i dette område, giver paladset det bredeste overblik over Litauens historie.

Trakai Castle ligger på en ø i Galve-søen, cirka 28 kilometer vest for Vilnius. Den gotiske borg blev bygget i slutningen af det 14. århundrede af storfyrsterne Kestutis og Vytautas og var en af residenserne for Storfyrstendømmet Litauen. Den forfaldt til ruiner, blev genopbygget i det 20. århundrede og er i dag den mest fotograferede borg i Litauen. Man kommer derover ad en lang gangbro af træ fra søbredden. Borgen huser et historisk museum med arkæologiske fund og middelaldergenstande samt et jagtmuseum. Entré er 12 EUR fra maj til september og 10 EUR fra oktober til april. Der er åbent tirsdag til søndag fra 10:00 til 18:00. Det indvendige er interessant, men det er selve beliggenheden, der er oplevelsen: en rød murstensborg på en lille ø omgivet af blågrønt vand og skovklædte bakker. Det er nemt at komme til Trakai fra Vilnius med bus (ca. 40 minutter) eller bil. Det er en god halvdagstur. Selvom det teknisk set ligger uden for byen, er det så populær en udflugt, at den hører med til ethvert besøg i Vilnius. Prøv en kibinai, en traditionel karaimsk tærte fyldt med lammekød og løg, på en af restauranterne langs vejen til borgen.

Det hvide neoklassicistiske rådhus ligger midt på Town Hall Square. Det er tegnet af arkitekten Laurynas Gucevičius og stod færdigt i 1799. Det er et af kun tre bevarede historiske rådhuse i Litauen. Pladsen omkring det opstod i det 14. århundrede, da byen voksede, og i århundreder var den Vilnius' kommercielle og sociale centrum. I dag danner bygningen ramme om udstillinger, koncerter og officielle begivenheder. Pladsen er et godt sted at sidde og indsuge atmosfæren. Der ligger flere caféer langs kanten, og de omkringliggende gader fører til den gamle bydels hovedstrøg. Rådhuset er åbent mandag til fredag fra 11:00 til 19:00 og lørdag fra 10:00 til 17:00. Der er typisk gratis adgang til udstillingerne. Bygningen er elegant, men beskeden efter europæisk standard for rådhuse, hvilket er en del af dens charme. Town Hall Square fungerer godt som et midtvejspunkt på turen mellem Cathedral Square mod nord og Gates of Dawn mod syd. Det er et roligere og mindre turistet modstykke til Cathedral Square, hvor du oftere møder lokale end turister. Et godt sted at få en kaffe og se byen passere forbi.

Vilnius University blev grundlagt i 1579 af jesuitterne og er det ældste universitet i de baltiske lande og et af de ældste i Central- og Østeuropa. Campus optager en hel karré i hjertet af den gamle bydel, og de 13 sammenhængende gårdhaver er værd at gå igennem, selvom man overhovedet ikke interesserer sig for det akademiske. Arkitekturen spænder over alle de stilarter, der har betydet noget i Litauen: gotik, renæssance, barok og neoklassicisme. Nogle af gårdene har arkadegange med freskoer. Universitetet er åbent for besøgende mandag til torsdag fra 7:30 til 16:30 og fredag til 15:15, og der er gratis adgang. Den mest besøgte gård er den store gård (Grand Courtyard), hvor St. John's Church og dens 69 meter høje klokketårn står. Biblioteksgården har nogle af de bedst bevarede freskoer på campus. Blandt de tidligere studerende finder man digteren Adam Mickiewicz og nobelprismodtageren Czeslaw Milosz. Universitetet ligger mellem Cathedral Square og Town Hall Square, hvilket gør det til et oplagt stop på enhver gåtur i den gamle by. Gårdhaverne er sjældent overfyldte, selv i højsæsonen, og er en rolig kontrast til den travle Pilies Street lige uden for portene.

Bernardine Garden er en smukt restaureret park klemt inde mellem den gamle bydel og Vilnia-floden, lige ved siden af Hill of Three Crosses. Den blev fuldstændig renoveret og genåbnet i 2013 efter mange års forfald. Nu har den velplejede plæner, en lille dam med springvand, en legeplads og stier under gamle træer. Der er åbent dagligt fra 06:00 til 23:00, og der er gratis adgang. Man kan gå gennem parken på 15 minutter, men det er ikke meningen. Det er her, folk fra Vilnius kommer for at sidde og læse, spise frokost eller lade deres børn løbe rundt. På sommeraftener bliver bænkene fyldt op, og atmosfæren er afslappet på en måde, som den travle Pilies Street to blokke væk aldrig bliver. Haven grænser op til floden, og fra visse vinkler kan man se de tre kors stikke op over trækronerne. Bernardine Garden fungerer som et grønt pusterum mellem katedralområdet og Užupis. Når du har klatret op til de tre kors eller vandret rundt i den gamle bydel, føles det som det helt rigtige tempo at sidde her ved dammen.

Kalnų Park består af 33 hektar skovklædte bakker lige midt i Vilnius, øst for den gamle bydel på den anden side af Vilnia-floden. Parkens navn betyder slet og ret "Bakkeparken", og det er præcis, hvad det er: en række høje og rygge med stier, der snor sig mellem dem. Hill of Three Crosses ligger inden for parkens grænser. Før 2. verdenskrig hed området Altarija, og en af bakkerne, Bekešo-bakken, rummer graven for den ungarske kommandør Kaspar Bekes fra 1580. Parken er åben døgnet rundt, gratis og generelt ret upoleret. Der er et amfiteater til sommerens arrangementer, parkeringspladser og bænke, men dele af parken er stadig lidt rå i kanterne. Det skyldes til dels, at der stadig foregår arkæologiske udgravninger, som afslører lag af Vilnius' skjulte historie. Byen har været forsigtig med at udvikle området for hurtigt. De fleste besøgende passerer kun igennem på vej op til de tre kors og går glip af resten. Udsigten fra Stalo-bakken (Table Mountain) og Gediminas Grave Hill er lige så god som fra korsene, men med langt færre mennesker. Hvis du vil have skovens stilhed i gåafstand fra Katedralpladsen, er det her, du skal gå hen.

MO Museum åbnede i 2018 og rummer en samling på over 5.500 moderne litauiske kunstværker fra 1960'erne og frem til i dag. Bygningen er en strømlinet, mørk konstruktion tegnet af Daniel Libeskind og ligger lige syd for den gamle bydel nær Neris-floden. Det blev grundlagt af forskerne Danguole og Viktoras Butkus, som brugte år på at købe værker, før museet overhovedet havde fået vægge. Indtil 2017 fungerede MO som et "museum uden mure", der kørte kunstprojekter rundt om i byen. Entré koster 10 EUR. Museet er åbent dagligt fra 10:00 til 20:00 undtagen tirsdag. Udstillingerne skifter jævnligt, og den permanente samling spænder over maleri, skulptur, fotografi og video. Museet stod også bag Literatu Street-projektet, hvor over 100 kunstnere installerede mere end 200 platter på en væg i en af den gamle bydels gader som en hyldest til litauisk litteratur. MO er modvægten til byens tunge historiske museer. Hvor Museum of Occupations viser, hvad Litauen har været igennem, viser MO, hvad Litauen har skabt. Butikken er velvalgt, caféen er god, og udstillingerne undgår konsekvent at blive tørre eller akademiske.

Money Museum drives af Litauens nationalbank og ligger i bankens hovedkvarter på Gedimino Prospektas, hovedboulevarden der løber vestpå fra Cathedral Square. Det dækker pengenes historie i Litauen og resten af verden, fra antikke mønter til moderne valuta og overgangen til euroen i 2015. Det bedste af det hele: Der er helt gratis adgang, også til de guidede ture. Museet er åbent tirsdag til fredag fra 09:00 til 18:00 og lørdag fra 10:00 til 17:00. Det er ikke så stort, og man kan se det hele på ca. 45 minutter, men de interaktive udstillinger er rigtig godt lavet. Du kan prøve at løfte en guldbarre, teste dine evner til at spotte falske penge og lære om Litauens skiftende valutaer gennem århundrederne. For børnefamilier er det et af de mest engagerende stop i byen. Money Museum er det sted i byen, hvor du får mest for pengene, da det ikke koster noget. Det er et hurtigt stop på Gedimino Prospektas og er nemt at kombinere med en gåtur mod Museum of Occupations and Freedom Fights længere mod vest på samme boulevard. Emnet er ret niche, men udførelsen er bedre, end man ville forvente af et prestigeprojekt fra en centralbank.

Dette museum har til huse i den bygning, hvor det sovjetiske KGB holdt til i Vilnius fra 1940 til august 1991. De forskellige efterretningstjenester brugte bygningen på Gedimino Prospektas til at planlægge deportationer, anholdelser, forhør og undertrykkelse af den litauiske uafhængighedsbevægelse. Cellerne i kælderen er bevaret, som de var. At gå gennem dem er en oprigtigt rystende oplevelse. Museet er åbent onsdag til lørdag fra 10:00 til 18:00 og søndag fra 10:00 til 17:00. Entré koster 4 til 6 EUR. Udstillingerne dækker de nazistiske og sovjetiske besættelser, partisanmodstanden, massedeportationer til Sibirien og vejen mod uafhængighed i 1990. Henrettelseskammeret i kælderen er det mest voldsomme rum, du kommer ind i i Vilnius. Audioguider er tilgængelige og kan varmt anbefales. Dette er byens vigtigste museum. Det er ikke en behagelig oplevelse, men det er en ærlig en af slagsen. Litauens historie i det 20. århundrede var brutal, og det var i denne bygning, meget af det skete. Hvis du kun skal se ét museum, så lad det være dette. MO Museum tager sig af kunsten; dette her tager sig af sandheden.

National Museum of Lithuania er landets største museum for kulturarv med over 1,5 million genstande fordelt på 12 afdelinger. Hovedbygningen, det nye arsenal, ligger lige ved siden af Cathedral Square og Gediminas Tower. Det dækker Litauens historie fra forhistorisk tid gennem middelalderens storfyrstendømme. Entré koster omkring 3 til 4 EUR, og der er åbent dagligt fra 10:00 til 18:00. Samlingen er seriøs og grundig. Du kan se stenalderredskaber, middelaldervåben, folkedragter og detaljerede gennemgange af Litauens statsdannelse. Andre afdelinger rundt om i byen dækker mere specifikke emner: Signatories' House fortæller uafhængighedshistorien, Kazys Varnelis-huset er et bevaret kunstnerhjem, og Bastion of the Vilnius Defensive Wall er værd at besøge for selve fæstningsværket. Nationalmuseet er det nørdede modstykke til det genopbyggede Storfyrstpalads lige på den anden side af pladsen. Paladset er mere moderne i sin formidling; nationalmuseet er tættere pakket med genstande. Hvis du går op i litauisk historie ud over de store overskrifter, er det her, du skal gå hen. Kombineret med paladset og Gediminas Tower kan katedralområdet alene nemt fylde en hel formiddag.

Halė Market er Vilnius' centrale indendørs marked, beliggende på Pylimo Street i den sydlige kant af den gamle bydel, få minutters gang fra Gates of Dawn. Efter en renovering i 2006 blev den gamle markedshal delvist overdækket og opdelt i mindre boder. Det er et råt marked, ikke en poleret madhal. Her er bagerier, små delikatesser, boder med kvark-ost (varškė), røget kød og rækker af alt muligt syltet. Markedet er åbent tirsdag til lørdag fra 07:00 til 18:00 og søndag til 15:00. Der er lukket om mandagen. Atmosfæren er ligetil: Sælgerne råber priserne ud, stamkunderne ved præcis, hvilken bod der har det bedste rugbrød, og gangene er smalle. Den udendørs afdeling har billigere grøntsager og sæsonens frugt. Halė giver dig den mest autentiske lokale shoppingoplevelse inden for gåafstand fra turistområderne. Det er grovere og mindre kurateret, end man ser i Sydeuropa, og det er præcis derfor, det er et besøg værd. Køb ind til šaltibarščiai (kold rødbedesuppe) og køb et stykke røget spæk (lašiniai) for at forstå, hvad litauerne faktisk spiser.

Kalvarijų Market er det større, mere råt og kaotiske modstykke til Halė Market. Det ligger cirka 2 kilometer nord for den gamle bydel på Kalvarijų Street med 800 boder spredt over et kæmpe område. Det er her, folk fra Vilnius køber deres ind til ugen, og priserne er lavere end i supermarkederne. Frugt, grønt, blomster, kød og skinker fylder de store pavilloner. Man forventes at prutte om prisen. Markedet er åbent tirsdag til søndag fra 07:00 til 17:00. Sælgerne er flersprogede: Der tales både litauisk, russisk, polsk, belarussisk og ukrainsk. Øst for det primære marked ligger der en loppemarkeds-afdeling, der sælger sovjetiske minder, gamle ure, knive og alverdens kuriositeter. Det er værd at gå på opdagelse i, selvom man ikke køber noget. Kalvarijų er det marked, der føles mindst som om, det er sat op for turisternes skyld. Her er ingen, der spiller rollen som autentisk. Det er bare et stort, fungerende marked med reelle priser og bedre varer end i butikkerne. Hvis du vil have et glimt af hverdagslivet uden for den gamle bydel, så tag bussen herop en lørdag morgen.

Europos Parkas er et 55 hektar stort skulpturmuseum under åben himmel beliggende 19 kilometer nord for Vilnius, tæt på Europas geografiske midtpunkt. Parken blev grundlagt i 1991 af den litauiske kunstner Gintaras Karosas og rummer over 100 skulpturer af kunstnere fra 32 lande, herunder værker af Magdalena Abakanowicz, Sol LeWitt og Dennis Oppenheim. Syv kilometer stier snor sig gennem skoven mellem de forskellige installationer. Parken er åben dagligt fra 10:00 til 19:00. Det mest kendte værk er LNK Infotree, en skulptur lavet udelukkende af gamle fjernsyn, som har en plads i Guinness Rekordbog. Skulpturerne spænder fra små værker i jordhøjde til 10 meter høje konstruktioner, og den samlede vægt af alle installationerne er omkring 1.000 tons. Man kan leje mountainbikes ved indgangen, hvis man vil nå at se det hele. Europos Parkas er den oplagte halvdagsudflugt for kunstelskere. Det kræver bil eller taxa, da den offentlige transport er begrænset. Kombinationen af moderne skulptur og litauisk skov giver en helt anden oplevelse end de brolagte gader i centrum. Omkring 60.000 mennesker lægger vejen forbi hvert år.

Pavilniai Regional Park er den mindste regionalpark i Litauen med sine 2.127 hektar, men den ligger inden for bygrænsen. Den blev oprettet i 1992 for at beskytte Vilnia-floddalen og de dybe kløfter i den østlige udkant af Vilnius. To tredjedele af parken er dækket af skov. Her er klipper, skråninger og Pučkoriai-vandfaldet, der med sine 4 meter er det højeste i Vilnius. For en hovedstad er det usædvanligt at have så meget vildmark så tæt på, at man kan tage bussen dertil. Parken er åben døgnet rundt, gratis og har afmærkede stier af forskellig sværhedsgrad. Belmonto-området har gode picnic-pladser og et botanisk reservat. Pučkoriai-skrænten, en klippe med udsigt over flodsvinget, er det mest populære udsigtspunkt. Det tager omkring 20 minutter med bus fra den gamle bydel eller 40 minutter på cykel langs floden. Pučkoriai-skrænten giver dig en udsigt, der er helt anderledes end panoramaerne fra Gediminas Tower eller de tre kors. Her kigger du ud over skov, flod og rå geologi. Hvis du har en formiddag fri og vil væk fra barokken, er Pavilniai en uventet belønning. Få turister finder herud, hvilket er en stor del af charmen.

Vilnius University Botanical Garden er Litauens største med sine 199 hektar fordelt på to steder. Hovedafdelingen i forstaden Kairėnai ligger på en tidligere herregård med et system af damme og historiske avlsbygninger. Den mindre Vingis-afdeling ligger tættere på den gamle bydel og er kun åben i den varme sæson. Tilsammen rummer haverne omkring 10.000 plantearter fra 190 familier. Haven blev grundlagt i 1781 og er en af de ældste botaniske samlinger i Østeuropa. Kairėnai-afdelingen er åben året rundt: mandag til fredag fra 08:00 til 17:00 og i weekender fra 10:00 til 17:00. Der betales entré. Området danner ramme om koncerter, workshops og udstillinger hele året. I foråret og den tidlige sommer er haven smukkest med blomstringer, der skifter uge for uge. Botanisk Have er valget for specialister. Den ligger ikke i centrum, så det kræver bus eller bil at komme derud. Men hvis du går op i planter eller bare vil gå en tur i velholdte omgivelser uden menneskemængder, er det her, du skal hen. Herregården i Kairėnai har en ro som i gamle dage, som byparkerne ikke kan matche. Kombiner det eventuelt med et besøg i Vingis Park, hvis du alligevel er på de kanter.

Vingis Park er 162 hektar grønt område i et sving af Neris-floden, omkring 3 kilometer vest for den gamle bydel. Det er Vilnius' største park og stedet, hvor byens borgere løber, cykler og flygter fra gaderne. Stierne er flade, brede og løber gennem blandet skov. En del af universitetets botaniske have ligger i den vestlige sektion. Der er også to stadioner og et sommer-amfiteater, som lægger grund til koncerter og festivaler. Parken er åben døgnet rundt og er gratis. Den er stor nok til, at du selv på travle weekender kan finde en stille sti. Om vinteren løber de lokale langrend her, og om sommeren bliver engene ved amfiteatret til spontane picnic-områder. Parken spillede en vigtig symbolsk rolle under uafhængighedsbevægelsen, hvor enorme demonstrationer fandt sted her i slutningen af 1980'erne. Vingis er den helt store park-oplevelse, hvis du har brug for en pause fra brosten og kirker. Det er noget helt andet end den lille Bernardine Garden i centrum. Tag løbeskoene med eller lej en cykel; du kan nå hele vejen rundt på en time. Gåstien langs Neris-floden forbinder Vingis direkte med den gamle bydel, hvis du foretrækker at gå frem for at tage bussen.