Seværdigheder i Innsbruck – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Golden Roof ligger for enden af Herzog-Friedrich-Strasse midt i den gamle bydel. Det blev bygget omkring år 1500 til kejser Maximilian I, der ønskede et sted, hvorfra han kunne følge med i festlighederne på pladsen. Det er byens største symbol og nok det mest fotograferede sted i Innsbruck. Balkonen har et tag dækket af 2.657 forgyldte kobberfliser, der stadig skinner i solen efter 500 år.

Inde i bygningen er der et lille museum, der fortæller om kejseren og hans tid. Gennem interaktive skærme lærer man om Maximilians liv og opførelsen af det gyldne tag. En del af udstillingen handler om livet ved hoffet og byens sociale liv dengang. Der er mange originale genstande, og man får et godt kig fra balkonen, hvor kejseren selv sad. Det er en spændende måde at få indblik i Habsburg-slægtens historie i Tyrol.

Museet er lukket om mandagen, men facaden kan selvfølgelig ses altid. Selve turen gennem museet tager cirka 45 minutter. Pladsen foran bygningen er altid fuld af liv og gadeartister. Der er masser af cafeer i nærheden, hvor man kan sidde og kigge på taget. Det er det naturlige startpunkt for enhver gåtur i det historiske centrum.

Imperial Palace i den gamle bydel var Habsburg-slægtens residens. Det startede som en middelalderborg, men blev udbygget til et rigtigt slot i det 15. århundrede. I dag er det en af de vigtigste historiske bygninger i Østrig, kun overgået af Hofburg og Schönbrunn i Wien. Facaden står i de klassiske hvide og gule farver, der kendetegnede det østrigske kejserrige.

Inde i slottet er 25 pragtgemakker åbne for offentligheden. Højdepunktet er kæmpesalen med det malede loft og portrætter af kejserindens børn. Hvert rum er indrettet i barok- og rokokostil med originale møbler og gobeliner. Man kan også se kejserinde Elisabeths (Sisi) private rum og sølvkapellet. Det hele er utrolig velbevaret og viser tydeligt kongefamiliens enorme rigdom.

Museet har åbent hver dag, og billetterne koster ikke en herregård. Man kan se de fleste rum på egen hånd med en audioguide. Lige på den anden side af gaden finder man slotshaven, som også er et besøg værd. Regn med at bruge halvanden time på at se det hele. Det er det bedste sted i byen at opleve det østrigske hofs luksus.

Nordkette Cable Car sender dig fra centrum til de højeste bjergtinder på under tyve minutter. Turen starter ved Congress-stationen med Hungerburgbahn, en topmoderne bane tegnet af arkitekten Zaha Hadid. Det er den nemmeste måde at se Alperne på uden at skulle gå flere timer. Banen stopper ved Alpine Zoo, før den når Hungerburg-plateauet.

Fra Hungerburg tager man en stor svævebane videre til Seegrube i 1.905 meters højde. Her ligger en stor restaurant med en terrasse, hvorfra man kan se hele dalen. Om sommeren kan man se paragliderne lette fra græsset, og om vinteren forvandles området til et ret vildt skisportssted med nogle af de stejleste pister i Europa. Det sidste stykke tager dig helt op til Hafelekar-stationen i 2.269 meters højde.

Billetter til hele turen er ret dyre, men de er med i visse turistkort til byen. Svævebanerne kører ofte, typisk hvert kvarter. Turen er behagelig, og kabinerne er store. Det er en god idé at tjekke vejrudsigten først, da skyer og tåge hurtigt kan ødelægge udsigten. De fleste bruger to til tre timer på at udforske de forskellige niveauer på bjerget.

Dyrehaven ligger 750 meter oppe på Nordkettes skråninger. Det er Europas højest beliggende zoo og har fokus på dyr fra Alperne. Man kommer nemt derop ved at tage Hungerburgbahn-banen fra den gamle bydel. Turen gennem parken er sine steder ret stejl, så tag gode sko på til de terrasserede stier. Det er et oplagt stop, hvis man er i Innsbruck med børn.

Inde i anlæggene finder man over 2.000 dyr fordelt på 150 arter. Der er brune bjørne, ulve og kongeørne i omgivelser, der ligner deres naturlige habitat. Parken har også en stor voliere, man kan gå ind i, og et akvarium med sjældne fisk fra Alperne. Man kan se stenbukke og gemser klatre på klippevæggene, og stedet arbejder aktivt med at beskytte truede bjergarter og sætte dem ud i naturen igen.

Billetpriserne er rimelige, og udsigten over dalen er hele turen værd. Der ligger en lille legeplads nær cafeen, hvor familier ofte holder pause. De fleste bruger to til tre timer her. Dyreparken er åben hele året, også om vinteren, hvor nogle af dyrene faktisk er mere aktive i kulden. Det føles mindre som en traditionel zoo og mere som en vandretur, hvor man tilfældigvis ser vilde dyr.

Ambras Castle ligger på en klippe syd for byen. Ærkehertug Ferdinand II byggede slottet i det 16. århundrede til sin kone, Philippine Welser. Det er en af de store seværdigheder i byen og består af to dele: det nedre og det øvre slot. Bygningen er omgivet af en stor park, hvor påfugle ofte vandrer rundt ved dammene. Man kan gå tur i haven gratis, men museet kræver billet.

I det nedre slot finder man kunst- og kuriositetskammeret med en stor samling mærkværdige genstande fra renæssancen. Her er alt fra videnskabelige instrumenter til sjældne muslinger og rustninger. Den spanske sal er et andet højdepunkt med sit dekorerede loft og portrætter af tyrolske herskere. Det er en af verdens mest kendte koncertsale og står stadig knivskarpt. Det øvre slot rummer beboelsesrummene og et portrætgalleri med over 200 malerier.

Slotsmuseet har åbent dagligt, og der kan være mange mennesker i weekenden. Der ligger en lille cafe på området, hvis man skal bruge en hurtig frokost eller en kop kaffe. Bus 4134 og Sightseer-bussen stopper begge lige ved indgangen. Gåturen op fra det nærliggende boligkvarter er lidt stejl, men giver gode kig til bjergene. Det er et roligt sted at blive klogere på Habsburg-dynastiets historie.

City Tower står midt i den gamle bydel lige ved siden af det gamle rådhus. Det blev bygget mellem 1442 og 1450 og fungerede som udkigspost for byvagterne. I næsten 450 år holdt vagter herfra øje med brande og andre farer. Det er et af Innsbrucks mest kendte vartegn, som giver et fantastisk blik over de smalle gader og bjergene.

For at nå udsigtsplatformen skal man klatre op ad 133 stentrin. Vindeltrappen fører op til en platform i 31 meters højde. Herfra kan man se Det Gyldne Tag, Bergisel-skihopbakken og floden Inn. Tårnet er i alt 51 meter højt og har en kobberkuppel, der blev tilføjet i det 16. århundrede. Det er en god måde at få overblik over den middelalderlige byplan oppefra.

Tårnet har åbent hver dag. Billetter købes ved indgangen, og der kan opstå lidt ventetid, da der kun må være et begrænset antal personer på platformen ad gangen. Besøget tager typisk en halv times tid, men fotomulighederne er helt i top. Tårnet ligger på Herzog-Friedrich-Strasse, som er den centrale gågade i det historiske centrum.

Court Church ligger i kanten af den gamle bydel og blev opført mellem 1553 og 1563. Kejser Ferdinand I beordrede byggeriet for at huse gravmælet for sin bedstefar, Maximilian I. Kirken er en af de vigtigste historiske steder i byen og er kendt for de 28 store bronzestatuer, der står langs midtergangen.

Statuerne forestiller familiemedlemmer og helte, som Maximilian I beundrede. Lokale kalder dem ofte for 'Schwarzmander' (sorte mænd) på grund af deres mørke farve. Det centrale monument er kejserens grav, selvom den faktisk er tom – han blev i stedet begravet i Wiener Neustadt. Kirken rummer også Ebert-orgelet fra 1558, som stadig er i brug. Det er et af verdens ældste orgler, der stadig kan spilles på.

Kirken er åben dagligt, dog med kortere tid om søndagen. Man kan købe en kombibillet, der også giver adgang til det tyrolske folkemindemuseum ved siden af. Sølvkapellet er et andet højdepunkt, hvor ærkehertug Ferdinand II og hans kone ligger begravet. Her er en helt særlig ro, som er en god kontrast til byens liv. De fleste bruger en times tid på at se statuerne og det flotte marmorarbejde.

Bjergene tårner sig op for enden af denne brede boulevard og danner en baggrund, der får barokpalæernes pastelfarvede facader til at se små ud. Morgenlyset rammer Annasäule først og kaster lange skygger over de lyserøde granitfliser, mens folk har travlt med at nå ind til den gamle bydel. At gå her er som at stå midt i byens dagligstue, hvor overgangen fra middelaldercentrum til den moderne by sker helt naturligt.

Brostenene bliver til glat granit, efterhånden som gaden bliver til en gågade fyldt med duften af kaffe fra fortovscafeerne og lyden af en sporvogn, der ringer med klokken. Man mærker hurtigt byens rytme her – en blanding af tysk, italiensk og engelsk under buerne, og bjergbestigere der læner deres cykler op ad århundreder gamle mure. De fine detaljer på Palais Lodron står i kontrast til de moderne butiksruder og viser en by, der ikke sidder fast i fortiden.

Midt på dagen kan her være ret pakket, og turen kan blive lidt af en udfordring, når man skal undgå selfie-stænger ved Triumfbuen. De mange souvenirbutikker med edelweiss-magneter fylder en del i den nordlige ende, men hvis man kigger ind i sidegaderne, finder man hurtigt de mindre, lokale butikker. Ved Spitalskirche er der ofte lidt mere ro, og her mærker man for alvor, hvor massive Nordkette-bjergene er i forhold til byen.

Swarovski Crystal Worlds er et stort museum og en kunstpark i byen Wattens, cirka 15 kilometer fra Innsbruck. Det blev skabt af André Heller i 1995 for at fejre Swarovskis 100-års jubilæum. Det er et af de mest besøgte steder i området. Indgangen er formet som et gigantisk hoved med et vandfald, der løber ud af munden.

Inde i 'bjerget' finder man flere forunderlige rum designet af internationale kunstnere. Hvert rum bruger krystal på forskellige måder – fra en kæmpe kuppel med 595 spejle til en krystalskov. Udstillingerne er moderne og bliver jævnligt skiftet ud. Udenfor er der en stor have med en krystalsky lavet af over 800.000 håndsatte krystaller. Haven er på 7,5 hektar og er fyldt med skulpturer.

Museet har åbent hver dag, og billetterne er i den dyrere ende. Der kører en shuttlebus fra banegården i Innsbruck med jævne mellemrum. De fleste bruger tre til fire timer her, især hvis man har børn med, da legetårnet i haven er ret godt. Der ligger selvfølgelig en kæmpe butik til sidst, hvor man kan købe alt muligt i krystal. Det er en speciel blanding af moderne kunst og design.

Triumfbuen står i den sydlige ende af Maria-Theresien-Strasse og blev bygget i 1765. Kejserinde Maria Theresa beordrede den opført i anledning af hendes søn, ærkehertug Leopolds, bryllup. Den er i dag et af byens kendetegn. Buen er bygget af sten og er dekoreret med relieffer af den kongelige familie. Den står midt på en ret travl plads.

Buen har to sider, der fortæller hver sin historie om glæde og sorg. Den sydlige side markerer brylluppet mellem ærkehertugen og prinsesse Maria Ludovica. Den nordlige side markerer sorgen over kejser Franz Stefans død, da han døde kort efter brylluppet. Man kan se de fine udskæringer af folk og våbenskjolde fra både det spanske og østrigske monarki. Det er et godt sted at starte en gåtur gennem byen.

Det koster ikke noget at se buen, da den står midt på gaden. Den ligger tæt på banegården og de store butikker. De fleste bruger bare ti-femten minutter på at tage billeder og kigge på detaljerne. Der er meget trafik omkring buen, så pas på bilerne, når du krydser vejen. Den er over 250 år gammel, men står stadig rigtig flot.

Wiltener Basilica er en stor valfartskirke i Wilten-kvarteret lige over for klosteret Stift Wilten. Den blev opført mellem 1751 og 1756 af arkitekten Franz de Paula Penz. Det er en af de flotteste kirker i Innsbruck, hvis man er til rokokostil. Facaden er malet i lys gul og hvid, så den skiller sig tydeligt ud fra de andre huse. Det er en imponerende bygning med flere store kupler.

Inde i kirken er der et væld af detaljer med store kalkmalerier i loftet og på væggene. Hovedalteret er i marmor og har en figur af Jomfru Maria under fire store søjler. Prædikestolen og skriftestolene er også utrolig detaljerede og viser, hvor velstående det lokale religiøse samfund var. Det er et fredeligt sted, hvor folk kommer for at bede eller bare finde ro. Kirken er meget velholdt og har flere sidekapeller med kunst.

Der er gratis adgang til kirken hver dag. Man kan tage sporvognen dertil eller gå op fra Triumfbuen. Et besøg tager typisk 30-40 minutter. Kirken ligger tæt på Bergisel-bakken og Tirol Panorama-museet, så man kan nemt kombinere det. Det er et godt sted at se den religiøse del af Tyrols historie.

Baggersee Rossau er byens største sø og dækker omkring 3,6 hektar. Den ligger i den østlige del af byen nær Inn-floden. Søen er et populært sted at svømme og solbade i sommermånederne. Det er her, de lokale kommer, når de har fri fra arbejde eller holder weekend. Man kommer nemt dertil med sporvognen eller på cykel langs floden.

Vandet er rent og dybt mange steder, men der er også lave zoner, hvor børn kan lege. Rundt om søen er der store græsarealer til picnic og afslapning. Der er også volleyballbaner og en legeplads. Bjergene er synlige fra alle hjørner af parken, og på stille dage spejler de sig i vandet. Det er et dejligt afbræk fra de travle gader i den gamle bydel.

I sommersæsonen koster det et lille beløb at komme ind, hvilket dækker adgang til badefaciliteter og omklædning. Der er flere kiosker og en restaurant, hvor man kan købe is eller snacks. Om vinteren er vandet koldt, men stierne omkring søen er stadig gode til en gåtur. De fleste bruger en halv dag her på at slappe af og få frisk bjergindånding. Det er et godt sted at se, hvordan de lokale slapper af.

Grassmayr Bell Foundry har været en familievirksomhed i over 400 år og 14 generationer. Det ligger på Leopoldstrasse, en kort gåtur fra Triumfbuen. Støberiet laver klokker til kirker og byer over hele verden. Det er en af de mere usædvanlige seværdigheder for dem, der kan lide at se gammelt håndværk. Bygningen fungerer både som værksted og museum.

I museet kan man se de værktøjer, der bruges til at støbe bronzeklokker. En del af udstillingen handler om Grassmayr-familiens historie og de forskellige teknikker. Der er også et lydrum, hvor man kan høre de forskellige toner og klange fra diverse klokker. Støberiet producerer stadig tusindvis af klokker hvert år efter traditionelle metoder. Man kan se ovnene og de store støbeforme, der bliver brugt.

Museet har lukket om søndagen. Det er et fint sted at bruge en time eller to. Støberiet ligger tæt på både banegården og Maria-Theresien-Strasse. Især de interaktive dele i lydrummet plejer at være et hit. Det er fascinerende at se en virksomhed, der har holdt fast i det samme håndværk i århundreder.

Umbrüggler Alm er en bjerghytte, der ligger i 1.123 meters højde på Nordkette. Den ejes af byen Innsbruck og blev genopbygget i 2015 i en meget moderne stil. Det er et af de mest populære mål for folk, der vil have en god gåtur og lidt lokal mad. Turen fra Hungerburg-stationen op til hytten tager omkring 45 til 60 minutter på en god sti.

Bygningen skiller sig ud fra traditionelle bjerghytter ved at bruge masser af lyst træ og store glaspartier. Fra terrassen kan man se ud over hele Inn-dalen. Menukortet byder på klassiske tyrolske retter som Knödel og gullasch, ofte lavet af lokale råvarer. Der er tryk på i weekenderne, hvor mange familier og vandrere kommer op til frokost. Stemningen er afslappet og uformel, selvom maden er i top.

Hytten er åben det meste af året, men holder typisk lukket om tirsdagen. Det er en god idé at tjekke deres hjemmeside for åbningstider, især om vinteren, hvor stien kan være dækket af sne. Man bruger hurtigt to-tre timer på turen inklusiv vandringen. Man kommer nemt til startpunktet ved at tage Hungerburgbahn fra centrum. Det er en nem måde at opleve den tyrolske bjergkultur på.

Wilten Platzl er en lille plads i Wilten-kvarteret lige syd for Triumfbuen. Her er en næsten landsbyagtig stemning med små butikker og cafeer på hvert hjørne. Det er her, man skal gå hen, hvis man vil se, hvordan byens borgere faktisk bor. Pladsen er et samlingspunkt for folk, der leder efter specialvarer og lokal mad. Her er dejlig roligt og næsten ingen biler.

Lørdag formiddag forvandles pladsen til et lille landmandsmarked, hvor man kan købe friske grøntsager og ost. Der findes flere specialbutikker, som et traditionelt bageri og en butik med lokal vin og snaps. Der er masser af bænke, hvor man kan sidde og kigge på livet i kvarteret. Pladsen er omgivet af fine, historiske bygninger fra omkring år 1900. Det er et godt sted til en kop kaffe i ro og mag.

Det koster intet at besøge pladsen, men butikkerne har lukket om søndagen. Det tager kun ti minutter at gå hertil fra banegården. De fleste bruger en halv times tid, hvis de bare går igennem. Det er også det bedste sted at starte en gåtur mod Wiltener Basilica eller klosteret Stift Wilten. Stemningen er meget mindre kommerciel end i selve centrum.

AUDIOVERSUM er et interaktivt videnskabscenter med fokus på hørelsen. Bygningen ligger lige i centrum, så man nemt kan gå dertil. Museet blev grundlagt af MED-EL, der laver øreimplantater, og formålet er at lære folk om, hvordan hjernen bearbejder lyd. Det er et godt sted at søge ly på regnvejrsdage. Udstillingerne er moderne og meget velholdte.

I hovedhallen kan man prøve forskellige spil, der udfordrer ørerne. I en af udstillingerne kan man skrige alt hvad man kan i en lydisoleret boks for at se, hvor mange decibel man kan nå. Et andet spil lader dig navigere gennem en virtuel by udelukkende ved hjælp af lyde. Personalet er hjælpsomme og forklarer gerne videnskaben bag maskinerne på en letforståelig måde. Det meste tekst findes på både tysk og engelsk.

Billetpriserne er fornuftige, og børn får rabat. Museet er lukket om mandagen, men ellers åbent til kl. 18:00. Det ligger kun en kort gåtur fra Triumfbuen og den store gågade. De fleste bruger omkring to timer her, før de smutter videre på cafe. Det er ikke lige så kendt som Det Gyldne Tag, men det er en sjov pause fra de historiske kirker og slotte.

Ferdinandeum er hovedbygningen for det tyrolske landsdelsmuseum. Det blev grundlagt i 1823 og ligger midt i byen på Museumstrasse. Samlingen dækker Tyrols historie fra stenalderen helt frem til i dag. For alle, der vil forstå regionens kunst og kultur, er det et af de vigtigste steder at besøge. Bygningen er stor og nem at finde.

Inde i museet finder man alt fra romansk til gotisk kunst. En hel afdeling er dedikeret til de kendte tyrolske malere og billedhuggere som Albin Egger-Lienz og Franz Defregger. Der er også en naturhistorisk samling og et musikarkiv. Museet har mange fund fra forhistorisk tid, som viser, hvordan livet i Alperne var for tusinder af år siden. Det er et velorganiseret sted fordelt over flere etager.

Museet har lukket om mandagen. Billetpriserne er fair, og der er ofte særudstillinger i løbet af året. De fleste bruger to til tre timer på at gå gennem gallerierne. Museet ligger kun en kort gåtur fra banegården og Maria-Theresien-Strasse. Det er det perfekte sted at fordybe sig i alperegionens historie, når vejret ikke er til bjergture.

Tirol Panorama på Bergisel-bakken fortæller historien om den tyrolske frihedskamp i det 19. århundrede. Museet blev bygget omkring 2010 og er forbundet med Kaiserjägermuseum. Det er et spændende sted for alle, der vil vide mere om, hvordan de lokale kæmpede for deres rettigheder. Bygningen er moderne med store glaspartier og en god udsigt over byen.

Hovedattraktionen er et gigantisk cirkulært maleri på 1.000 kvadratmeter. Det viser slaget ved Bergisel i 1809, hvor tyrolske bønder kæmpede mod franske og bayerske tropper. Maleriet er så stort, at man skal bruge flere minutter på at gå hele vejen rundt for at få alle detaljerne med. Der er også en udstilling om frihedskæmperen Andreas Hofer. Museet er overskueligt og fyldt med historiske genstande.

Museet har lukket om tirsdagen. Man kommer nemt dertil med sporvognen eller ved at gå op fra den sydlige del af byen. De fleste bruger halvanden time her. Museet ligger lige ved siden af Bergisel-skihopbakken, så man kan nemt se begge dele på samme tur. Det er den bedste måde at forstå Tyrols historie og identitet på.

Folkemindemuseet ligger i et gammelt franciskanerkloster lige ved siden af Court Church. Det blev grundlagt i 1888 og er et af de mest interessante museer i Innsbruck, hvis man vil se, hvordan folk levede i gamle dage. Museet har en enorm samling af ting fra Tyrol, herunder folkedragter og gamle bondemøbler. Det er fordelt over flere etager.

Inde i museet kan man se helt intakte, træbeklædte stuer, der er flyttet hertil fra gamle gårde i bjergene. Der er også en stor samling af religiøs kunst og de specielle fastelavnsmasker, der er typiske for Tyrol. En afdeling viser lokalt håndværk som vævning og træskærerarbejde. Det hele er godt forklaret og giver et fint indblik i hverdagen for bønder og arbejdere gennem de sidste par hundrede år. Her er roligt og rart at gå rundt.

Museet har åbent hver dag, og man kan få en kombibillet, der også gælder til kirken ved siden af. Regn med at bruge omkring halvanden time på at se de forskellige rum. Det ligger kun en kort gåtur fra Det Gyldne Tag. Museet er især populært ved juletid på grund af den store samling af julekrybber. Det er et godt sted at lære om de dybe traditioner hos folk i Alperne.

Markthalle Innsbruck er en stor markedshal i centrum lige ved siden af Inn-floden. Den blev bygget i starten af det 20. århundrede og er opdelt i forskellige afdelinger. Hallen er et hit hos madelskere og lokale, der vil have fat i de bedste råvarer. Herinde finder man alt fra tyrolske bjergoste og røget skinke til friskbagt brød og frugt fra hele verden.

Om morgenen er det landmandsmarkedet, der trækker, når de lokale bønner kommer ned fra bjergene med deres varer. Der er flere små madboder, hvor man kan få en hurtig og god frokost, som en sandwich eller en skål suppe. Stemningen er livlig og larmende, især lørdag formiddag. Man kan også købe friske blomster og kunsthåndværk lavet i Tyrol. Bygningen er ren, overskuelig og har indgange fra flere sider.

Markedet lukker tidligt om lørdagen og holder helt lukket søndag. Det ligger kun et stenkast fra Det Gyldne Tag og banegården. De fleste bruger en times tid på at ose mellem boderne. Det er det helt rigtige sted at købe spiselige souvenirs med hjem, som for eksempel tyrolsk speck eller bjerghonning. Når markedet er slut, er hallen et dejligt roligt sted.

Den botaniske have ligger på nordsiden af byen ved universitetet. Den blev grundlagt i 1911 og rummer tusindvis af forskellige planter. Haven er opdelt i sektioner, herunder alpeplanter og lægeurter. Det er et af de mest fredelige steder i Innsbruck, når man har brug for en pause fra turisterne. Man kan gå rundt på stierne gratis i dagtimerne.

I haven finder man flere store væksthuse med tropiske og subtropiske arter. Ét hus er dedikeret til kaktusser, mens et andet har orkideer og bregner. Alpe-sektionen er særlig interessant, da den indeholder sjældne planter fra de lokale bjerge. Der er også en lille stenhave, hvor man kan se, hvordan blomster gror i stenet jord. Haven er meget velholdt, og de fleste planter har skilte med navne.

Væksthusene lukker typisk kl. 17:00, men de kan lukke tidligere om vinteren. Haven ligger en kort gåtur fra Hötting-kvarteret og er godt forbundet med busser. Der er en lille dam midt i parken, hvor man kan kigge på guldsmede og fugle. Mange kommer her for at læse en bog på en bænk eller tage billeder af blomsterne. Det er et sted, der skifter farve med hver årstid.

Hafelekar er det højeste punkt på Nordkette-bjergkæden, der tårner sig op over byen. Man når toppen i 2.334 meters højde ved at tage svævebanen fra centrum. Det er her, man skal tage hen, hvis man vil have det helt store panorama-kig over Alperne. Den sidste gåtur fra svævebanestationen til selve toppen tager kun ti til femten minutter på en god sti.

Fra toppen kan man se ned over Inn-dalen på den ene side og direkte ind i Karwendel Naturpark på den anden. Terrænet er stenet og alpint med meget lidt plantevækst. Selv midt om sommeren kan det være ret koldt og blæsende heroppe, så husk en jakke. Mange bruger toppen som udgangspunkt for lange vandreture langs bjergkammen. Hvis man er stille og kigger godt efter mellem klipperne, kan man være heldig at spotte vilde bjerggeder.

Turen med svævebanen er delt i tre og tager cirka tyve minutter i alt. Billetterne er dyre, men udsigten er unik, fordi man kommer fra byens gader til højalpint terræn på så kort tid. Der ligger en lille restaurant ved stationen, hvor man kan få lidt varmt at spise. Selve stationen er tegnet af stjernearkitekten Zaha Hadid og har et meget moderne udtryk.

Hofgarten er en stor park midt i byen, lige ved siden af Imperial Palace og landsteatret. Der har været have her i over 600 år, og stilen er ændret mange gange. I dag er den anlagt som en engelsk landskabshave og dækker omkring ti hektar. Det er her, man søger hen for at få lidt ro fra butikkernes larm. Parken er omgivet af en mur og har flere store porte.

I parken findes mange gamle træer, og nogle af dem blev faktisk plantet af kejserinde Maria Theresa personligt. Der er en lille dam med ænder og en pavillon fra 1733. Man kan ofte se lokale spille skak på de store udendørs skakbrætter. Parken er et yndet sted for studerende og familier, der tager en picnic eller læser en bog. Der er også et lille væksthus med tropiske planter og palmer.

Der er gratis adgang til parken hver dag fra morgen til aften. Der findes en moderne legeplads og en lille haverestaurant, hvor man kan få lidt koldt at drikke eller en snack. Stierne er flade og nemme at gå på for alle. Parken er især flot om efteråret, når bladene skifter farve. Det føles som en grøn ø midt i byen.

Rapoldipark er en bypark i Pradl-kvarteret lige ved siden af Sillpark-centret. Den er opkaldt efter den lokale politiker Martin Rapoldi. Det er her, de lokale trækker hen for at slappe af og gå tur langs Sill-floden. Det er et stort, grønt område med masser af stier til både gående og cyklister.

Midt i parken ligger en lille dam, Rapoldi-Weiher, hvor der ofte er ænder og andre fugle. Der står også en stor skulptur af Hans Plangger, som har stået i parken siden 1954. De mange træer giver god skygge om sommeren, så det er et populært sted at holde picnic. Parken forbinder centrum med de østlige boligområder og er et fredeligt sted tæt på den ellers travle banegård.

Parken er gratis og altid åben. For nylig er der kommet bedre belysning på stierne, hvilket gør det mere trygt om aftenen. Familier bruger ofte den moderne legeplads, der har gode klatrestativer og rutsjebaner. Det er et fint sted at puste ud en times tid, hvis man lige har været på shopping i centret ved siden af. Man kan bare sætte sig og lytte til floden, der løber forbi.