Seværdigheder i Athens – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Dette museum åbnede i 2009 efter årtiers planlægning og ligger på skråningen af selve Acropolis. Bygningen svæver på betonpiller over en aktiv arkæologisk udgravning — gennem glasgulve kan man se ruinerne nedenunder. Samlingen strækker sig fra den mykenske periode gennem romertiden til det tidlige kristne Athen. Øverste etage er placeret præcis som Parthenon-templet, så de bevarede marmorskulpturer kan ses i deres oprindelige rækkefølge. Naturligt lys strømmer ind gennem vinduer, der vender direkte mod det rigtige monument udenfor. Karyatiderne står i galleriet nedenunder efter at være blevet flyttet fra Erechtheion for at beskytte dem. Museet kostede 130 millioner euro at bygge og dækker 14.000 kvadratmeter. Fredag aften er der åbent helt til kl. 22. Restauranten på anden sal serverer mad med udsigt til den oplyste Acropolis. Det er tilladt at fotografere de fleste steder, bortset fra i ét galleri.

Acropolis er en klippehøj, der rager 157 meter op over havets overflade og dominerer byens skyline. De fleste monumenter stammer fra det 5. århundrede f.Kr., som var Athens guldalder. Perikles stod for byggeriet af templer som Parthenon og Erechtheion i denne periode. Klippen er stejl på tre sider, og man kan kun komme ind fra den vestlige port. Det er den mest kendte af alle seværdigheder i Athen.

Parthenon er hovedbygningen og blev bygget som et tempel for gudinden Athene. Søjlerne er ikke helt lige; de hælder en smule indad for at snyde det menneskelige øje, så templet ser snorlige ud. I nærheden ligger Erechtheion, hvor de kendte Karyatide-statuer bærer taget med deres hoveder. Bygningerne er lavet af pentelisk marmor, som lyser hvidt i solen. Stedet er et must for alle, der interesserer sig for historie og arkitektur.

Kom tidligt om morgenen eller lige før solnedgang for at undgå varmen og de største turistgrupper. Turen op er lidt stejl, og stenene er glatte, så tag sko på med et godt greb. Billetter sælges ofte som en del af en pakke til flere steder i byen. Fra toppen kan man se hele vejen fra bjergene til havet. Der er travlt året rundt, da det er Grækenlands vigtigste historiske sted.

Den antikke Agora var Athens kommercielle, politiske og sociale centrum i århundreder. Dette åbne område nordvest for Acropolis dannede ramme om markeder, retssager og filosofiske debatter. Panathenaic Way skar tværs gennem midten og var ruten for den store procession mod Acropolis under højtiderne. Stoa of Attalos, som blev genopbygget i 1950'erne, huser nu museet og giver skygge for solen. Hephaistos-templet står næsten helt intakt i den vestlige kant, bygget i 449 f.Kr. Sokrates gik på disse stier og blev senere stillet for retten her i 399 f.Kr. Ruinerne af Agrippas Odeon og Tholos-bygningen er også synlige. Stedet åbner kl. 08:00 hver dag og lukker tidligere om vinteren. Kombinationsbilletter med andre arkæologiske steder sparer penge. Området bliver meget varmt om sommeren med begrænset skygge — husk vand og hat. Metrostationen Theseion ligger ved det sydvestlige hjørne.

Dette marmorstadion lagde grund til de første moderne olympiske lege i 1896. Den oprindelige struktur stammer fra 330 f.Kr., da Lykurgos byggede det til de Panathenæiske Lege. Herodes Atticus genopbyggede det helt i marmor omkring år 144. Der var plads til 50,000 tilskuere. Efter århundreders forfald betalte Evangelos Zappas for en delvis restaurering til OL i 1870 og 1875. George Averoff finansierede den komplette genopbygning i marmor til legene i 1896. Banen er 204 meter lang og 33 meter bred. De kongelige loger findes midt på den buede nordlige ende. Tunnelen under sæderne, som atleterne brugte, er åben for besøgende. Man kan løbe en omgang på banen for at få et godt billede. Ceremonien, hvor den olympiske flamme videregives, finder sted her før hvert sommer-OL. Stadion ligger i Pangrati-kvarteret, 15 minutters gang fra Syntagma-pladsen. Et lille museum viser olympiske fakler fra alle lege siden 1936.

Plaka ligger lige under Acropolis og er et kvarter, hvor der har boet mennesker uafbrudt siden antikken. Smalle gader snor sig mellem neoklassiske huse fra det 19. århundrede. Mange af dem huser i dag tavernaer og butikker, der sælger lædersandaler og træhåndværk af oliventræ. Området undslap de betonbyggerier, der dækker det meste af Athen, fordi bygningerne her blev fredet i 1960'erne. Lysikrates-monumentet, en rund marmorstruktur fra 334 f.Kr., står i den østlige kant. Museet for Græsk Folkekunst ligger i et restaureret palæ på Kydathineon-gaden. Katte sover i døråbningerne, og bougainvillea hænger ud over murene. Om aftenen fyldes restauranterne med lyden af bouzouki-musik. Kvarteret bliver proppet med turistgrupper op ad formiddagen. Tidligt om morgenen er gaderne tomme, og man kan se de lokale købe brød hos bageren. Anafiotika, en lille bydel bygget som en ø-landsby, klatrer op ad bjergsiden mod Acropolis.

Femten søjler står stadig tilbage af det, der engang var Grækenlands største tempel. Byggeriet startede i det 6. århundrede f.Kr. under tyrannen Peisistratos, men gik i stå i flere hundrede år. Den romerske kejser Hadrian færdiggjorde projektet i år 131 og indviede det til Zeus. Den oprindelige plan krævede 104 korintiske søjler; hver var 17 meter høj med en diameter på 1,7 meter ved bunden. En enorm statue af Zeus stod engang inde i templet, og Hadrian fik rejst en ligeså stor statue af sig selv ved siden af. Én søjle væltede under en storm i 1852 og ligger nu i stykker på jorden. Stedet ligger på Vasilissis Olgas-boulevarden, en kort gåtur fra Acropolis. Entréen er beskeden, og man kan bruge fællesbilletten hertil. Søjlerne tager sig bedst ud ved solnedgang, når marmoren får et gyldent skær. Der er næsten ingen skygge, og det bliver ekstremt varmt her om eftermiddagen om sommeren.

Anafiotika er et lille kvarter på skråningerne af Acropolis-højen. Håndværkere fra øen Anafi flyttede hertil i midten af det 19. århundrede for at hjælpe med at bygge den moderne by. De savnede deres hjemø, så de byggede deres huse i kykladisk stil. Her ser man hvide mure og blå døre, der ligner en ø-landsby mere end en hovedstad. Det er stadig et af de mest unikke steder i Athen i dag.

Gaderne her er smalle stier, der snor sig mellem de bittesmå huse. Man ser ofte katte sove på trappetrinene eller blomsterkrukker fyldt med pelargonier langs murene. Det er nemt at fare vild, fordi der hverken er gadeskilte eller brede veje. Nogle af husene er bygget direkte ind i klippen. Det er et stille område, der føles langt væk fra trafikstøjen nedenfor, og det er et populært sted at tage billeder.

Da det er et boligområde, skal man være stille og respektere dem, der bor her. Der er ingen butikker eller caféer i selve kvarteret, men Plaka ligger kun en kort gåtur ned ad bakken. En tur gennem disse gyder er en fredelig pause fra de mere proppede steder i byen. Man finder det ved at gå op fra kirken Saint Nicholas Ragavas. Det er et godt sted til en hurtig gåtur på 30 minutter.

Ermou-gaden strækker sig 1,5 kilometer gennem det centrale Athen og er opkaldt efter Hermes, handelens gud. Stykket fra Syntagma-pladsen til Monastiraki er en gågade fyldt med butikker, der sælger tøj, sko og accessories. Internationale kæder holder til i stueetagerne af de neoklassiske bygninger. Gaden blev brolagt i det 19. århundrede, da Athen blev hovedstad i det uafhængige Grækenland. Før det fulgte den ruten af en antik vej. Kapnikarea-kirken står midt i gaden; det er en byzantinsk kirke fra det 11. århundrede, som overlevede, fordi vejen blev lagt udenom den. Gademusikanter spiller langs gågaden. Den nederste del mod Monastiraki er mere alternativ med genbrugsbutikker og tatovører. Der er ekstremt mange mennesker lørdag eftermiddag, når athenerne shopper. De fleste butikker har åbent fra 09:00 til 21:00 på hverdage, men kortere om søndagen.

Exarcheia er et kvarter med et ry for politisk aktivisme og undergrundskultur. Det ligger mellem det Nationalarkæologiske Museum og Strefi-højen. Området er fyldt med gadekunst, der dækker bygningernes mure. Studerende og intellektuelle bruger de mange små kaffebarer og beværtninger. Det er et godt sted at besøge, hvis man vil se en anden og mere alternativ side af Athen.

Kvarteret er kendt for sine mange uafhængige boghandlere og vinylbutikker. Der sidder næsten altid folk på hovedtorvet, uanset hvornår på døgnet man kommer forbi. Mange af bygningerne er gamle neoklassiske huse, der har fået lov at stå, selvom de er dækket af graffiti. Her findes også flere kollektive caféer, hvor priserne er meget lave. Det er et af de mest interessante steder at opleve det lokale liv og politiske debatter.

Der er ofte politi i udkanten af Exarcheia, men de indre gader er generelt sikre at gå i. Man kommer nemt dertil fra metrostationerne Omonia eller Panepistimio. Det ugentlige marked om lørdagen på Kallidromiou-gaden er ugens højdepunkt. Her kan man købe frisk frugt, grøntsager og oliven, mens gademusikanter spiller. Det er et godt sted at bruge en lørdag formiddag, før man går videre til et museum i nærheden.

Kejser Hadrian grundlagde dette bibliotek i år 132 på nordsiden af den romerske Agora. Komplekset indeholdt læsesale, forelæsningssale og en have med et bassin. Biblioteket rummede papyrusruller og var et centrum for lærdom og debat. Facaden havde korintiske søjler og en imponerende indgang. Efter ødelæggelser i år 267 byggede byzantinerne kirker og en embedsbolig inden for murene. En tyrkisk guvernør tilføjede en moské i det 18. århundrede. I dag viser ruinerne omridset af komplekset, og enkelte søjler og mure står stadig. Stedet er inkluderet i kombinationsbilletten til de arkæologiske udgravninger. Det ligger på Areos-gaden, tæt på Monastiraki. Her er færre besøgende end på Acropolis, så der er plads til at studere de antikke byggeteknikker. Informationstavler forklarer de forskellige faser fra romersk til osmannisk tid. Stedet lukker kl. 20:00 om sommeren og tidligere om vinteren.

Denne marmorport er 18 meter høj og 13 meter bred, bygget omkring år 131 for at ære kejser Hadrian. To inskriptioner vender hver sin vej. Siden mod Acropolis lyder: ”Dette er Athen, Theseus' gamle by.” Den anden side mod Zeus-templet lyder: ”Dette er Hadrians by, ikke Theseus'.” Buen markerede grænsen mellem den gamle bydel og Hadrians nye kvarter. Konstruktionen består af en central buegang flankeret af korintiske søjler. Pentelisk marmor dækker en kerne af kalksten. Monumentet står i krydset mellem Amalias Avenue og Dionysiou Areopagitou og kan ses direkte fra vejen uden at betale entré. Buen gør sig godt på billeder fra fodgængerbroen over Amalias Avenue. Om natten er marmoren oplyst mod den mørke himmel. Der er adgang til monumentet hele døgnet.

Monastiraki-pladsen ligger der, hvor den gamle bydel møder den nye. Det er et knudepunkt af smalle gader med butikker, der sælger alt fra lædersandaler til gamle mønter. Tzistarakis-moskeen fra 1759 ligger på vestsiden og huser i dag en del af Museet for Græsk Folkekunst. Pantanassa-kirken, en byzantinsk bygning, ligger lige ved siden af. Pladsen har navn efter et kloster, der engang lå her, men som blev revet ned i det 19. århundrede. Loppemarkedet er åbent hver dag, men vokser om søndagen, hvor de lokale leder efter fund blandt borde med genbrugsting. Acropolis rejser sig mod syd. Metrostationen betjener to linjer og er et centralt trafikpunkt. Gadesælgere sælger souvlaki og koulouri (sesamringe). Pas på lommetyve i trængslen — hold øje med tasker og telefoner. Pladsen bliver fyldt om aftenen, når folk samles på barerne i de omkringliggende gader.

Dette amfiteater af sten ligger på den sydvestlige skråning af Acropolis og blev bygget i år 161 af Herodes Atticus til minde om hans kone Rigilla. Oprindeligt var der plads til 5.000 mennesker under et tag af træ. Den tre etager høje stenfacade er 28 meter høj. Teatret blev ødelagt i år 267, og ruinerne lå urørt hen, indtil restaureringen startede i 1950'erne. Marmorsæderne er de originale, mens scenen og taget er moderne rekonstruktioner. Odeon danner ramme om Athen og Epidaurus-festivalen hver sommer med opera, klassisk musik og antikke dramaer. Billetter til de populære forestillinger bliver solgt flere måneder i forvejen. Da der ikke er noget tag, aflyses forestillinger ved regn. Tag en pude med — marmorsæderne er hårde og kolde, selv om sommeren. Teatret er kun tilgængeligt under forestillinger eller som en del af en fælles Acropolis-billet i dagtimerne. Akustikken er fænomenal — selv hvisken fra scenen kan høres tydeligt på de øverste rækker.

Psyrri ligger omkring Heroes Square i det historiske centrum og er et af Athens ældste kvarterer. Fem store gader mødes her: Miaoulis, Karaiskakis, Agion Anargyron, Aristophanes og Aeschylus. Området var præget af arbejderklassen og havde et lidt blakket ry indtil 1990'erne, hvor kunstnere og musikere flyttede ind og åbnede gallerier og spillesteder. I dag findes her en blanding af det rå og det moderne — nyrenoverede neoklassiske bygninger med barer og restauranter ligger side om side med traditionelle værksteder, hvor læder- og metalarbejdere stadig passer deres håndværk. Gadekunst dækker mange af murene. Torvet fyldes med borde om aftenen, når folk samles for at få en drink. Lyden af rembetika-musik strømmer ud fra tavernaerne. Centralmarkedet på Athinas-gaden udgør den nordlige grænse. Der er liv til kl. 02:00 i weekenderne. Om dagen kan man bedre se de mange værksteder og gadekunsten. Gaderne er smalle og snørklede, så det er nemt at fare vild, men man finder altid ud igen.

Romerne byggede dette handelscentrum i det 1. århundrede f.Kr., da den gamle græske Agora ikke længere kunne rumme byens vækst. Stedet huser Vindenes Tårn, et ottekantet ur-tårn af marmor bygget af Andronikos fra Kyrrhos omkring år 50 f.Kr. Bygningen fungerede som solur, vandur og vejrfløj med relieffer af de otte vinde på hver side. Athene Archegetis-porten udgjorde den vestlige indgang, bygget i år 11 f.Kr. Fethiye-moskeen fra den osmanniske tid står i den nordlige kant. Området er mindre end den antikke Agora, men rummer lag af historie fra både græsk, romersk og osmannisk tid. Indgangen ligger på Polignotou-gaden nær Monastiraki metro. Der kan købes fællesbilletter til flere arkæologiske steder. Vindenes Tårn er det store højdepunkt — gå hele vejen rundt om det for at se de forskellige vindguder hugget i relief. Der er ikke meget skygge på området.

Syntagma-pladsen er det geografiske og politiske centrum i det moderne Athen. Navnet betyder ”Forfatningspladsen” og henviser til den forfatning, kong Otto blev tvunget til at underskrive i 1843 efter et folkeligt oprør. Parlamentsbygningen, det tidligere kongeslot, dominerer den østlige side. Foran ligger Den Ukendte Soldats Grav, som bevogtes af Evzones-vagter i traditionelle kilte og sko med store pomponer. Vagtskiftet sker hver time, men er mest imponerende om søndagen kl. 11:00. Pladsen dækker 12.000 kvadratmeter og har en metrostation med forbindelse til både lufthavnen og havnen. Hotel Grande Bretagne fra 1874 ligger over for parlamentet. Syntagma er ofte startpunkt for demonstrationer og fejringer. Ved jul og påske er pladsen pyntet op, og der holdes koncerter. Gågaden Ermou starter her og fører vestpå mod Monastiraki. Der er caféer med udendørs servering og gratis offentlig WiFi.

Ano Petralona ligger på skråningerne af Filopappou-højen og er et boligkvarter, der er blevet et populært sted at spise for athenere, der søger traditionelle tavernaer væk fra turistfælderne. Navnet betyder ”øvre tærskepladser”, hvilket henviser til områdets landbrugshistorie. Smalle gader klatrer op ad bakken mellem små huse med haver. Tavernaerne her serverer grillet kød, meze og retsina til lokale, der er kommet her i årtier. Kvarteret har bevaret en landsbyagtig stemning midt i byen. Gadekatte patruljerer i gyderne, og ældre beboere sidder på skamler uden for deres hjem om aftenen. Området er stille om dagen, men vågner til liv efter kl. 21, når grækerne spiser middag. Gåturen fra Thiseio metro tager 15 minutter op ad bakke. Tavernaerne er helt nede på jorden med ternede duge og papirdækkeservietter. Priserne er lavere end i det centrale Athen. Kvarteret giver et indblik i, hvordan Athen så ud, før betonbyggeriet tog over.

Brettos er det ældste brænderi i Athen og har ligget midt i Plaka siden 1909. Det første, man ser, når man træder ind, er bagvæggen dækket af hundredvis af farverige glasflasker, der er oplyst bagfra. De originale træfade står stadig langs sidevæggene, fyldt med ouzo, brandy og likører. Det er et populært stop for dem, der vil smage på traditionerne. Stemningen er varm og har ikke ændret sig meget i over hundrede år.

De fremstiller mere end 30 forskellige likørsmage, herunder mastiha, pebermynte og kirsebær. Man kan bestille en smagepalette for at prøve flere varianter eller holde sig til deres kendte ouzo. Opskrifterne er de samme, som Michael Brettos brugte, da han åbnede butikken. Det er et oplagt sted at købe en unik souvenir med hjem. Mange mener, det er et af de mest fotogene steder i Athen.

Baren er ret lille, og om sommeren står folk ofte i gaden med deres drinks. Der er åbent til sent, som regel til kl. 02:00, så det er et godt sted til en godnatdrink. Priserne er rimelige for området, med glas vin og likør fra omkring 5 euro. Det ligger på Kydathineon-gaden, som er en af de største gågader i Plaka. Selvom det er kendt, føles det stadig som en lokal hemmelighed.

Denne kirkegård åbnede i 1837 syd for Panathenaic Stadium og er Athens ældste og fornemste begravelsesplads. Området er beplantet med fyr og cypresser, hvilket giver det præg af en park. Gravene og mausoleerne fungerer som et udendørs skulpturmuseum — mange af Grækenlands mest kendte kunstnere og politikere ligger her med monumenter skabt af anerkendte billedhuggere. Heinrich Schliemanns grav, arkæologen der fandt Troja, har relieffer med scener fra Iliaden. Premierministre, digtere og skuespillere hviler i familiegravsteder prydet med marmorengle. Kirkegården er stadig i brug. Hovedporten ligger på Anapauseos-gaden. Der er gratis adgang. Her er fredeligt og masser af skygge, så man kan gå en rolig tur gennem 180 års græsk historie. Det er tilladt at tage billeder. Kirkegården lukker kl. 17:30.

Kerameikos var pottemagernes kvarter i den antikke by og fungerede også som dens primære kirkegård. Navnet kommer af ordet 'keramos', som betyder keramik eller ler. Det ligger ved den nordvestlige kant af de antikke bymure. Området er en af de mere oversete perler i Athen, selvom det var her, Dipylon-porten og den Hellige Port lå. Det var byens hovedindgange for både besøgende og religiøse optog.

Den arkæologiske udgravning dækker omkring 16 hektar og blev fundet i det 19. århundrede under byggeriet af Piraeus-gaden. Man kan gå langs Gravenes Gade og se de flotte monumenter og gravsteler, der markerede rige borgeres grave. Mange af de originale statuer er flyttet til det lille museum på stedet for at beskytte dem mod vejret. Det er et af de mest stemningsfulde steder i Athen på grund af den rolige atmosfære.

Der er åbent hver dag, men tiderne skifter efter sæsonen. Entré koster omkring 8 euro, og det er også med i fællesbilletten. Museet på stedet er lille, men har en god samling af keramik og skulpturer fundet under udgravningerne. Det er en kort gåtur fra metrostationerne Thiseio eller Kerameikos. Da der ikke er meget skygge, bør man besøge stedet tidligt eller sent på dagen.

Pnyx er en klippehøj vest for Acropolis, hvor borgerne i Athen samledes for at stemme om love og politik fra det 6. århundrede f.Kr. Dette var demokratiets fødested — her stod almindelige borgere, ikke kun aristokrater, og talte for at afgøre byens skæbne. Talerstolen, der er hugget direkte ud af klippen, kan stadig ses. Store talere som Perikles og Demosthenes har talt til folkemængderne her. Højen vender mod Acropolis, så talerne stod med Parthenon som baggrund. Forsamlingen kunne rumme 6,000 borgere. Pnyx er en del af det samme højdedrag som Filopappou-højen, og stier forbinder dem. Der er gratis adgang. Der er ingen skygge og ikke mange skilte, så husk vand og læs på lektien hjemmefra. Ved solnedgang kommer de lokale her for at nyde udsigten. Terrænet er stenet, så tag ordentlige sko på. Pnyx giver den bedste gratis udsigt til Acropolis, især om natten når monumentet er oplyst.

Antonis Benakis grundlagde dette museum i 1930 og donerede sin families samling til den græske stat til minde om sin far Emmanuel. Den oprindelige bygning på Koumbari-gaden i Kolonaki var familien Benakis' hjem, et neoklassisk palæ. Samlingen dækker græsk historie fra forhistorisk tid til det 20. århundrede, herunder byzantinske ikoner, osmanniske tekstiler og folkedragter. Siden 2000 er Benaki udvidet til et netværk af museer med specialiserede afdelinger rundt om i Athen. Samlingen af islamisk kunst findes i et restaureret hus nær Kerameikos-kirkegården. Ghika-galleriet viser moderne græsk kunst. Hovedbygningen har åbent til kl. 23:30 om torsdagen, hvilket gør det til et oplagt sted at besøge om aftenen. Tagterrassen har udsigt til Acropolis og Lycabettus-højen. Museumsbutikken sælger designobjekter og bøger, og caféen serverer mad og drikke hele dagen. Museet er kendt for sine særudstillinger, der ofte får international opmærksomhed.

Dette museum har til huse i Villa Ilissia på Vasilissis Sofias-boulevarden, et palæ bygget i 1848 til hertuginden af Plaisance. Det blev grundlagt i 1914 og rummer over 25.000 genstande fra det 3. århundrede og frem til i dag. Samlingen tæller ikoner, kalkmalerier, mosaikker, manuskripter og metalarbejde fra Grækenland og Balkan. Villaens rum har bevaret deres præg fra det 19. århundrede, hvilket giver en intim ramme om den religiøse kunst. En moderne underjordisk udvidelse har givet mere plads uden at ændre den historiske bygning. Museet dækker de byzantinske og tidlige kristne perioder. Ikonsamlingen er særligt stærk og viser udviklingen fra tidlig koptisk indflydelse til den kretensiske skole. Her er færre besøgende end på de store arkæologiske museer, så man kan se på kunsten i fred og ro. Havecaféen er omgivet af grønt og er et rart sted at få en forfriskning. Museet lukker tidligt de fleste dage og er helt lukket om tirsdagen. Butikken sælger kopier af ikoner og bøger om religiøs kunst.

Dette museum rummer verdens vigtigste samling af kykladisk kunst: de abstrakte marmorfigurer skabt på de ægæiske øer mellem 3200 og 2000 f.Kr. Goulandris-familien grundlagde museet i 1986 i et neoklassisk palæ på Neofytou Douka-gaden. Den faste samling tæller over 3.000 genstande fra Kykladerne, det antikke Grækenland og Cypern. Figurerne inspirerede kunstnere i det 20. århundrede — de abstrakte former minder om moderne skulpturer, selvom de er 5.000 år ældre. Museet viser også særudstillinger af moderne kunst, der går i dialog med de antikke værker. Bygningen er forbundet med en moderne fløj, der har café og butik. Kvarteret Kolonaki omkring museet er fyldt med modebutikker og caféer. Museet er mindre og mere overskueligt end det Nationalarkæologiske Museum. Torsdag aften er der åbent til kl. 20:00. Butikken sælger kopier af figurerne og smykker inspireret af de antikke designs.

Dette museum startede i 1918 i Tzistarakis-moskeen på Monastiraki-pladsen. Samlingen flyttede til sin nuværende placering på Kydathineon-gaden i Plaka i 1973 i et restaureret neoklassisk palæ. Museet udstiller broderier, vævninger, figurer fra skyggespil, traditionelle dragter og folkemalerier fra det 17. til det 20. århundrede. Skyggespilsamlingen indeholder originale Karagiozis-dukker og kulisser. Selve bygningen er værd at se — et typisk athensk byhus med en indre gårdhave. Museet har afdelinger i de gamle offentlige bade i Kyrristou-gaden og en anden i Thespidos-gaden, begge i Plaka. Hovedbygningen fokuserer på tekstiler og dragter, mens afdelingerne viser andre sider af det traditionelle liv. Museet er lille og overskueligt og tager omkring en time at se. Butikken sælger kopier af tekstiler og folkekunst. Plaka-kvarteret omkring museet er fyldt med restauranter.

Dette er det største arkæologiske museum i Grækenland og et af de vigtigste i verden. Den neoklassiske bygning åbnede i 1889 på Patission-gaden og rummer over 11.000 genstande fra forhistorisk tid til senantikken. Den mykenske samling indeholder Agamemnons guldmaske og Vaphio-kopperne. Bronzestatuerne af Zeus og ynglingen fra Antikythera blev fundet i antikke skibsvrag. De kykladiske figurer her har inspireret kunstnere som Picasso og Henry Moore. Museet blev renoveret efter et jordskælv i 1999 og genåbnede med bedre belysning. Den egyptiske samling ligger i den østlige fløj. Sæt mindst tre timer af til besøget. Museumsbutikken sælger kopier i god kvalitet. Havecaféen serverer mad omgivet af antikke skulpturer. Området omkring museet er lidt slidt — tag en taxa eller metroen i stedet for at gå fra centrum. Museet lukker tidligt de fleste dage, men har længe åbent om tirsdagen.

Renzo Piano har tegnet dette kulturcenter på Faliro-havnefronten, som stod færdigt i 2016 takket være en donation på 630 millioner euro fra Stavros Niarchos-fonden. Stedet huser Grækenlands Nationalbibliotek og Den Græske Nationalopera i bygninger, der er forbundet af en højtliggende park. Operabygningen har to sale — en stor sal med 1,400 pladser og en mindre sal til alternativ scenekunst. Biblioteket rummer over 2 millioner bind og har en digital læsesal. Parken skråner op til 32 meters højde og giver udsigt over havet og ind mod Acropolis. På det højeste punkt ligger en læsesal med glasvægge. Komplekset har også en kanal med både, haver og sportsfaciliteter. Der kører gratis busser fra Syntagma-pladsen. Arkitekturen er bæredygtig med solpaneler og naturlig ventilation, der nedsætter energiforbruget. Der er ofte koncerter, udstillinger og gratis arrangementer. Parken er åben hver dag fra kl. 06:00 til midnat. Bygningen har vundet flere internationale priser.

Laiki agora betyder ”folkets marked” — ugentlige gademarkeder, der dukker op i forskellige kvarterer i Athen og forsvinder igen om eftermiddagen. Hvert kvarter har sin faste dag. Sælgere stiller deres boder op ved daggry og sælger varer direkte fra gårde og haver. Markederne kører fra ca. kl. 08:00 til 14:00, hvorefter de forsvinder sporløst. Priserne er lavere end i supermarkederne, og kvaliteten er højere. Stemningen er meget social — naboer sludrer, smager på frugt og diskuterer priser. Hver bod har sit speciale: én sælger kun tomater, en anden kun krydderurter og en tredje kun ost. Markederne rykker rundt i løbet af ugen — Kolonaki om fredagen, Pangrati om lørdagen og Exarcheia om søndagen. Spørg de lokale, hvornår der er marked i dit kvarter. Det er en chance for at se det traditionelle græske liv. Husk kontanter og egne poser. Der er tit trængsel og larm, og sælgerne råber deres priser ud. Ved 13-tiden falder priserne, når de prøver at få solgt det sidste.

Dette centralmarked på Athinas-gaden har været i brug siden 1886 og er opkaldt efter velynderen Ioannis Varvakis, der finansierede byggeriet. En brand forsinkede færdiggørelsen — bygningen brændte i 1884 og måtte genopbygges. Konstruktionen af jern og glas dækker en hel karré og huser sælgere af kød, fisk og grøntsager. Kødhallen fylder den midterste del, hvor hele slagtekroppe hænger på kroge, og slagtere sliber deres knive. Fiskemarkedet ligger i den østlige ende med friskfanget fisk fra øerne hver dag. Kryddeributikker ligger i de omkringliggende gader og sælger oregano, safran og bjergte. Markedet åbner tidligt — sælgerne er klar kl. 07:00 og lukker midt på eftermiddagen. Stemningen er kaotisk og ægte og har ikke ændret sig i generationer. Grækerne handler her til de store højtider, fordi de stoler på kvaliteten. Gaderne Evripidou og Sofokleous i nærheden sælger alt til restauranter og specialingredienser. Der er lukket om søndagen. Gulvene kan være våde og glatte, så pas på, hvor du går.

Filopappou-højen rejser sig sydvest for Acropolis og er forbundet med Pnyx og Nymfernes Høj i en række højdedrag, der udgjorde det antikke Athens vestlige grænse. Højen har navn efter monumentet på toppen, som blev rejst mellem år 114 og 119 til ære for Gaius Julius Antiochus Epiphanes Philopappos, en romersk konsul og velynder af Athen. Monumentets facade står stadig og viser Philopappos i sin stridsvogn. Højen giver den bedste udsigt til Acropolis, hvor man ser direkte over på Parthenon i samme højde. Stier krydser de fyrretræsklædte skråninger, og her er mange løbere og hundeluftere. Dora Stratou-teatret på den sydlige skråning viser traditionel græsk dans om sommeren. Det er gratis at besøge højen, og der er åbent hele døgnet. Terrænet er stenet, så tag gode sko på. Pnyx, hvor borgerne i Athen mødtes for at stemme, ligger på den nordlige skråning.

Lycabettus rejser sig 277 meter over havet og er det næsthøjeste punkt i Athen. Højen kan ses fra næsten hele byen og er kronet af det lille Skt. Georg-kapel. En kabelbane kører fra Kolonaki til toppen, men man kan også gå ad stien fra Aristippou-gaden. Gåturen tager omkring 30 minutter og bliver stejl mod slutningen. Fra toppen er der 360-graders udsigt over Athen, Acropolis og på klare dage helt til øerne i den Saroniske Bugt. Kapellet holder stadig gudstjenester og er åbent for besøgende. Der ligger en restaurant og en café på toppen, som er lidt dyre, men praktiske. Solnedgangen trækker mange mennesker til, så kom i god tid for at få en plads. Højen er af kalksten og var engang skovklædt; i dag klamrer fyr og cypresser sig til skråningerne. På græsk kaldes den ”Lykavittos”. Navnet stammer måske fra ”lycos” (ulv), fra dengang ulve strejfede om her. Det er gratis at besøge højen.

Dronning Amalia bestilte denne have i 1838 og fik importeret 15.000 planter fra hele verden for at skabe en kongelig park bag slottet. Den 15 hektar store have åbnede for offentligheden i 1923. Stier snor sig gennem tæt beplantning af både lokale og eksotiske arter — palmer, cypresser, eukalyptus og appelsintræer. En lille zoo huser geder, ænder og påfugle. Et børnebibliotek og en legeplads ligger i det ene hjørne. Haven rummer også antikke ruiner og en romersk mosaik, der blev fundet under beplantningen. Udstillingshallen Zappeion ligger i selve parken. Haven giver skygge og kølig luft om sommeren, når Athen koger. De lokale bruger den som en genvej mellem Syntagma og Panathenaic Stadium. Caféen nær Zappeion serverer forfriskninger. Haven lukker ved solnedgang. Der bor skildpadder i søerne og katte i buskadset. Hovedindgangen er på Leoforos Amalias over for parlamentet.

Pedion tou Areos er Athens største offentlige park og dækker over 90 hektar nordøst for Omonia-pladsen. Navnet betyder ”Ares-marken” og henviser til de militærøvelser, der fandt sted her i det 19. århundrede. Parken blev anlagt i 1934 på et område, der tidligere var militært øvelsesterræn og flygtningelejr. Statuer af helte fra den græske uafhængighedskrig står langs hovedalleen. Parken indeholder legepladser, sportsbaner, en lille kirke og Athens appelret i den østlige kant. Området omkring parken har været præget af forfald i de senere årtier, så man bør være opmærksom på sine omgivelser. Der er gratis adgang i dagtimerne. Det er et af de få store grønne områder med skygge i det centrale Athen. Løbere bruger stierne tidligt om morgenen. Hovedindgangen ligger på Mavrommateon-gaden nær Victoria metrostation. Parken lægger indimellem plads til koncerter og arrangementer om sommeren.

Strefi-højen ligger mellem kvartererne Exarcheia og Neapoli og er en lokal park, som de færreste turister kender til. Højen hed engang Anchesmos og tilhørte familien Strefis. Der var et stenbrud her fra det 19. århundrede og frem til 1920'erne, hvilket ændrede højens form, før den blev offentlig jord. Byen plantede træer i 1930'erne og skabte den park, der findes i dag. Et udendørsteater danner ramme om koncerter og events om sommeren. Der er også en basketballbane og en legeplads til kvarterets børn. En lille café ligger tæt på toppen. Fra toppen kan man se Lycabettus-højen og Acropolis i det fjerne, selvom træerne spærrer for udsigten nogle steder. Det er gratis at besøge højen, og der er åbent hele døgnet. De omkringliggende gader i Exarcheia er byens mest alternative område med politiske boghandlere og caféer. Højen er et grønt åndehul for de lokale, der bor i lejligheder uden have. Stierne er asfalterede, men stejle visse steder.