Seværdigheder i Naples – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Sansevero-kapellet er et af Napolis mest specielle museer. Det er en gammel kirke, der i dag rummer nogle af verdens mest imponerende skulpturer. Prinsen Raimondo di Sangro fik kapellet bygget i det 18. århundrede og fyldte det med frimurersymboler. Det store trækplaster er Giuseppe Sanmartinos "Den tilslørede Kristus". Marmoren er hugget så præcist, at sløret ser helt gennemsigtigt ud. Du finder også værker som "Beskedenhed" og "Desillusion". I kælderen står de mærkelige anatomiske maskiner – to skeletter med fuldt bevarede kredsløbssystemer, som stadig undrer videnskaben.

Domkirken i Napoli, også kaldet Santa Maria Assunta, er byens religiøse midtpunkt. Arkitekturen er en blanding af stilarter fra gotik i det 14. århundrede til nygotik i det 19. århundrede. Kirken er speciel, fordi den har to andre kirker indbygget som sidekapeller. Det drejer sig om Santa Restituta-basilikaen, som har den vestlige verdens ældste dåbskapel, og San Gennaro-kapellet, hvor byens skytshelgen hviler. Tre gange om året samles folk for at se San Gennaros blod blive flydende – en tradition der har tiltrukket troende i århundreder.

Pompeji er den antikke romerske by, der blev begravet i aske, da Vesuv gik i udbrud i år 79. Byen lå gemt under seks meter aske i århundreder, hvilket har bevaret huse, templer og teatre utrolig godt. Udgravningerne begyndte i 1748 og har givet os et helt unikt indblik i, hvordan livet så ud i Romerriget. Du kan se alt fra butikker og bordeller til de hjerteskærende gipsafstøbninger af de mennesker, der ikke nåede væk i tide. Det er et af Italiens mest besøgte steder og en voldsom påmindelse om naturkræfternes magt.

Spaccanapoli er den lange, lige gade, der bogstaveligt talt skærer Napoli midt over. Den følger de gamle græske og romerske gadeforløb og går gennem de mest autentiske kvarterer. Gaden skifter navn flere gange undervejs, men stemningen er den samme: her er fyldt med gamle kirker, små værksteder, pizzeriaer og masser af larmende hverdagsliv. Hvis du vil mærke byens sjæl og se 2.500 års historie på én gåtur, er det her, du skal gå hen. Det er her, Napoli er allermest sig selv.

Castel dell'Ovo betyder "Æggeslottet". Det er byens ældste slot og ligger ude på den lille ø Megaride. Ifølge legenden gemte digteren Vergil et magisk æg i fundamentet. Hvis ægget går i stykker, falder slottet – og hele Napoli med det. Fra murene er der panoramaudsigt over Vesuv, bugten og byens skyline. Murene har stået her i over 2.500 år og har set alt fra græske kolonister til romerske kejsere og middelalderkonger. Det er et godt sted at få lidt luft fra de tætte gader inde i byen.

Castel Nuovo kaldes ofte Maschio Angioino. Det er en massiv middelalderfæstning, der dominerer Piazza Municipio. Slottet blev bygget af Karl 1. af Anjou i det 13. århundrede og senere ombygget af aragonerne. Ved indgangen ser du en hvid triumfbue i marmor, som er et flot eksempel på renæssancekunst i Napoli. I dag rummer slottet bymuseet med sit Palatinerkapel og historiske samlinger. Der bliver også ofte holdt udstillinger og kulturelle arrangementer i de store sale.

Galleria Umberto I er en stor butiksarkade fra det 19. århundrede. Den blev bygget mellem 1887 og 1890 som en del af byens fornyelse efter en koleraepidemi. Den er opkaldt efter Kong Umberto 1. Glas- og jernkuplen hæver sig 57 meter over det korsformede marmorgulv, og de store buer og fresker giver en fornemmelse af at gå i en katedral. Arkaden forbinder Via Toledo med Piazza del Plebiscito. Her ligger historiske caféer og butikker, og det berømte Teatro San Carlo ligger lige ved siden af. Det er her, man mærker Napolis gamle elegance.

Piazza Bellini er en af byens mest levende pladser og et populært sted for studerende og kunstnere. Den er opkaldt efter komponisten Vincenzo Bellini, hvis statue står midt på pladsen. Rundt om pladsen ligger historiske paladser fra det 16. og 17. århundrede. Tre vigtige gader mødes her, blandt andet Via San Sebastiano, der er kendt for sine mange instrumentbutikker. I det vestlige hjørne kan du se resterne af de gamle græske bymure, som blev gravet fri i midten af det 20. århundrede. Om dagen er her fyldt med studerende, og om natten bliver pladsen til et af byens mest populære steder at gå i byen.

Piazza del Plebiscito er Napolis største plads og en af de største i hele Italien. Den dækker omkring 25.000 kvadratmeter for enden af Via Toledo. Pladsen bruges til alt fra koncerter til store byfester. På den ene side ligger San Francesco di Paola-kirken med sin store buegang, der minder om Pantheon i Rom. På den anden side ligger det kongelige palads. Pladsens størrelse og den centrale placering gør den til det naturlige sted at starte, hvis du vil udforske byens centrum eller gå en tur langs vandet.

De spanske kvarterer er det ægte Napoli. Det er en labyrint af smalle gyder og høje huse, hvor du får hverdagen serveret råt. Det blev bygget i det 16. århundrede til de spanske soldater, men i dag er det kendt for vasketøj, der hænger på tværs af gaden, masser af gadekunst og en intens stemning. Selvom kvarteret før i tiden havde et dårligt ry, kommer her i dag masser af turister for at opleve den "rigtige" by. Her finder du små værksteder, traditionelle pizzeriaer og byens puls. Det er her, traditionerne lever, og hvor du finder den bedste street food.

Det kongelige palads i Napoli er et imponerende minde om byens fortid som kongesæde. Det dominerer Piazza del Plebiscito med sin store facade. Byggeriet startede i 1600 og stod færdigt i 1858. Gennem tiden har det været hjem for både spanske og østrigske vicekonger, Bourbon-familien og til sidst Huset Savoyen. I dag kan du besøge de fornemme sale, der er fyldt med vægtæpper, fresker og gamle møbler. Paladset rummer også Nationalbiblioteket med antikke manuskripter fra Herculaneum. Den tilhørende have og Teatro San Carlo ved siden af gør komplekset komplet.

Via San Gregorio Armeno er Napolis mest kendte gade for julekrybber. Det er en smal gyde, hvor det er jul hele året. Her ligger værkstederne side om side, og dygtige håndværkere laver figurer til de traditionelle presepi. Du kan finde alt fra bibelske figurer til moderne berømtheder og politikere – alt sammen lavet i hånden med vilde detaljer. Op til jul bliver gaden forvandlet til et kaos af lys og folk, der leder efter nye figurer til deres samling. Det er en af byens mest hyggelige traditioner, som man skal se, uanset hvornår på året man besøger byen.

Teatro di San Carlo er verdens ældste operahus, der stadig er i brug, og et af de mest prestigefyldte steder for opera og ballet. Det åbnede i 1737, længe før både La Scala i Milano og La Fenice i Venedig. Salen er formet som en hestesko og er pyntet med guld, fløjl og store krystallysekroner. Der er plads til 1.386 tilskuere, og akustikken er noget helt særligt. Operahuset er på UNESCOs verdensarvsliste, og det er stadig her, de største stjerner optræder i rammer, der emmer af gammel storhed.

Via Toledo er en af Napolis vigtigste hovedgader. Den strækker sig over 1,2 kilometer gennem hjertet af byen og forbinder Piazza Dante med Piazza del Plebiscito. Gaden er opkaldt efter vicekongen Pedro Álvarez de Toledo, der satte byggeriet i gang i det 16. århundrede. Siden da har den været centrum for byens handel og sociale liv. I dag er det en stor shoppinggade med alt fra dyre butikker til traditionelle skræddere. Husk at tage et kig ned i metrostationen, som er kendt for sin kunst og flere gange er kåret som en af verdens smukkeste.

Bourbon-tunnellen er en underjordisk passage under Pizzofalcone-højen nær det kongelige palads. Den blev oprindeligt tænkt som en flugtvej for Kong Ferdinand 2. i det 19. århundrede, men projektet blev aldrig færdigt. I stedet endte den som militærhospital under 2. verdenskrig og senere som opsamlingsplads for beslaglagte køretøjer. I dag kan du gå gennem de rå gange og se gamle biler og Vespaer, der står dækket af støv, sammen med efterladt hospitalsudstyr fra krigen. Det er en dyster og speciel oplevelse, der viser en helt anden side af byens nyere historie.

Gesù Nuovo er en barokperle, som mange overser. Den ligger på Piazza del Gesù Nuovo lige over for Santa Chiara-basilikaen. Indenfor er kirken fyldt med farvet marmor, guldstatuetter og store fresker af de bedste napolitanske kunstnere. Her ligger også den hellige Giuseppe Moscati, en læge som blev helgenkåret af Pave Johannes Paul 2. i 1987. Facaden er helt speciel med sine diamantformede sten, som oprindeligt hørte til et palads fra det 15. århundrede. Det giver kirken et råt udseende, der skiller sig ud fra byens andre kirker.

Gaiola Underwater Park er et beskyttet havområde på 42 hektar omkring Gaiola-øerne. Det blev oprettet i 2002 for at passe på naturen og de historiske fund i vandet. Her kan du snorkle og dykke i klart vand og se gamle romerske ruiner, der ligger på havbunden. Der er også et rigt dyreliv og mørke vulkanske klipper. På en af øerne ligger en forladt villa, som giver stedet en lidt mystisk stemning. Det er et godt sted at slippe væk fra byens larm og få hovedet under vand.

Averno-søen er en sø i et gammelt vulkankrater, som i antikken blev betragtet som indgangen til underverdenen. Den ligger vest for Napoli nær Pozzuoli. Romerne mente, at søen var så dyster, at fugle faldt døde om af dampene, hvis de fløj over den. Vergil placerede indgangen til Hades her i sit værk Æneiden, og nærved ligger den kumæiske sibylles hule. I dag er søen et roligt naturreservat med stier til vandreture og gamle ruiner. Det er et fredeligt sted, der står i skarp kontrast til de mørke myter.

Napoli Underground tager dig med ned i en skjult by under de travle gader. Det er et kæmpe netværk af tunneller, vandledninger og cisterner, der blev hugget ud i den vulkanske tuf for over 2.500 år siden. Området har leveret vand til byen i århundreder, fungeret som beskyttelsesrum under 2. verdenskrig og gemmer endda på græsk-romerske teatre under de moderne huse. Du kommer 40 meter under gadeniveau, går gennem smalle passager og ser graffiti fra krigens tid. Turen viser tydeligt, hvordan Napoli er bygget lag på lag oven på sin egen historie.

Certosa di San Martino ligger på Vomero-højen og har byens bedste udsigt over Vesuv og Napoli-bugten. Det er et gammelt karteuserkloster fra det 14. århundrede og et af de største religiøse komplekser i byen. Siden 1866 har det fungeret som Nationalmuseet San Martino, der fortæller Napolis historie. Her er omkring hundrede rum, to kirker, fire kapeller og tre klostergårde. Museet er kendt for sin store samling af barokkunst og de traditionelle napolitanske julekrybber. Klosteret ligger lige ved siden af Castel Sant'Elmo, så det er oplagt at besøge begge dele på samme tur.

MADRE er byens museum for moderne kunst. Det har til huse i det gamle Palazzo Donnaregina i San Lorenzo-kvarteret. Museet er fordelt over fire etager og har masser af plads til store udstillinger. Den faste samling tæller værker af navne som Jeff Koons, Anish Kapoor og Richard Serra. Museet arbejder meget med installationer, der er bygget direkte ind i de historiske rammer, så fortid og nutid mødes. Her er også et bibliotek, en café og værksteder, hvilket gør det til et samlingspunkt for moderne kultur i Napoli.

Capodimonte er et af Italiens vigtigste kunstmuseer og ligger i et gammelt Bourbon-palads midt i en kæmpe kongelig park. Samlingen dækker alt fra antikken til moderne kunst. De to vigtigste dele er Farnese-samlingen med værker af Rafael og Tizian, og det napolitanske galleri med kunst fra byens kirker. Museet har også en moderne afdeling, hvor du blandt andet kan se Andy Warhols billede af Vesuv. Selve paladset med de store sale og udsigten over byen er en oplevelse i selv. Parken er et af de få steder i Napoli, hvor du finder rigtig skov og masser af ro.

Pio Monte della Misericordia er en lille kunstnerisk perle i det historiske centrum. Her hænger et af byens mest gribende malerier: Caravaggios store værk "De syv barmhjertighedsgerninger". Den lille kirke blev grundlagt i 1601 af syv unge adelsmænd, der ville hjælpe de fattige. Caravaggios billede blev malet til kirkens hovedalter og viser alle de syv barmhjertighedsgerninger i én dramatisk scene. Museet har også værker af andre store napolitanske malere som Luca Giordano. Fordi kirken ikke er så stor, kan du komme helt tæt på og se, hvordan Caravaggio brugte lys og skygge.

Porta Nolana-markedet er stedet, hvis du elsker fisk og skaldyr. Det er et travlt marked, der vågner hver morgen med nattens friske fangst. Det ligger ved Piazza Nolana nær stationen og er kendt for sit enorme udvalg af alt fra ansjoser og blæksprutter til muslinger og sværdfisk. Der er allermest gang i den juleaften, hvor de lokale køber ind til den traditionelle fiskemiddag. Udover fisk finder du også grøntsager, ost og andre lokale specialiteter. Markedet ligger lige ved den gamle byport og viser tydeligt, hvor tæt Napolis madkultur er knyttet til havet.

Parco Virgiliano ligger i Posillipo-kvarteret og har nogle af byens vildeste udsigtspunkter. Parken ligger på toppen af en bakke helt ud til vandet, så du kan se både Napoli-bugten, Vesuv, øerne Capri og Nisida og hele kysten. Den er opkaldt efter digteren Vergil, der siges at have haft en villa i nærheden. Her er gode stier, masser af planter og bænke, hvor man kan sidde og kigge ud over havet. Det er et af de lokale favoritsteder, når man vil køles lidt ned af havbrisen eller se solnedgangen.

Posillipo er et af Napolis mest eksklusive kvarterer. Det ligger på en bakket halvø, der stikker ud i bugten og har flot udsigt næsten overalt. Navnet kommer fra græsk og betyder "pause fra bekymringer", og det er præcis det, man finder her. Området er fyldt med store villaer, klipper og masser af grønt. Herfra kan du se over bugten til Vesuv og øerne Capri, Ischia og Procida. Her ligger også ruinerne af en romersk villa og den store Parco Virgiliano. Posillipo viser den fine side af Napoli, hvor byens elite altid har søgt tilflugt fra larmen i centrum.

Villa Comunale er byens elegante park ved vandet. Den strækker sig over en kilometer langs Riviera di Chiaia og blev oprindeligt anlagt som en kongelig promenade i det 18. århundrede. Her vokser både egetræer, palmer og eukalyptus, som giver god skygge i sommervarmen. Fra parken er der udsigt til Napoli-bugten og Castel dell'Ovo ude i horisonten. Inde i parken ligger også Anton Dohrn-akvariet, som er et af de ældste i Europa. Det er det perfekte sted til en rolig gåtur, en løbetur om morgenen eller bare for at se de lokale gå deres passeggiata.

Villa Floridiana er en historisk villa og park i Vomero-kvarteret. Det er et fredeligt sted med flot udsigt over bugten. Villaen blev bygget i det 19. århundrede til hertugen af Floridia og huser i dag det nationale keramikmuseum. Her kan du se en af Italiens fineste samlinger af porcelæn og dekorationer fra både Europa og Asien. Parken omkring villaen har store haver, stier og kig ud over byen. Kombinationen af kunst og natur gør det til et dejligt stop, hvis man trænger til en pause fra larmen nede i centrum.