Seværdigheder i Rome – Topattraktioner, skjulte perler & must-sees

Colosseum, eller det flaviske amfiteater, er det største af sin slags i verden og kunne rumme op mod 80.000 tilskuere. Det blev opført under kejser Vespasian og Titus og stod færdigt i år 80 e.Kr. Her mødtes romerne for at se gladiatorkampe, dyrejagter og endda iscenesatte søslag. Selvom store dele af facaden er forsvundet gennem århundrederne, står det stadig som byens mest dominerende monument. Det kom på UNESCO's verdensarvsliste i 1980 og er udpeget som et af verdens syv nye underværker.

Pantheon er den bedst bevarede bygning fra det antikke Rom. Det blev oprindeligt bygget som et tempel for alle guder og blev senere omdannet til en kirke. Den enorme kuppel af uarmeret beton er stadig en af de største i verden, selv efter næsten 2000 år. Lyset strømmer ind gennem 'oculus' – det runde hul i midten af kuplen – og skaber en helt speciel atmosfære. Her ligger også flere italienske konger og maleren Raphael begravet.

Forum Romanum var det politiske, religiøse og kommercielle hjerte i det antikke Rom. Her lå de vigtigste templer, retsbygninger og talerstole. Efter det romerske riges fald forfaldt området og blev i århundreder brugt som græsningsareal for køer, indtil man begyndte systematiske udgravninger i det 19. århundrede. At gå rundt mellem ruinerne i dag kræver lidt fantasi, men det giver et stærkt indtryk af byens tidligere storhed som verdens centrum.

Peterskirken er den største kirke i verden og centrum for den katolske kristendom. Den er bygget over apostlen Peters grav og er et resultat af over 100 års arbejde af renæssancens største mestre, herunder Michelangelo, der tegnede kuplen. Indvendigt overvældes man af størrelsen og de mange kunstværker, som f.eks. Michelangelos 'Pietà'. Selvom det er en stor turistattraktion, fungerer den stadig som en aktiv kirke, så husk at dække skuldre og knæ før besøget.

Trevi-fontænen er byens største og mest kendte springvand, bygget op mod facaden af Palazzo Poli. Den forestiller havguden Neptun, der tæmmer havets kræfter. Traditionen siger, at hvis man kaster en mønt over skulderen og ned i vandet, er man sikret at vende tilbage til Rom. Hvert år bliver der fisket mønter op for over en million euro, som går til velgørenhed. Det er et af de mest besøgte steder i byen, så kom meget tidligt eller meget sent, hvis du vil undgå det værste kaos.

Vatikanmuseerne rummer en af de mest omfattende kunstsamlinger i verden, opbygget af paverne gennem århundreder. Turen gennem de mange sale kulminerer i Det Sixtinske Kapel, hvor Michelangelos loftsmalerier og 'Dommedag' tager pusten fra de fleste. Museet er enormt, så det er umuligt at se det hele på én gang. Sørg for at bestille billetter på forhånd, da køerne ellers kan tage flere timer. Det er her, man finder alt fra egyptiske mumier til moderne religiøs kunst.

Appian Way var den romerske vej, der i sin tid koblede Rom sammen med Capua. Senere blev den forlænget helt til Brindisi, som var en af de vigtigste havne i det antikke Italien for handlen med Grækenland og Østen. Romerne kaldte den 'regina viarum' (vejens dronning), og den betragtes stadig som et af oldtidens største ingeniørbedrifter på grund af den enorme økonomiske og militære betydning, den fik. Store dele af vejen, især i udkanten af Rom, er velbevarede og kan stadig betrædes i dag. I juli 2024 kom vejen på UNESCO's verdensarvsliste under navnet 'Via Appia. Regina Viarum'.

Navnet betyder direkte oversat 'blomstermarken', fordi området i middelalderen var en eng. I dag er det en rektangulær plads, hvor der hver morgen (undtagen søndag) er et livligt marked med blomster, frugt og grønt. Midt på pladsen står statuen af filosoffen Giordano Bruno, der blev brændt på bålet her i 1600 for kætteri. Statuen blev rejst i 1889 og kigger direkte mod Vatikanet som et symbol på tankefrihed. Om aftenen ændrer pladsen karakter og bliver et af byens mest populære steder at mødes på barer og restauranter.

Castel Sant'Angelo blev oprindeligt bygget som mausoleum for kejser Hadrian, men fungerede senere som fæstning og slot for paverne. Det ligger ved Tiberens bred tæt på Vatikanet, som det er forbundet med via den befæstede korridor 'passetto'. Bygningen har gennemgået store forandringer i både middelalderen og renæssancen. I dag er det et museum med våben, skulpturer og malerier, men mange besøger det mest for at komme op på terrassen, hvorfra der er udsigt over hele byen og Peterskirken.

Dette var det første og største stadion i det antikke Rom, bygget til de populære vognløb. Det ligger i dalen mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen og kunne rumme over 150.000 tilskuere. Ifølge legenden var det også her, rovet af sabinerinderne fandt sted under de lege, som Romulus indstiftede. I dag fungerer det som en stor offentlig park, hvor romerne løber ture eller går tur med hunden. Det bruges stadig af og til til store koncerter og begivenheder.

Denne store marmormaske forestiller et ansigt med åben mund og sidder i forhallen til kirken Santa Maria in Cosmedin. Den har været der siden 1632, men maskens præcise oprindelse er usikker – måske var den oprindeligt et kloakdæksel eller en del af en fontæne. Legenden siger, at masken fungerer som en løgndetektor: Hvis man stikker hånden i munden og taler usandt, bliver hånden bidt af. Den blev for alvor verdenskendt efter filmen 'Prinsessen holder fridag' (Roman Holiday) fra 1953.

Palatinerhøjen er stedet, hvor Rom ifølge myten blev grundlagt. Her boede kejserne i overdådige paladser med udsigt over Forum Romanum på den ene side og Circus Maximus på den anden. Man kan i dag gå rundt mellem ruinerne af Augustus', Tiberius' og Domitians residenser. Det er et område med masser af grønt, gamle fyrretræer og en helt særlig ro, selvom det ligger midt i byen. Udsigten ned over de antikke ruiner er noget af det bedste, man finder i Rom.

Denne enorme plads ved foden af Pincio-højen var engang byens hovedindgang for rejsende, der kom fra nord. Midt på pladsen står en egyptisk obelisk fra Ramses 2.'s tid, som kejser Augustus bragte til Rom. Pladsen er flankeret af de to næsten ens kirker, Santa Maria dei Miracoli og Santa Maria in Montesanto. Det er et naturligt samlingspunkt og starten på de tre store gader, der danner den såkaldte 'trefork', herunder shoppinggaden Via del Corso.

Piazza Navona er bygget oven på resterne af kejser Domitians atletikstadion, hvilket forklarer pladsens aflange form. I dag er den kendt som et mesterværk inden for barokken, især takket være Berninis 'De fire floders fontæne' i midten. Pladsen er altid fyldt med liv, gadekunstnere og turister, der sidder på de mange caféer. Det er et af de steder, man altid ender med at gå igennem, når man udforsker byens centrum.

Dette er et af Roms travleste trafikknudepunkter, beliggende ved foden af Capitolerhøjen. Pladsen domineres af det enorme, hvide marmormonument Vittoriano, rejst til ære for Italiens første konge, Victor Emanuel 2. Ved siden af ligger Palazzo Venezia, hvorfra Mussolini holdt sine taler fra balkonen. Det er et sted med stor symbolsk betydning for den italienske stat og huser også den ukendte soldats grav.

Den spanske trappe forbinder Piazza di Spagna med kirken Trinità dei Monti på toppen. Med sine 135 trin er den en af verdens mest kendte trapper og et yndet mødested. Den blev bygget i 1720'erne for at forbinde den franske kirke foroven med den spanske ambassade forneden. Ved foden af trappen finder man Berninis fontæne, 'Barcaccia', der forestiller en synkende båd. Bemærk, at det nu er forbudt at sidde på selve trinene for at beskytte monumentet.

Navnet betyder 'på den anden side af Tiberen', og det er præcis her, man finder byens mest charmerende gader. Kvarteret har bevaret sin middelalderlige struktur med smalle brostensbelagte stræder, hvor vasketøjet hænger mellem husene. Trastevere er berømt for sin afslappede atmosfære og sit rige natteliv med utallige barer og små restauranter. Hjertet i kvarteret er kirken Santa Maria in Trastevere, som er en af byens ældste.

Denne brede boulevard forbinder Piazza Venezia med Colosseum. Den blev anlagt i 1930'erne og skærer sig gennem de antikke kejserfora, som man kan se på begge sider af vejen. Langs vejen står de karakteristiske romerske pinjetræer, der er blevet et symbol på byen. Det er en af byens mest storslåede spadsereture, især om aftenen, når ruinerne er oplyst. Hvert år den 2. juni danner vejen ramme om den store militærparade på Italiens nationaldag.

Vittoriano-monumentet er rejst som et symbol på det samlede Italien. Det er bygget i blændende hvidt marmor og skiller sig markant ud fra de omliggende brune og okkerfarvede bygninger, hvilket har givet det øgenavne som 'skrivemaskinen' eller 'bryllupskagen'. Selvom arkitekturen er omdiskuteret, er det et imponerende bygningsværk med store trapper og søjlegange. Man kan tage en elevator op til toppen, hvorfra der er en 360-graders udsigt over hele Rom.

Det berømte nøglehul på Aventinerhøjen sidder i porten til Malteserordenens priorat. Når man kigger gennem det, får man et perfekt indrammet kig til Peterskirkens kuppel for enden af en allé af klippede træer. Det er en af byens mest specielle optiske illusioner og et populært stop for dem, der leder efter en anderledes vinkel på Vatikanet. Malteserordenen ejer ejendommen, så man kan kun kigge gennem hullet udefra. Det er bedst at komme i dagslys, så man tydeligt kan se kirken i det fjerne.

Basilica of San Clemente ligger i dalen mellem Esquilinerhøjen og Celiohøjen. Den nuværende kirke fra det 12. århundrede er bygget oven på lag af historie, der rækker helt tilbage til det 1. århundrede e.Kr. Under det middelalderlige gulv finder man en basilika fra det 4. århundrede, og endnu dybere nede ligger romerske bygninger fra tiden efter kejser Neros brand, herunder et mithræum – et tempel for solguden Mithras. Udgravningerne begyndte i 1857 og er i dag et af de mest tydelige eksempler på, hvordan Rom bogstaveligt talt er bygget i lag oven på sig selv.

Denne kirke fra det 5. århundrede på Celiohøjen er kendt for sin usædvanlige cirkulære form. Det er et af de ældste og bedst bevarede eksempler på tidlig kristen arkitektur i byen. Siden 1580 har den været administreret af det tysk-ungarske kollegium og fungerer som Ungarns nationalkirke i Rom. Indvendigt finder man 34 freskoer, der i detaljer viser helgenernes martyrdød. De blev bestilt af pave Gregor 13. i det 16. århundrede og er ret voldsomme i deres udtryk.

Roms jødiske kvarter blev oprettet i 1555 og er et af de ældste i verden. Selvom murene omkring kvarteret blev revet ned i 1870, har området bevaret sin helt egen karakter. Det er her, man finder den store synagoge og det jødiske museum, der fortæller om samfundets lange historie i byen. Området er også kendt for sit unikke køkken, hvor især carciofi alla giudia (friturestegte artiskokker) er et must. Ved siden af de mange små restauranter ligger Portico of Octavia, en antik romersk ruin, der binder kvarterets mange tidsaldre sammen.

Dette er ikke et rigtigt kvarter, men et lille kompleks af bygninger tegnet af arkitekten Gino Coppedè. Arkitekturen er en vild blanding af art nouveau, barok og middelalderstil med masser af snirklede detaljer, tårne og buer. Midtpunktet er Piazza Mincio med 'Frøernes fontæne'. Det føles næsten som at træde ind i en filmkulisse eller en eventyrverden, gemt væk fra de sædvanlige turistruter i Trieste-distriktet.

Testaccio var oprindeligt et arbejderkvarter ved Tiberen, kendt for sit store slagtehus. I dag er det blevet Roms gastronomiske hjerte, hvor man finder det berømte Testaccio-marked og masser af traditionelle trattoriaer. Kvarteret er opkaldt efter Monte Testaccio, en kunstig bakke lavet af potteskår fra antikke romerske amforaer. Det er her, man skal tage hen, hvis man vil smage det ægte romerske køkken uden for de typiske turistfælder.

Via Margutta er en lille, fredelig gade tæt på Piazza del Popolo, der i århundreder har været hjemsted for kunstnere, herunder Rubens og Picasso. Gaden blev for alvor eksklusiv efter filmen 'Prinsessen holder fridag', hvor hovedpersonen boede i nummer 33. Senere boede instruktøren Federico Fellini også her. I dag er gaden fyldt med små gallerier og dyre antikvitetsforretninger, men den har stadig en tilbagelænet og kreativ stemning, som man ikke finder mange andre steder i centrum.

Dette er Roms primære kommunale museum og regnes for at være verdens første offentlige museum. Det åbnede i 1734 under pave Clement 12., så almindelige mennesker også kunne få glæde af kunsten. Museerne ligger i tre bygninger omkring Piazza del Campidoglio: Palazzo Senatorio, Palazzo dei Conservatori og Palazzo Nuovo. Samlingen er især kendt for den capitolinske ulvinde, den døende galler og rytterstatuen af Marcus Aurelius. Det er her, man går hen, hvis man vil se byens vigtigste antikke skulpturer.

MAXXI er det nationale museum for kunst og arkitektur fra det 21. århundrede. Selve bygningen er tegnet af den berømte arkitekt Zaha Hadid og er i sig selv et besøg værd med sine svungne betonvægge og dramatiske trapper. Museet fokuserer på nutidig kunst og har skiftende udstillinger, der ofte udfordrer de traditionelle rammer. Det ligger lidt uden for det klassiske centrum i Flaminio-kvarteret og viser en helt anden og moderne side af Rom.

Museet ligger i den smukke Villa Giulia, der blev bygget som sommerresidens for pave Julius 3. Det huser verdens vigtigste samling af genstande fra etruskerne, det folk der beboede Italien før romerne. Højdepunktet er 'Ægtefællernes sarkofag', en terrakotta-skulptur af et par, der ligger til bords. Samlingen giver et sjældent indblik i en kultur, der har haft stor indflydelse på den romerske civilisation, men som ofte bliver overskygget af den.

Dette statslige museum har den mest komplette samling af italiensk og udenlandsk kunst fra det 19. århundrede og frem til i dag. Med næsten 20.000 værker dækker det alt fra nyklassicisme og impressionisme til futurisme og surrealisme. Museet har til huse i Palazzo delle Belle Arti, der blev opført til den internationale udstilling i 1911. Det er her, man ser værker af kunstnere som Klimt, Modigliani og de Chirico i lyse, åbne rum tæt på Villa Borghese.

Dette barokpalads blev tegnet af nogle af tidens største arkitekter, herunder Bernini og Borromini, til pave Urban 8. Indvendigt finder man en af Roms vigtigste kunstsamlinger med værker af Caravaggio, Raphael og Holbein. Især loftsmaleriet i den store sal, udført af Pietro da Cortona, er værd at lægge mærke til. Det er et storslået eksempel på, hvordan adelen i det 17. århundrede brugte kunst og arkitektur til at vise deres magt og rigdom.

Dette palads huser en af de største private kunstsamlinger i Rom, som stadig tilhører Doria Pamphilj-familien. Galleriet er fyldt med værker af mestre som Velázquez, Caravaggio og Tizian. Det mest berømte værk er Velázquez' portræt af pave Innocens 10., som siges at være et af de mest realistiske paveportrætter nogensinde. Selve bygningen med sine spejlsale og private kapeller giver et unikt kig ind i livet hos Roms gamle aristokrati.

Palazzo Massimo ligger tæt på Termini-stationen og huser en del af det nationale romerske museum. Her finder man en samling af klassisk kunst, der slår de fleste andre museer. Blandt højdepunkterne er de velbevarede freskoer fra Livias villa og statuen af 'Den hvilende bokser'. Museet er ofte mindre overrendt end de helt store seværdigheder, hvilket giver god plads til at nærstudere de romerske mosaikker og skulpturer.

Denne park ligger på en af Esquilinerhøjens toppe og er et godt sted at få en pause fra menneskemængden. Herfra er der en god udsigt over Colosseum, især sent på eftermiddagen. Parken rummer ruinerne af Trajans termer og andre antikke strukturer, som ligger spredt mellem gangstier og legepladser. Det er et oplagt sted til en medbragt frokost, mens man kigger ned på de store monumenter.

Villa Borghese er Roms tredjestørste park og rummer alt fra søer og templer til museer og en zoologisk have. Selve galleriet huser en imponerende samling af kunst, som kardinal Scipione Borghese startede i det 17. århundrede. Her kan man se hovedværker af Bernini og Caravaggio. Pincio-terrassen i den vestlige del af parken er et af de bedste steder at se solnedgangen over Piazza del Popolo og byens tage. Husk at bestille billetter til galleriet i god tid, da der er stramme begrænsninger på antallet af gæster.

Janiculum, eller Gianicolo, regnes ikke som en af de oprindelige syv høje, men den har en af de bedste udsigter i Rom. Herfra kan man se ud over Trastevere og hele det historiske centrum med alle de store kupler og monumenter. Hver dag klokken 12 bliver der affyret en kanon, en tradition der går tilbage til 1847 for at sikre, at alle byens ure gik ens. På toppen finder man også et stort monument for Giuseppe Garibaldi, der kæmpede for Italiens samling.

Orangehaven, eller Parco Savello, ligger på Aventinerhøjen og er en af byens mest stemningsfulde parker. Den er plantet med bitre appelsintræer og har en terrasse, hvorfra man har en af de bedste udsigter over Tiberen og Peterskirken. Det er et roligt sted, der føles langt væk fra storbyens larm, selvom det kun ligger en kort gåtur fra de store seværdigheder. Da det ligger lige ved siden af det berømte nøglehul, kan man nemt kombinere de to besøg.

Dette er Roms største offentlige park, beliggende lige uden for de gamle mure på Gianicolense-højen. Parken blev oprindeligt anlagt som landsted for Doria Pamphilj-familien i det 17. århundrede. Her finder man velplejede haver, statuer og den smukke bygning Casino del Bel Respiro, der bruges til officielle statsbesøg. Det er her, romerne tager hen for at jogge, holde picnic eller bare slippe væk fra byens asfalt og larm. Parken er så stor, at man nemt kan finde et sted for sig selv.